Link til kirkekalenderLink til menu

Artikler

Klimaforandringer og dommedag

Fra kirkebladet Mar. - apr. - maj 2007 - 63. årgang nr. 2


Mennesker skal gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen, sagde Jesus (Lukasevangeliet, kap. 21)

Midt i vores underlige vintervejr - med alt for høje varmegrader og alt for megen nedbør - rejste der sig derudover en middelstor medieorkan, da biskoppen over Lolland-Falster Stift, Steen Skovsgaard, udtalte til avisen at det da godt kunne være at klimaforandringerne var et forvarsel om "de sidste tider", om at enden var nær.

Den udtalelse medførte en del forundrede spørgsmål. Var biskoppen blevet en dommedagsprofet? Var han begyndt at tænke som en fundamentalist eller et Jehovas Vidne? Jehovas Vidner, der jo før i tiden har været kendt for ligefrem at sætte dato på jordens undergang.

Næppe nogle af delene. Men biskoppen har sat sin finger på et lidt ømt punkt i den kristne tro: troen på Jesu genkomst.


"....at dømme levende og døde..."

Vi nævner faktisk dommedag hver gang vi bekender den kristne tro. Vi tror på Jesus Kristus, Hans enbårne søn, vor Herre, som er undfanget......siddende ved Gud Faders, den almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Den dag Jesus kommer for at dømme levende og døde er dommedag. Men de fleste tænker nok sjældent på den; i al fald ikke som en dag, der samtidigt rammer os alle. Skal man endelig gøre sig forestillinger om dommedag, så må det være noget, der individuelt overgår hver enkelt af os efter vi er døde. For vist skal vi alle dø, det ved vi godt, men livet på jorden går jo da videre, tænker de fleste.

Ved tidens ende

I den tidlige kristne kirke var der en stærk tro på at dommedag var nært forestående. Ja, Paulus kan tale om at det sikkert sker indenfor hans generation. Vi derimod, er blevet meget fortrolige med jordens beståen, med at slægt skal følge slægters gang.

Men for overhovedet at kunne tænke den tanke, at jorden en dag går under, og verden, som vi kender den ikke er her mere, så må man forestille sig tiden som en ret linie: fortid - nutid - fremtid. Det, der var i går kommer aldrig igen, og det, der engang skal ske, er endnu aldrig sket. Sådan forestiller kristendommen sig tiden.

Forestillingen er modsat en naturfolks-religion, hvor tiden er cirkulær, bundet til årstidernes vekslen mellem så-tid og høst, indtil året vender og begynder på ny.

Ved en cirkulær tidsopfattelse er verden ikke på vej noget sted hen; hvorimod kristendommens liniære tidsopfattelse nødvendigvis både har en begyndelse og en ende - en dommedag.

Kristi genkomst og historiens ophør er en helt uopgivelig del af den kristne tro.

Hvad tror kristne så om dommedag

Alvorligt at forestille sig, at jorden en dag går under, kan de fleste sikkert bedst forbinde med menneskeskabte klimaændringer, med noget, der er vores egen skyld og eget ansvar, og ikke en Gud-villet begivenhed. Det var da også i forbindelse med klimadebatten at Steen Skovsgaard udtalte sig.

Men hvad er da dommedag? Et ragnarok med brændende svovlpøle til de ugudelige og små djævle med horn i panden og trefork i hånden i massevis? Nej, en sådan malerisk udgave af dommedag hører vist mest den middelalderlige forestillingsverden til. Vores forestillingsverden handler mere om forhøjet vandstand i verdenshavene, storme og tørke og dermed følgende sultkatastrofer rundt om i verden. Men selv det, denne moderne dommedagsvision, er ikke dommedag i kristen forstand.

Dommedag er gudsnærvær

For dommedag er faktisk noget glædeligt. Dommedag er Herrens genkomst, dagen hvor der ikke længere skal være adskillelse mellem Kristus og de troende.

Og kristne længes efter Herrens genkomst. Bibelens allersidste ord, afslutningen på Johannes’ storslåede åbenbaring af hvad der skal ske når de sidste tider indtræffer, er ikke en bøn om nåde eller udsættelse, men en bøn om at det snart må ske: "kom, Herre Jesus!"

Og som Johannes Åbenbaringen beskriver Kristi genkomst, - den nye himmel og den nye jord - forstår man hvorfor den er ventet med længsel. Gud skal til den tid for alvor tage bolig hos menneskene. Han vil tørre hver tåre af vores øjne og selv døden, den sidste fjende, skal dø.

Dommedag er dom og ikke fordømmelse

Vist skal der også fældes dom over vores gerninger. Men hvad dommen angår har vi ikke noget at frygte. Med Grundtvig ved vi at vi ikke skal grue for dommedag, vi "ved, vor dommer har ført vor sag, og fra sig selv den vundet". Kristendom er tilsagnet om syndernes forladelse. Så dommedag er i virkeligheden håb.

Troen på Jesu genkomst

Jesu genkomst er horisonten for den kristne tro; det er den vi lever vores liv ud imod. Og det er den, der gør at kristendommen aldrig kan nedskrives til blot at være et minde om en særlig mand, der dengang mens han levede sagde noget fornuftigt om hvordan vi i dag skal leve vores liv. Kristendom kan ikke nedskrives til fortid og moralske dyder, for Kristus er levende virkelighed også i dag og i morgen.

Vi har salmebogen fuld af salmer, der på smukkeste vis digter om fremtiden. Tag bare for eksempel nr. 7, skrevet af den norske Petter Dass i 1698.

Høje hald og dybe dal skal vige,
jord og himmel falde skal tillige,
hvert fjeld, hver tinde skal brat forsvinde,
men op skal rinde, som solen skinne,
Guds Rige!

Fakta: Dommedag kendes fra flere religioner som betegnelsen for verdens afslutning. Her stiller de højere magter menneskene til ansvar for deres handlinger og valg i livet, til enten frelse eller fortabelse. Dommedag har ofte forvarsler. I bibelen tales der om at tyde tidens tegn, i den nordiske mytologi er Fimbulvinteren et forvarsel for Ragnarok. Dommedag kaldes også "Herrens dag", "Jesu Kristi dag", "menneskesønnens dag", "den sidste dag", "den store dag", "forløsningens dag" eller "vredens dag". Læren om dommedag kaldes også eskatologi, af græsk eskatos "yderst, sidst, fjernest".


Kirkekalender
Torsdag 16. september
Meditationsgudstjeneste
Særslev:19.00
Meditationsgudstjeneste ved Gunvor Sandvad
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Meditationsgudstjeneste
Torsdag 16. sept. kl. 19.00 i Særslev Kirke
Meditationsgudstjeneste er en anderledes måde at være til gudstjeneste på: Kirken er kun oplyst a....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring