Link til kirkekalenderLink til menu

Artikler

Påske

Fra kirkebladet mar. - apr. - maj 2008 - 64. årgang nr. 2



Vi nærmer os påske. Lad os minde hinanden om, hvorfor vi fejrer påske. Nogle vil sikkert med en vis skepsis spørge, om der i det hele taget er noget at fejre i påsken. Er påsken ikke bare resterne af en gammel tids tradition, som i dag er under afvikling?

Nej påsken er ikke under afvikling og det er værd at fordybe sig i, hvorfor vi fejrer påske.

Når man fejrer noget, så er det i reglen en glædelig begivenhed, noget festligt, som kan fylde det menneskelige sind med livsglæde, håb og frimodighed. Og netop denne livsglæde og dette håb er dybest set det eneste fornødne et menneske skal leve på. Påske - morgen år efter år fejrer vi denne livsglæde og dette håb:

"Krist stod op af døde
i påske-morgenrøde
Thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad
Ære være Gud i det højeste."

Sådan lyder første vers af Grundtvigs påske-højtidssalme "Krist stod op af døde" (nr. 218 i Den Danske Salmebog). Grundtvig havde la - det sig inspirere af et gammelt tysk påskevers fra middelalderen. På baggrund af påskens livsglæde og håb har Grundtvig digtet mange lovsange og jubel-salmer. I Grundtvigs salmer er det ikke Jesu lidelse og død, der dominerer, men det er derimod lovsangen til den opstandne Kristus som livets Herre, der dominerer.

Grundtvig er mere optaget af glæden over frelsen i Jesus Kristus og glæden over jordelivet, hvad

ovenstående vers er et fint eksempel på, end af menneskets mange anfægtelser over sygdom, lidelse og død. I Grundtvigs salmer finder vi ikke megen forsagelse af menneskelivet eller pietistisk livsfornægtelse, men derimod finder vi en fordybelse i glæden over påskens mysterium. Grundtvig vil hellere synge tak, tak end ak, ak!

Men Grundtvig kendte også til tvivl på meningen med tilværelsen, naturligvis:

"Kan de døde ej opstå
intet har vi at betyde,
visne må vi brat i vrå,
ingen have skal vi pryde".

Sådan beskriver Grundtvig tvivlen i sin salme "Påskeblomst" nr.236 i Den Danske Salmebog. Det er denne tvivl, der kan føre til fortvivlelse, og som udspringer af erfaringen af menneskets vilkår, hvor alting slutter med døden.

Paulus skriver det samme om tvivlen og tomheden i sit første brev til Korinter-menigheden (1.korintherbrev 15,12-19), "... hvis Kristus ikke er opstået, så er vores prædiken tom og jeres tro er også tom".

Dermed er Kristi opstandelse intet mindre end vor tros grundvold og indhold. Kristendommen står og falder med Jesu opstandelse. At det underfulde virkelig skete på ske morgen. Grundtvig lader salmen "Påskeblomst" slutte i vers 6 med bekendelsen:

"Ja jeg ved , du siger sandt:
Frelseren stod op af døde!
Det er hver langfredags pant
på en påske-morgenrøde".

Og Paulus kan i samme brev til korinterne i vers 20 proklamere: "Nu er Kristus opstået fra de døde som en førstegrøde af dem, der er sovet hen". Paulus taler i det afsnit om to erfaringer af menneskeliv. Den ene erfaring er menneskets dødelighed symboliseret ved Adam, og den anden erfaring er erfaringen af det liv-givende menneske, der er kommet til syne i Jesus Kristus. I Jesus Kristus opstår der liv af død. Det er påskens fantastiske og glædelige virkelighed!

Derfor er påsken og dens begivenheder omdrejningspunktet for vor tro. Samtidig er påsken den mest intense højtid i kirkeåret. For dag for dag fejrer vi de mest afgørende begivenheder i frelseshistorien.

Palmesøndag:

På en måde er palmesøndag påskens første helligdag. Den står som optakt til højtiden, for dagen henviser til Jesu indtog i Jerusalem, hvor de intense og dramatiske dage venter ham. Palmesøndag har taget navn af de palmegrene, som folkene i begejstring svingede i luften for at tage imod og hylde Jesus, der han red ind i byen på et æsel.

Skærtorsdag:

Jesus kom til Jerusalem for at fejre den jødiske påske, hvis højdepunkt er påskemåltidet i hjemmet. Byens tilrejsende fik ret til at få stillet et rum til rådighed for deres påskemåltid, lige som også Jesus fik det. Det er ved dette aftensmåltid sammen med sine disciple, at Jesus indstifter den hellige nadver. Jesus siger, at vi til alle tider skal blive ved med at spise dette måltid til minde om, at han med sit legeme og blod har betalt for menneskelig skyld og synd - altså betalt for vor utilstrækkelighed. Ved måltidet forudsiger Jesus samtidig, at han snart skal fanges og dømmes, at han skal lide og korsfæstes.

Langfredag:

Og denne forudsigelse er netop langfredags dystre indhold. Derfor er langfredag kirkens sørgedag, hvor flaget hejses på halv stang, hvor alterlysene ikke tændes, og dagen, hvor der i reglen ikke er nogen nadver. For kirken er i sorg over den ondskab, der korsfæster Jesus, og som slår ham ihjel, og gudstjene sten langfredag bærer præg af det.

Påskedag:

Men langfredags mørke i graven brydes af opstandelsens lys påskemorgen. Nu hejses flaget på hel stang. Nu er glædens dag oprundet, og den stille uge når sit højdepunkt; for Jesus Kristus er opstået fra de døde! Lyset vinder over mørket og livet vinder over dø - den, for døden kunne ikke holde Kristus fangen. Det er den opstandelse, som vi er døbt til at få del i. Derfor indleder vi altid dåben med en lovprisning af Gud "som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde". (Peters først brev, kap.1.) Her bliver vi i dåben lovet del i en uforgængelig og varig himmelsk arv. Således er Kristi opstandelse fra de døde basis for vort håb. Påskens budskab er grundlaget for, at vi ved en begravelse ved tredje skovlfuld jord kan sige: "Af jorden skal du igen opstå!"

God påske!

Kirkekalender
Torsdag 16. september
Meditationsgudstjeneste
Særslev:19.00
Meditationsgudstjeneste ved Gunvor Sandvad
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Meditationsgudstjeneste
Torsdag 16. sept. kl. 19.00 i Særslev Kirke
Meditationsgudstjeneste er en anderledes måde at være til gudstjeneste på: Kirken er kun oplyst a....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring