Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Artikler
Udskriv denne side  
Fastelavn og fastetid - optakt til påsken



Ved juletid synger vi et omkvæd, der hedder: 'indimellem kommer fasten'. Det er omkvædet til sangen om at julen varer lige til påske: 'Nej, det er ikke sandt, for indimellem kommer fasten'. Fasten er den del af kirkeåret, vi befinder os i nu. Perioden fra fastelavns søndag til palmesøndag kaldes for fastetiden. Fastetiden er en periode på 40 dage, der skal forberede os på kirkens største højtid - påsken.

Påskens placering i kalenderen.

Datoen for fastelavn fastsættes i forhold til påsken. Påsken falder ikke på en bestemt dato som f.eks. jul, men ligger forskelligt fra år til år mellem den 22. marts og den 25. april. Ved det berømte kirkemøde i Nikæa i år 325 blev det bestemt, at påskedag, festdagen for Jesu opstan delse, skulle ligge den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn - og sådan udregnes påskens placering stadig.

Forbillede for fastetiden.

Når den nuværende fastetid varer 40 dage, så er det inspireret af Jesus - han fastede netop 40 dage efter sin dåb. Evangelisterne fortæller, at da Jesus var blevet døbt i Jordan floden af Johannes Døberen, opholdt han sig ude i ørkenen i 40 dage. Jesus spiste ikke noget i disse dage, og da han ved at dø af sult, kom Djævlen og gav ham det ene fristende tilbud efter det andet. Men Jesus modstod fristelserne og bad ham om at forsvinde. (se f.eks.Mattæus Evangeliet kap. 4, 1-11).

Jesu disciple og de første kristne.

På Jesu tid var det almindeligt, at fromme folk fastede. I Markus evangeliet berettes der om en episode, hvor nogle mænd kommer hen til Jesus og spørger: Hvorfor faster Johannes Døberens disciple og farisæernes disciple - men dine disciple faster ikke? (Markus evangeliet kap. 2,18). Jesus gav faktisk aldrig sine disciple et bud om at faste. Flere steder advarer Jesus derimod mod dyrkelsen af den ydre fromhed:

'Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for mennesker at de faster. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal belønne dig'. (Mattæus evangeliet kap. 6, 16-18). Jesus siger altså ikke noget om, at kristne ikke må faste. Men han understreger, at når man faster, skal man ikke gå og skilte med det over for andre mennesker - for så bliver fasten til hykleri. Den kristne faste skal finde sted 'i det skjulte'.

Fastelavn og askeonsdag.

Selve fastetiden har historisk set været forbundet med afholdenhed fra visse ting, man ikke må spise og drikke. Inden den strenge faste og - bodstid begyndte, holdt man til gengæld en stor fest - fastelavn. Ordet fastelavn kommer af tysk 'fastelabend', dvs. aftenen før fasten. Fastelavn var i middelalderen - en dag med festligt spil, mad, drikke og forskellige løjer. Der var karneval og ordet ‘karneval’ betyder egentlig ‘farvel til kødet’. Festlig udklædning var en af de måder, man muntrede sig på inden fasten. Man slog katten af tønden og i middelalderen var der en levende kat i tønden, som skrækslagen sprang op, når tønden gik i stykker. Var katten heldig, fik den lov at løbe sin vej, var den ikke så heldig, blev den jaget og pryglet til døde som symbol på alt det onde, der skulle 'dødes' i fastetiden.

Fastens første dag er egentlig ikke fastelavn men derimod askeonsdag og navnet ‘askeonsdag’ stammer fra en bestemt skik i middelalderen: de mennesker, som var under kirkebod, skulle møde i kirken med aske på hovedet som tegn på bod og anger - jvf. udtrykket at klæde sig i sæk og aske.

I dag fejres fastelavn ved at udklædte børn går rundt og synger: 'fastelavn er mit navn...'. De slår katten af tønden, spiser fastelavnsboller og går måske rundt ved dørene og 'rasler' for at samle penge ind.

Tid til refleksion.

De tekster, der bruges til gudstjenesten i fastetiden handler alle om forberedelsen til påske. Vi følger Jesus på det sidste stykke af hans livsvej - vejen til Jerusalem. Når fastetiden vil skabe plads til eftertænksomhed, så er det for at få os til at se vores egen livsvej i lyset af fortællingen om Jesu vej. Et menneskeliv er jo i overført betydning en vandring, selv om det i vores moderne verden nogle gange kan synes svært at finde en brugbar livsvej frem. Skønt vi i dag har mange flere valgmuligheder end nogen før os, så kan det alligevel være svært at finde den rigtige vej igennem livets svære valg og muligheder. Sommetider kan man måske opleve at for hver gang, vi fjerner en sten på vejen eller overvinder en forhindring, så er det som om, at der bare ligger to nye foran os - vi får ikke fjernet vanskelighederne, men skaber bare flere.

Fastetiden giver plads til refleksion over disse erfaringer og forkynder for os, at der findes en vej at gå, at det hele ikke er udsigtsløst, at vi ikke behøver at ende med at stå foran en mur, der spærrer al fremtid for os. Jesus forkyndte jo ikke, at Gud lukker alle veje, men at han tværtimod går foran os. Således vil vi i de kommende uger i kirken på vej mod langfredags mur af håbløshed, blive mindet om, at vejen ikke ender blindt, men at den fortsætter mod glæden og lyset påskemorgen. Gud er den, der utrætteligt åbner en ny håbets sti for os. Så lad os ikke fortvivle og gå i bekymringer - lad os bruge fastetiden til refleksionen og slå følge med Jesus Kristus på hans vej - til Jerusalem.

JKA
Kirkekalender
Søndag 09. august
9. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:10.30
Melby:
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat og beretning
Referat af møde 9. juni 2020. Referatet og beretning kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenst....
» Læs mere
Referat
Referat af møde 4. juni 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link. ....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk