Link til kirkekalenderLink til menu

Artikler

Fastetid og fastelavn

Fra kirkebladet år 2002, nr. 2

Jeg har altid synes at det er en stor glæde at leve i et land, hvor man kan følge årstidernes vekslen.

Der er grønt græs under de bare tæer og brune barneben om sommeren. Duften af varm jord en stille sommeraften, hvor det eneste man kan høre er en enkelt solsort fra toppen af flagstangen.

Om efteråret er der den helt specielle høje himmel i september med sol og klar kold luft, der afløses af oktobers og novembers regnvejr i stride strømme og efterårsstorme til at ruske op i det hele.

En rigtig god vinter er med sne - helst lige omkring jul - røde næser, varm kakao og stearinlys.

Og netop som man er ved at få nok af det kolde og våde vejr, så pipler alle vintergækkerne og dorothealilierne og erantisserne op af jorden, og bebuder at nye tider er på vej.

Lige meget om vi vil det eller ej, inddrages vi i naturens store cyklus, og påvirkes - nogle mere end andre - af vintermørket og sommerlyset.

Og som naturen så kirkeåret. For som der findes en rytme i årstiderne, findes der også en rytme i kirken. Kirkens liv er mest af alt spændt ud mellem de tre store højtider: jul, påske og pinse.

De gennemspilles hvert år med optakter til og efterklang af, som man hører det, i de tekster der læses i kirken til de forskellige søndage.

Kirkeåret vender som bekendt til advent. For dér starter forventningerne om næste års medleven i kirkens store begivenheder. Teksterne er forventningsfulde. Mest kendte er sikkert uddragene fra Jesajas' profetier, der forudsiger Herrens komme. Julen er fødslen i stalden. Det guddommelige der bliver menneske, og - med læsningen juledag efter 2. tekstrække, johannesevangeliets storslåede proklamation af den nye skabelse der finder sted: "I begyndelsen var Ordet…."

Efter julen er det Helligtrekongerstiden eller epifanitiden, som den også kaldes. Epifani vil sige tilsynekomst eller åbenbaring. Og Helligtrekongerstiden kan da også sige at have ét samlende præg: åbenbaringen af Guds vidunderlige og overraskende magt på tværs af al menneskelig fornuft og beregning.

Fra den lyse Epifanitid er vi så nu gået ind i Fastetiden.

Fastetiden er mest af alt forberedelse til kirkens ældste og største fest: påsken.

Hvis man kigger i en ordbog vil man se at faste betyder "frivillig spise - og evt. tillige drikkevægring".

For langt de fleste af os danskere, der kun kender til forsagelse af mad og drikke i forbindelse med selvpålagte slankekure, lyder det måske underligt at ville faste uden et primært ønske om vægttab, men af religiøse årsager.

Dog har fasten indenfor de tre store monoteistiske religioner - kristendom, jødedom og islam - til alle tider haft en religiøs begrundelse, og i perioder har det ligefrem været påbudt at gennemføre - eller afholde sig fra - faste.

Muslimerne faster i Ramadanen fra solopgang til solnedgang.

I jødedommen var faste først og fremmest et udtryk for sorg, og kunne derfor praktiseres i tilfælde af sygdom eller dødsfald.

Det var påbudt at faste i forbindelse med den store årlige forsoningsdag, til gengæld var det den eneste dag, hvor man skulle faste. Særligt fromme fastede gerne to gange om ugen, nemlig mandag og torsdag. Men fordi fasten var udtryk for sorg, var det direkte forbudt at faste på sabbaten, der havde karakter af glædesfest, og hvor det så naturligvis var utilbørligt at spæge sig.

I den kristne kirke betegner fastetiden de 40 dage, der forbereder påsken, fra "askeonsdag" til påskelørdag, og den har sit forbillede i Jesu ophold i ørkenen.

Fastelavnssøndag hører vi i prædiketeksten fra 1. tekstrække om at Jesus bliver døbt i Jordanfloden af Johannes Døberen. Lige derefter blev han af Ånden ført ud i ørkenen, hvor han fastede i 40 dage og nætter. Da sulten havde gjort ham mør, kommer "fristeren" - dvs. djævelen - til ham og forsøger at lokke ham med jordiske værdier til at opgive sin mission på jorden. (prædiketeksten til 1. søndag i fasten efter 1. tekstrække).

Med den fortælling som forbillede holdt man i gammel tid fest fastelavnssøndag, med udklædning som en del af fornøjelserne. Derpå fulgte "blå mandag", og "hvide tirsdag", hvor man spiste hvid og fed mælkemad - bla. Fastelavnsboller - så man havde kræfter til at modstå fasten, der begyndte "askeonsdag".

I dag i den romersk-katolske kirke er askeonsdag stadig en helligdag, hvor man til messen bliver korstegnet med et askekors i panden. Desuden afholder man sig fra at spise kød i fastetiden.

I det katolske sydamerika er karneval (latin: carni-vale, "farvel til kød") stadig i dag en udbredt farverig og folkelig fest.

For os er det også udklædningen, der stort set er den eneste fastelavnstradition der har overlevet. Og som så mange andre traditioner er det børnene der har overtaget den / påtaget sig den forpligtigelse at vidreføre den.

Så spiser vi voksne fastelavnsboller til......

Fastetidens prædiketekster er bestemt af to hensyn, der som regel falder sammen: Dels var fastetiden en periode, i hvilken mange valfarende i oldkirken besøgte byen Rom og på forskellige søn- og helligdage skulle følge en bestemt rute af valfartskirker eller stationskirker, hvor den pågældende helgen spiller en rolle for tekstudvælgelsen; dels blev tiden før påske karakteriseret ved at være en dåbsforberedelsestid (man blev gerne døbt natten mellem påskelørdag og påskedag). Ved at blive døbt påskedag understregede man den betydning dåben har, som det at dø, blive begravet og opstå sammen med Kristus, som man kan læse det i Romerbrevet kap. 6.

Efter fastetid og påskedag, følger påsketiden. Påsketiden omfatter 50 dages festtid inden vi når til pinse, ordet der kommer af græsk og i sig selv betyder den halvtredsindstyvende.

Den fyrretyvende dag efter påsken er også en helligdag, nemlig Kristi himmelfartsdag.

Ovenpå pinsedag følger den lange trinitatistid, som også har sin egen karakter. Jeg har engang set den omtalt som "kirkens hverdag", men det lyder måske unødigt kedsommeligt. Perioden betegner kirkens vækst og liv, og er da også kendetegnet ved sin grønne farve.

Trinitatistiden varer fra pinse til det bliver advent igen, og vi kan begynde forfra.

Dertil skal det nævnes at der udover kirkeåret har været spredt - med mere eller mindre tilfældig hånd - en række helligdage, der afskaffedes eller omplaceredes ved en kongelig forordning i 1770.

Det drejer sig bla. om alle 3.-helligdagene, Hellig tre kongersdag (6. januar), der blev til Hellig tre kongers søndag, Kyndelmisse (2. februar) Sct. Hans dag (24. juni), Mikkelsdag (29.september), Alle helgens dag (1. november) som blev lagt på første søndag i november i stedet for.

Man samlede alle helligdagene og indførte store "bods-og bededag" i stedet for.

Begrundelsen var, at de mange helligdage gav anledning til svir og lediggang! Selvom det er Struense, der har fået skyld for dette indgreb i kirkeåret, så var bestemmelserne i virkeligheden truffet inden han kom til, så faktisk er det med urette, at han er blevet gjort til syndebuk.

Karen Blauenfeldt Dam

Kirkekalender
Torsdag 16. september
Meditationsgudstjeneste
Særslev:19.00
Meditationsgudstjeneste ved Gunvor Sandvad
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Meditationsgudstjeneste
Torsdag 16. sept. kl. 19.00 i Særslev Kirke
Meditationsgudstjeneste er en anderledes måde at være til gudstjeneste på: Kirken er kun oplyst a....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring