Link til kirkekalenderLink til menu

Artikler

Farven lilla

Fra kirkebladet år 2005, nr. 1


Adventstidens farve er lilla. Havde vi haft messehagler i kirkerne, eller anden udsmykning i de liturgiske farver ville alt fra den 1. søndag i advent have været lilla. Ligesom man mange steder landet over smykker netop kirkens adventskrans med lilla bånd.

Hvorfor lilla?

Lilla er farven for bøn og bod og faste. Lilla er en "stille" farve, for de fire adventsuger op til jul er også stille uger. Tid til at forberede os til den højtid hvor vi fejrer at Guds søn blev født for at skabe fred i urolige hjerter, fred mellem mennesker og barmhjertighed mod de små og svage blandt os.

Julen er en stor gave og en stor opgave. Den er noget man skal besinde sig på og tænke efter. Derfor tager vi den lidt mere med ro i december måned. Spiser lidt mindre, forbruger lidt mindre, skærer ned på det daglige stress og jag. Det er dét ordet "advent" betyder. At vi forbereder os på det, der skal komme.

Eller gør vi?

Det passer da overhovedet ikke, vil de fleste indvende: I adventstiden har alle da endnu mere travlt end ellers, og vi spiser og drikker og bruger endnu mere end vi plejer! Adventstiden er rød som nissehuer og grøn som gran og helst i blinkende neonfarver. Der er intet "lilla" over den!

Og nej, det er selvfølgelig rigtigt set, men sådan burde det altså ikke være!

Advent og julehøjtid er ment som en tid til eftertanke, men i stedet kaster vi os ud i et stressende jag for at nå alle forberedelserne og for at holde masken når bekymringerne overmander os. Bekymringerne for om man nu også kan få de økonomiske ender til at nå sammen igen og om man kan leve op til alle forventningerne om store gaver, veltilberedte middage, hjemmebag og som prikken over i’et: hygge og god tid til hinanden og børnene.

Når højtiden så er forbi plejer politi og myndigheder at kunne melde om sørgelige kendsgerninger. Der er flere huspektakler i juleugen end i nogen anden af årets uger. Der er mere pres på krisecentre og telefontjenester for nødlidende end normalt. Og mange mennesker rejser langt væk fra julestress og tomme traditioner.

Men sådan behøves det ikke at være!

Gør din adventstid lilla, og tænk lidt over hvorfor det blev jul! Hvad har vi og vores børn, kærester og forældre i grunden bedst af? At vi kommer sent hjem i dagevis, fordi vi skal købe julegaver? at vi må tage overarbejde i ugevis for at få råd?

Eller var det alligevel ikke bedre at bruge tiden sammen? Tage familien med ud i vinterskoven, eller med til de gratis glæder i kirken, adventsgudstjenesterne og julekoncerten. Sætte sig ned og flette hjerter til juletræet, alt imens man snakker om det store og om det små. Have tid til at være nærværende, se sin familie og sine kære ind i øjnene og tale med dem i tråd med englens ord: Ære være Gud i det højeste, og på jorden, fred til mennesker, med hans velbehag.

For husk, hvordan det hedder i julesalmen: "Er kruset af ler og kagen tør, deri sig engle finde!"

Så selvom vi ikke når alle forberedelserne til jul, så skal julens højtid nok nå os alligevel! Tro blot, og frygt ikke! God advent og glædelig jul.

Kirkekalender
Torsdag 16. september
Meditationsgudstjeneste
Særslev:19.00
Meditationsgudstjeneste ved Gunvor Sandvad
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Meditationsgudstjeneste
Torsdag 16. sept. kl. 19.00 i Særslev Kirke
Meditationsgudstjeneste er en anderledes måde at være til gudstjeneste på: Kirken er kun oplyst a....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring