Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Artikler
Udskriv denne side  
Den hellige nat

Den svenske forfatter Selma Lagerlöf udgav i 1904 sine Kristuslegender. Den første fortælling i bogen hedder 'Den hellige nat'. Fortællingen handler om Jesu fødsel julenat:


Den svenske forfatter Selma Lagerlof (1858-1940) fik Nobelprisen i litteratur i 1909

En mand, hvis kone og nyfødte barn var ved at fryse ihjel i en klippegrotte, gik ud i natten for at lede efter ild. Han gik fra hus til hus og bankede på. 'Kære, hjælp mig,' sagde han. 'Min kone har lige født et barn, og jeg er nødt til at tænde ild for at varme hende og den lille'. Men det var midt om natten, så alle mennesker sov. Ingen svarede ham. Manden gik omkring i flere timer. Til sidst så han skæret af et bål, der lyste langt borte. Han vandrede i retning af bålet. Der lå en masse hvide får og sov rundt om bålet. En gammel hyrde sad ved ilden og vogtede over hjorden. Da manden, der ville låne ild, nærmede sig fårene så han, at der lå tre store hunde og sov ved hyrdens fødder. De vågnede alle tre, da han kom, og de åbnede deres store gab, som om de skulle gø, men der var ikke en lyd at høre. Manden så, at hårene rejste sig på ryggen af dem, han så deres skarpe hvide tænder skinne i lyset fra bålet, og de styrtede hen mod ham. Han kunne mærke, at den ene hund bed ham i benet, den anden i hånden, og den tredje hængte sig fast i struben på ham. Men det var som om kæberne og tænderne, som hundene ville bide med, ikke ville lystre, og manden led ikke overlast. Nu gik manden helt hen til bålet. Men fårene lå så tæt op ad hinanden, ryg ved ryg, at han ikke kunne komme frem. Da trådte manden op på ryggen af dyrene og spadserede hen over dem til bålet. Ingen af dyrene vågnede. Da manden nærmede sig bålet kiggede hyrden op. Det var en gammel og gnaven hyrde - hård og uvenlig over for alle mennesker. Og da hyrden så den fremmede komme, greb han en lang, spids stav, som han plejede at holde i hånden, når han vogtede sin hjord, og kastede den efter den fremmede. Og hvinende fór staven lige mod manden, men inden den ramte ham, bøjede staven af og susede forbi ham langt ud over marken. Manden sagde tilhyrden: 'Kære - hjælp mig og lad mig låne noget ild. Min kone har lige født et barn, og jeg er nødt til at tænde ild for at varme hende og den lille'. Hyrden ville helst have sagt nej, men da han tænkte på, at hundene ikke havde kunnet gøre manden fortræd, at fårene ikke vågnede, og at hans stav ikke havde villet fælde ham, blev han en smule bange og turde ikke nægte ham det, som han forlangte. 'Tag så meget du har brug for'. Men bålet var næsten brændt ud, og manden havde hverken en skovl eller en skuffe til at bære de glødende trækul i. Da hyrden så det, sagde han igen: 'Tag så meget du har brug for!' Men manden bøjede sig ned, samlede trækul op af asken med sine bare hænder og lagde dem i sin kappe. Og de glødende kul ikke så meget som sved hans hænder, da han rørte ved dem, og de sved ikke hans kappe. Da denne hyrde var en ondskabfuld og gnaven mand, spurgte han sig selv: Hvad kan det dog være for en nat, når hundene ikke bider, fårene ikke bliver bange, spyddet ikke dræber, og ilden ikke brænder? Hyrden råbte til den frem mede og spurgte: 'Hvad er det te for en nat? Og hvoraf kommer det, at alting viser dig barmhjertighed?' Da svarede manden: 'Det kan jeg ikke sige dig, hvis du ikke selv kan se det'. Og manden gik for at komme tilbage, så han kunne få tændt bål og varme sin kone og barnet. Men nu kom hyrden i tanke om, at han ville finde ud af, hvad det alt sammen kunne betyde. Han rejste sig og gik efter den fremmede, indtil han fandt hans hjem. Da opdagede hyrden, at manden ikke havde så meget som en hytte at bo i, han havde sin kone og barnet liggende i en klippehule, hvor der ikke var andet end nøgne, kolde stenvægge. Da hyrden så, at det lille barn måske ville fryse ihjel dér i hulen, blev det hårde hjerte i ham mildnet, og han syntes, at han ville hjælpe barnet. Hyrden tog sin ransel af skuldrene, og op af den tog han et blødt, hvidt fåreskind, gav det til den fremmede mand og sagde, at barnet kunne sove på det. Men i samme øjeblik som hyrden viste, at han også han kunne være barmhjertig, blev hans øjne åbnet, og han så, hvad han ikke før havde kunnet se og hørte, hvad han ikke før havde kunnet høre. Hyrden så nu, at der rundt om ham stod en kreds af små sølvvingede engle. Og hver især holdt de en strengeleg i hånden, og alle sang de med høj røst, at i nat var frelseren født. Ham, der skulle frelse verden fra dens synder. Da forstod hyrden, at alle ting i denne nat var så glade, at de intet ondt kunne gøre. Der var engle alle vegne. Englene sad inde i hulen, og de sad udenfor på klippen, og de fløj under himlen. De kom gående på vejen i store flokke, og når de gik forbi, standsede de op og kastede et blik på barnet. Der var jubel og glæde, sang og spil, og hyrden så nu det alt sammen. Han blev nu så glad for, at hans øjne var blevet åbne, at han faldt på knæ og takkede Gud.

Budskabet med denne fortælling. Det er en af Selma Lagerlöfs pointer med denne fortælling, at vejen til at se og forstå Guds herlighed går igennem kærlighed og barmhjertighed. For den, der vælger at forbarme sig og vise medmenneskelighed, åbner der sig en ny verden. At Gud blev menneske julenat for at frelse hele sin skabning er et mysterium så stort, at ingen kan fatte det. Men Selma Lagerlöf vil sige, at det under kun kan tros og glimtvis erfares, når man mødes af tillid, omsorg og medmenneskelighed.

Så når man står derude i den hellige nat, juleaften, så må man sige, som Selma Lagerlöf slutter sin fortælling: 'Det er ikke lys og lamper, det kommer an på, og det er ikke måne og sol, der er det væsentlige, men det, som er nødvendigt, er at vi har øjne, som kan se Guds herlighed'.

JKA
Kirkekalender
Søndag 09. august
9. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:10.30
Melby:
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat og beretning
Referat af møde 9. juni 2020. Referatet og beretning kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenst....
» Læs mere
Referat
Referat af møde 4. juni 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link. ....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk