Link til kirkekalenderLink til menu

Artikler

Om salmebogen, indhold og historie

- og salmesangsprojekt 2009

Den nyeste udgave af Den Danske Salmebog udkom i år 2002. Det er den hidtil mest omfangsrige kirkesalmebog i Danmarkshistorien. Den blev langsomt samlet og redigeret på baggrund af salmebogskommissionens arbejde fra 1993- 2002 under ledelse af biskop over Københavns Stift, Erik Norman Svendsen. Undervejs i salmebogskommissionens arbejde opstod der en del modstand imod idéen med en ny salmebog. Mange kritikere var mest tilbøjelig til at bevare den gamle salmebog fra 1953, men realiteten er i dag, at den nye salmebog virkelig er slået igennem og bruges i næsten alle menigheder landet over. Den nye salmebog indeholder 791 numre, hvoraf 142 er nye i dansk salmebogstradition. Den gamle salmebog fra 1953 indeholdt faktisk kun en halv snes salmer fra det 20. århundrede - resten var af ældre dato.

Groft sagt består salmebogen af to dele: Den første del indeholder de 791 salmer, der bruges ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Den anden del indeholder de autoriserede ritualer og bønner samt kirkeårets tekster til hver søndag.

Historisk perspektiv:

I år 1569 udkom den første officielle danske salmebog, Thomissøns salmebog. Efter reformationen i Danmark i 1536 fik Martin Luthers positive syn på musik i kirken mere vind i sejlene herhjemme. Til forskel fra andre samtidige havde Luther nemlig et positivt syn på musik i kirken. For ham bestod der et godt naboskab mellem musikken og evangeliet. Luther siger et sted om musikken: ... ”thi den gør frejdig menneskets sjæl og fordriver djævelen.” Desuden havde Luther selv taget initiativ til at udarbejde nogle kirkesange (salmer) i form af gendigtede Davidssalmer fra Biblen.

Den nye Thomissøns salmebog blev naturligvis fyldt med salmer fra luthersk tradition og på den måde blev det katolske sunget ud og den nye lutherske kristendomsforståelse blev sunget ind i folket.

Salmebogen i 1700-tallet:

Hvis man meget kortfattet skal beskrive salmebogens udvikling i de følgende århundreder og op til nutiden, så kan man sige, at der som tommelfingerregel er kommet en ny salmebog med cirka 50 års mellemrum.

Efterfølgeren til Thomissøns salmebog kom i 1699 og fik tilnavnet Kingos salmebog. Tidens fremmeste salmedigter hed nemlig Thomas Kingo, og han var som bekendt biskop på Fyn.

Kingos salmer kom til at dominere den udgave af salmebogen.

I gennem 1700-tallet kom der tre nye udgaver af salmebogen; henholdsvis Pontoppidans salmebog fra 1740, Guldbergs salmebog fra 1778 og endelig Evan - gelisk-kristelig Psalmebog til brug ved Kirke - og Hus-Andagt fra 1798. Den førstnævnte salmebog var præget af den tyske pietisme (fromhedsdyrkelse) og mange af salmerne tog farve af den påvirkning.

De to andre salmebøger blev også hver især præget af tidens nye idéer. De blev begge påvirket af Oplysningstidens nye tanker om videnskab og fornuft. Sidstnævnte salmebog fra 1798 blev endvidere præget af datidens revolutionstanker fra Europa.

Salmebogen i 1800-tallet:

Salmedigteren og præsten N.F.S. Grundtvig kunne hverken forlige sig med datidens rationalistiske salmer eller med de pietistiske salmer. Han blev 1800-tallets flittigste salmedigter. I Grundtvigs salmer blev hans lyse historisk-poetiske kristendomssyn udviklet og mange af hans salmer kom med både i Roskilde konvents salmebog fra 1855 og Psalmebog for kirke og Hjem fra 1899.

Salmebogen i 1900-tallet:

Fra midten af 1800-tallet og vel helt op til nutiden har der i Folkekirken været en stor spænding mellem grundtvigianere og Indre Mission - begge retninger havde egne sangbøger og salmesamlinger og forskellig kristendomsopfattelse. I 1900-tallet ud kom der blot én salmebog, og det var i 1953. I 1953-udgaven havde man forsøgt at dele sol og vind lige mellem kirkens to retninger, grundtvigianisme og Indre Mis - sion. Endvidere lod man den særlige sønderjyske salmetradition, der adskiller sig fra det øvrige lands salmetradition, integrere i salmebogen.

Bønnebog:

Omtrent midt i vores nuværende salmebog befinder bønnebogen sig. Der er skrevet nogle forskellige bønner, som man kan bede i forskellige situationer i menneskelivet. Der er også skrevet morgen - og aftenbønner til samtlige af ugens dage. Bagest i salmebogen kan man se hvem, der har skrevet bønnerne. Der er virkelig skrevet mange gode og smukke bønner - her kommer en bøn til onsdag aften skrevet af Johannes Værge, sognepræst ved Københavns Domkirke:

Far i himlen, vi takker dig for dagen, som nu går til ende.
Må det, som har været godt, blive bevaret og vokse.
Må det, som har været ondt, miste magt og forsvinde.
Giv os visdom til at lære af vore erfaringer.
Lad din barmhjertighed omslutte og forny vort liv,
så vi ikke fanges i modløshed og fortvivlelse.
Lad din nåde, dit lys, arbejde sådan i os,
at mørket i os rammes og mister sin magt,
og vort håb bliver levende og stærkt.

Hellige Gud, vi takker dig,
fordi vort liv beror på din magt, ikke på vores.
Overlad os aldrig til vores egen kortsynethed,
forbarm dig over os, når vi lever i blindhed, for din godhed.

Lad din Ånd lyse ind i vore hjerter,
så vi kan virke og hvile i kraft af det,
du lader os se i Kristus:
at lys sejrer over mørke
sandhed over løgn
liv over død.
Gør vore hjerter åbne for din kraft,
din velsignelse.

(DDS p.936)

Salmesangsprojekt 2009 i Nordfyns Kommune:

Med det formål at øge kendskabet til vores salmebog blev et salmesangsprojekt sat i værk på Nordfyn for et par år siden. Mange af sognekirkerne i Nordfyns kommune har efterhånden indgået et samarbejde med de lokale skoler om salmesangsprojektet. Projektet henvender sig i år til samtlige af folkeskolens 4. klasser i kommunen. Formålet med projektet er, at eleverne skal lære fem salmer at kende, arbejde grundigt med dem i musik-timerne, og lære at synge dem.

Styringsgruppen bag salmesangsprojekt 2009 har forsøgt at sammensætte et varieret program af fem forskellige salmer fra vores salmetradition.

De fem salmer er:

369 Du som gi'r os liv og gør os glade
192 Hil dig Frelser og forsoner
69 Du fødtes på jord
435 Aleneste Gud
787 Du som har tændt millioner af stjerner.

Salmesangsprojektet kulminerer tirsdag den 27.oktober 2009, hvor alle elever, lærere, organister og præster samles til fællessang i Odense Domkirke. I de foregående år har det været en stor oplevelse for alle deltagere at samles så mange mennesker i Odense Domkirke og synge nogle salmer, som alle kendte.

JKA

Kirkekalender
Torsdag 16. september
Meditationsgudstjeneste
Særslev:19.00
Meditationsgudstjeneste ved Gunvor Sandvad
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Meditationsgudstjeneste
Torsdag 16. sept. kl. 19.00 i Særslev Kirke
Meditationsgudstjeneste er en anderledes måde at være til gudstjeneste på: Kirken er kun oplyst a....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring