Link til kirkekalenderLink til menu

Artikler

Juletræets historie

Juletræet har en kort historie i Danmark. Juletræet er nemlig en forholdsvis "ung" tradition i den danske jul. Men skikken med at tage et grantræ ind i hjemmet har rent faktisk sin spæde oprindelse helt tilbage i antikken.

Man mener, at det første juletræ der blev tændt i Danmark, blev tændt på det sydsjællandske gods Holsteinborg i 1808. Det var grevinde Wilhelmine på Holsteinborg, der i juletiden tændte lys på et grantræ. Men de skriftlige kilder herom er begrænsede.

Holstensk jul i København

Tre år senere - juleaften i 1811 - tændtes det første københavnske juletræ i Ny Kongensgade nr. 221 hos den unge doktor Martin Lehmann, hans kone Frederikke Louise og deres lille søn. Den juleaften kunne nysgerrige københavnere fra gaden konstatere, at Lehmanns, der var fra Holsten, havde stillet træet op inde i stuen og sat tændte lys på grenene. Martin Lehmann var præstesøn fra Holsten, og har formodentlig kendt juletræsskikken fra sin egen barndom. På den måde kom juletræsskikken formentlig til København og bredte sig derfra.

Oprindelse i Antikken

I antikkens Rom var det skik at ophænge laurbærkranse i og på husene ved årsskiftet. Stedsegrønne planter blev tolket som udtryk for livskraft og som helbredelsesmiddel. Det var altså håbet om sundhed og solens tilbagevenden, som man tog ind i sit hus sammen med grene og grønne kranse. Det er begrænset, hvad vi ved om julefejringen i oldkirken, men Efraim Syreren, syrisk bibelfortolker og digter, (ca. år 306- 373), har dog leveret en beskrivelse af fødselsfesten, der for ham var den mest ophøjede af de kristne fester.

»På den dag, da alt åndede fred«, fortæller han, »smykkede man husene med grønne kranse«. Her aner vi en overtagelse af romernes skikke og det første trin frem mod vores grønne, kristne nordeuropæiske juletræ.

Traditionen fra senmiddelalderen

Nogle af de tidligste kilder vi har i Europa om brugen af juletræer er fra det 15. og det 16. århundrede. De gamle tyske håndværkerlaug holdt en slags juletræsfest, hvor et stort pyntet grantræ blev sat ind i laugssalen i forbindelse med julen. Træet stod til Hellig Tre Konger, hvor medlemmernes børn så fik lov til at tage de smågaver, der hang på træets grene. Noget tyder på, at almindelige mennesker også begyndte at skaffe sig juletræer privat, for der er fundet gamle love, som forbyder, at man bare går ud i skoven og hugger et træ om til jul. Der findes også beskrivelser fra 1600-tallets Strasbourg, hvor private lod deres træer pynte med glimmersager, papirroser, sukkersager og dukker.

Grundtvig og Ingemann om juletræet

I løbet af 1800-tallet blev juletræerne efterhånden mere og mere almindelige i resten af Danmark ikke mindst hos fx præster og lærere, der ikke ville stå tilbage for de københavnske borgerhjem. Det var dog ikke alle, der brød sig om den nye idé. Grundtvig, der jo er ophavsmand til mange af vore julesalmer, mente fx, at juletræet var udtryk for en udvandet kristendom, og skulle man undgå at den udvandede kristendom satte sin beske frugt i det nye århundrede, kunne man ikke hurtigt nok oprykke juletræet med rod! Sådan skrev han i tidsskriftet "Dannevirke" i 1817. Hvorimod digteren B.S. Ingemann var blandt de første danskere til at prise juletræet, som han havde mødt i sine svigerforældres hjem i København. Og takket være Ingemann kommer Grundtvig i løbet af få år på bedre tanker. Efter læsning af Ingemann priser Grundtvig i 1823 det grønne juletræ og opfordrer alle danske kristne til i tanken at foretage en pilgrimsfærd til Østerland og Betlehem - fjernt fra hedningeverdenen. For Ingemann er juletræet et symbolsk udtryk for det grønne håb, drømmen om paradishaven. Vi kan se det grønne håb fx i DDS. nr. 119 Julen har bragt velsignet bud - i sidste del af første vers..."

...Grenen fra livets træ står skønt

med lys som fugle på kviste; det barn, som sig glæder fromt og kønt, skal aldrig den glæde miste. Grundtvig derimod lægger mere vægt på julens lys midt i den mørke tid - et lys, der naturligvis refererer til Guds søns komme til jorden. Flere af 1800-tallets forfattere og digtere har beskrevet samtidens jul og disse beskrivelser har så virket tilbage og styrket traditionen. Man kunne her nævne: H.C. Andersens eventyr om "Grantræet" og Peter Fabers populære "Højt fra træets grønne top" fra 1848 - de har begge forstærket traditionen med juletræer.

Juletræer af grønkål

Vi skal helt ind det 20.århundrede før juletræet har slået helt igennem landet over. Derfor er det som sagt en "ung" tradition. Først omkring 1.verdenskrig bliver juletræet efterhånden rigtigt udbredt uden for borgerskabet . Men selv efter dette tidspunkt var det naturligvis langtfra alle, der havde råd til at anskaffe sig et træ med lys, pynt etc. Men at skikken med juletræer og levende lys nu var accepteret, er der næppe tvivl om. Hos de økonomisk dårligt bemidlede familier var kreativiteten stor for selv at fabrikere substitutter eller hjemmelavede juletræer. Der findes mange beretninger om hvordan man lavede juletræer af grønkålsstokke, grene og camouflerede kosteskafter, der blev pyntet med købte lys, som var skåret igennem for at spare. Plastik-juletræer er også vundet frem i de senere år.

Sådan gik det til i meget grove træk at vi her i norden fik vores juletræ. Antikkens romere og deres oprindelige hedenske laurbærkranse blev langsomt - igennem århundreder - forvandlet til juletræet - døbt og optaget i dansk kristendom.

Glædelig jul til alle!

JKA

Kirkekalender
Torsdag 16. september
Meditationsgudstjeneste
Særslev:19.00
Meditationsgudstjeneste ved Gunvor Sandvad
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Meditationsgudstjeneste
Torsdag 16. sept. kl. 19.00 i Særslev Kirke
Meditationsgudstjeneste er en anderledes måde at være til gudstjeneste på: Kirken er kun oplyst a....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring