Link til kirkekalenderLink til menu

Artikler

Præstens klædeskab

Fra kirkebladet sep. - okt. - nov. 2006 - 62. årgang nr. 4


Meningen med at bære ornat - præstekjole eller messehagel - er at skjule eller minimere den personlige fremtoning til fordel for præstens funktion.

Særslev Kirke ejer faktisk en ældre messehagel, som fremover vil blive taget i brug igen for at markere højtiderne indenfor kirkeåret. Første gang bliver 1. søndag i advent.

Men hvorfor egentlig al besværet med (yderligere) en dragt? Er det ikke bare at overdrive pyntesygen?

Nej, det handler om at gå ind i en århundredegammel tradition.

Den sorte kjole

Det, de fleste forbinder med en præst, er vel den ankellange sorte uldkjole, med læg i ryggen og med hvid pibekrave i halsen og hvide poignetter (stofkanter) ved håndleddene.

Den bliver kaldt præstekjole, embedsdragt eller ornat. Ordet ornat kommer af latin ornare der betyder "at udruste sig med noget nødvendigt". Senere også "udsmykke" - jævnfør ordet ornamentik på for eksempel træskærearbejder. Præstekjolen er en uniform på linie med politimandens eller DSB-konduktørens; den skal bæres hver gang man er i kirken til gudstjeneste eller andre handlinger. Så kan enhver med lethed se hvem der er præsten. For præstekjolens funktion er mest af alt at signalere at i kirken er præsten først og fremmest embedsindehaver frem for privat person.

Præstekjolen er varm og relativt tung at bære, og koster omkring 14.000 kr. Brugstiden er 8 år, først derefter er den præstens egen.

Hvorfor ser den ud som den gør?

Præstekjolen stammer oprindeligt fra den spanske hoftradition, hvorfra den over Hansestæderne kom til Danmark, som borgerskabets og den lærdes dragt.

I 1500-tallet var det helt almindeligt at man på klædedragten kunne se folks erhverv. En murer bar én klædningsdragt, en tømrer en anden, og skorstensfejeren gør det stadig. Indenfor bondestanden kunne man endda se hvilken landsdel man kom fra. Tænk bare på de gamle egnsdragter, der engang var hver mands eje, men som nu stort set kun bruges af folkedansere. Meningen med præstekjolen var altså ikke at skille sig ud fra mængden, men at vise at man tilhørte borgerstanden.

Fløjls-maver

Til at begynde med var præstekjolen muligvis en sort kappe, der stod åben fortil og som man tog over sin andet tøj. Senere blev der isat "mave" og knaplukning.

I dag er præster så dovne, at de fleste af os har skiftet knapperne ud med en lynlås.

Doktorer i teologi, landets biskopper og den kongelige konfessionarius har ret til at bære præstekjole af sort silke og med velour/fløjl på forstykket. De er såkaldte "fløjls-maver".

Den sorte embedsdragt var, som oprindelig hverdagsdragt fra 1500-tallet, praktisk derved at den sjældent - dengang som nu - skal vaskes; renligheden består i at man selvfølgelig har almindeligt tøj indenunder og derudover jævnligt vasker sine poignetterne og sender kraverne til vask og pibning, hos én af de få mennesker i landet, der stadig mestrer den kunst.

Messeklæderne

Selvom præstekjolen er den vi alle sammen forbinder med en præst, er messehaglerne eller messeklæderne faktisk meget ældre. Helt tilbage til 300-tallet bar de forskellige embedsindehavere i kirken en særlig dragt eller festklædning. Det mest almindelige var en messeskjorte eller en alba, - en hvid løsthængende skjorte i tyndt stof. Alba er latin og betyder netop hvid. I dag bliver alba’en brugt som den hvide underkjole/messesærk under messehagelen, men den kan også ifølge traditionen bruges for sig, fx sammen med en stola - et farvet bånd, der lægges over skuldrene og hænger løst ned fortil.

Hagelen

En hagel er et gammelt germansk ord for en kappe. Og siden jernalderen har en mandekappe i norden været ellipseformet, nyre-formet, hvilket de allerældste messehageler da også er.

Messehagelen blev betragtet som festklædning fordi gudstjenesten er højtid og fest, og den blev som regel udført i kostbare stoffer som silke og fløjl i forskellige farver og mønstre og smykket med kunstfærdige broderier ofte i sølv- eller guldtråde.

Ved reformationen afskaffede de reformerte kirker (især Schweiz, Nederlandene, Skotland og dele af Frankrig) messeklæderne, hvorimod de lutherske - og deriblandt os - beholdt dem.

Luther selv prædikede dog i sit hverdagstøj, dvs. i munkekutte eller doktorkjole, en tradition der svarer til at præsten også i dag aflægger messehagelen inden prædikenen.

Fra slutningen af 1700-tallet blev det mode i Danmark at udføre messehageler i rødt velour med et guldkors på ryggen. Sådan en "Prins Valiant model" var i mange kirker skik helt frem til midten af 1900-tallet, da liturgiske farver og messehageler igen kom på mode.

Kirkens farver

De "liturgiske" farver, hvad vil det overhovedet sige? Ordet liturgi kommer fra græsk og betyder "offentligt hverv". Ordet bruges om gudstjenesten og de kirkelige handlinger. Man kan umiddelbart undre sig over hvad "offentlige hverv" har med kirken at gøre, men når man tænker på at mysteriereligionerne, med deres hemmelige indvielses ritualer og gudstjenester var meget udbredte i den tidlige kirkes tid, kan man forstå at den kristne kirke har haft behov for at adskille sig, og gøre opmærksom på, at der intet mystisk eller hemmeligt var over en kristen gudstjeneste. Den var tværtimod "liturgisk".

Hvid, grøn, rød og lilla

Oprindeligt var kirkens farve udelukkende hvid, knyttet til dåbshandlingen og påskens fest. Den hvide farve er stadig udtryk for fest og højtid, og de kirker der råder over flere messehageler, bruger den hvide/gyldne til de store helligdage som juledag og påskedag.

Grøn er håbets og vækstens farve og bruges i helligtrekongers-tiden og trinitatis-tiden, hvor evangelieteksterne handler om Jesu barndom og opvækst samt om at vokse i troen.

Den røde farve er både åndens, ildens og blodets farve og anvendes derfor ved pinsens gudstjenester, samt Sankt Stefans dag, bedre kendt som 2. juledag. Sankt Stefan var kirkens første martyr, der blev stenet for sin tro.

Lilla udtrykker bod og anger og bruges i fastetiden og i adventstiden - dog ikke på den 1. søndag i advent, som er festdag (hvid).

Hvis kirken - som Særslev Kirke - kun har en hvid messehagel, kan den anvendes på alle søndage, men især til at markere de store festdage.

Kirkekalender
Torsdag 16. september
Meditationsgudstjeneste
Særslev:19.00
Meditationsgudstjeneste ved Gunvor Sandvad
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Meditationsgudstjeneste
Torsdag 16. sept. kl. 19.00 i Særslev Kirke
Meditationsgudstjeneste er en anderledes måde at være til gudstjeneste på: Kirken er kun oplyst a....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring