Link til kirkekalenderLink til menu

Artikler

Det kimer nu til julefest

Fra kirkebladet år 2005


Ved juletid samles vi alle for at fejre den gode, gamle danske jul med familie og nære venner.

Mange af de juletraditioner vi fylder helligdagene med og som vi anser for ærkedanske og ældgamle er imidlertid hverken det ene eller det andet.

Julen er skam tværtimod temmelig international!

Juletræ og adventskrans

Tag bare juletræet og adventskransen. Begge er de importerede fra Tyskland, hvorfra skikken med at stille et udsmykket grantræ ind i stuerne, kom til Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. Brugen af juletræ bredte sig langsomt indtil det efter 1. verdenskrig var blevet helt almindeligt. Juletræet var længe det protestantiske Nordeuropas modstykke til det katolske Eurapas julekrybbe. Men efterhånden er også julekrybben ved at vinde indpas her i landet; - endnu en juleskik, der kommer til os udefra.

Adventskransen er noget yngre. Den kom først til Sønderjylland i begyndelsen af 1900-tallet og blev under 2. verdenskrig gerne pyntet med røde bånd og hvide lys, som et nationalt symbol midt i mørket. Senere har kirken taget skikken til sig og pynter den gerne med lilla bånd, som er adventstidens farve.

"Oluf - a står unne æ mistelteen!"

Efter tabet af Sønderjylland i 1864 vendte danskerne sig til det land, der bare 50 år forinden havde været den store fjende, nemlig England. Herfra hentede vi julekortene, misteltenen og skikken med at spise kalkun. Og selvom vi her i landet gennem århundrede havede været meget fortrolige med Skt. Nikolaus - fx er alteret i Særslev Kirke indviet til ham - var det alligevel fra USA at vi tog ham til os i skikkelse af julemanden.

Gløgg og Lucia-optog

Kan man forestille sig en december måned uden gløgg? Det har man godt kunnet før i tiden, for det er først efter 2. verdenskrig vi har lært at drikke gløgg af vores svenske naboer. Fra dem har vi også fået julebukkene i halm, adventsstjernene i halm og meget andet hemsløjdsarbejde.

At fejre SanktaLucia dag den 13. december er også kommet til os fra Sverige.

Men kravlenisserne da?

Ja - endelig når vi til noget ærkedansk. Som nation har vi også bidraget til juletraditionerne med vores kravlenisser og vores julemærker.

I 1904 udsendtes Danmarks og verdens første julemærke. Det var postmester Holbøll, der havde fået ideen til dette jule-velgørenhedsmærke, hvis overskud skulle gå til et godt formål.

Kravlenisserne blev trykt første gang i 1947 og har siden myldret rundt på boghylder og billedrammer i danske julehjem. Og med kravlenissen fik vi en nisse, der hører julen til, mens de andre nisser jo egentlig lever blandt os året rundt i skoven og på loftet, hvis man ellers tror på dem.

Selvfølgelig er julen international

Vores gode gamle ærkedanske jul er altså gennemsyret på kryds og tværs af udenlandske skikke. Hvilket heller ikke er så underligt endda. For man kan jo bare spørge sig selv hvorfor vi overhovedet fejrer jul?

Nå jo, det er jo Jesusbarnets fødsel! Det kristne juleevangelium, - hvis budskab godt nok har nemt ved at blive glemt midt i al december hurlumhejet - kommer til os så langt væk fra som mellemøsten. Ja i grunden kan man sige at julen kommer endnu længere væk fra, den er en bevægelse fra Gud til mennesker: den er himlen der rører jorden.

Julen er nok folkelig med alle vores juletraditioner, men der er også mest af alt kirkelig med budskabet om Guds kærlighed til verden: for således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Det ved vi godt, og derfor er det heldigvis også kun de færreste, der kan forestille sig en juleaften uden først at have været i kirke.

Juleevangeliet har vi til fælles med alle andre kristne overalt på jorden. Og alle danske eller udenlandske traditioner til trods, så er det jo netop dét, julen drejer sig om.

Kirkekalender
Torsdag 16. september
Meditationsgudstjeneste
Særslev:19.00
Meditationsgudstjeneste ved Gunvor Sandvad
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Meditationsgudstjeneste
Torsdag 16. sept. kl. 19.00 i Særslev Kirke
Meditationsgudstjeneste er en anderledes måde at være til gudstjeneste på: Kirken er kun oplyst a....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring