Link til kirkekalenderLink til menu

Artikler

Skæld ud på Gud

'Når man oplever de voldsomste ting i livet, så opstår der rent instinktivt en vrede i en over, at livet er, som det er. Og det er godt, for det primitive i os kan bruge vreden som brændstof til at overleve de værste ting. Den vrede, der kommer fra urdybet, kan måske skræmme os, fordi den føles uvant, men der er noget livgivende i den. Det er kroppens måde at puffe os i den rigtige retning' (Skæld ud på Gud, s.13).


Sådan skriver sygehuspræst Preben Kok i sin bog Skæld ud på Gud, der udkom for et par år siden. Inspireret af sit arbejde som sygehuspræst og supervisor på Vejle sygehus har han skrevet en bog om magtesløshed i krisesituationer. I dette nummer af kirkebladet vil jeg præsentere nogle af bogens centrale tanker. For magtesløsheden er ikke nødvendigvis noget dårligt - tværtimod, der kan være situationer, hvor der er noget forløsende ved at acceptere magtesløsheden.


I vores moderne tid taler vi ikke meget om Gud - tværtom har vi en tendens til at gøre mennesket til Gud. Forstået på den måde at vi er tilbøjelige til at tro, at vi har magt over mange af vort livs forhold. Men når vi mister magten over vores liv, bliver vi usikre og angste. Så kan vi have en tendens til at skyde skylden for tabet af magten på os selv, hinanden eller samfundet. Der, hvor man har magt, har man også ansvar, og det skal man selvfølgelig prøve at leve op til. Men de steder i livet, hvor vi ikke har magt, skal vi lære at give slip og erkende, at vi er mennesker. Der skal vi lære at lægge skylden over på Gud - i stedet for at lade det gå ud over vores nærmeste, der alligevel ikke kan gøre fra eller til. For mennesket har ret til at blive vred på Gud og skælde ham ud, skriver Preben Kok.

Barneretten over for Gud.

Tro er ikke underkastelse - siger Preben Kok. Vi tror - på trods af alt dét, der modsiger troen. Ved dåben siger vi, at hvis man ikke modtager Guds rige som et lille barn, så kommer man slet ikke ind i det. I dåben bliver vi et Guds barn - ikke en Guds voksen, og det er godt at vide, når livet bliver svært. Det betyder vi har Skæld ud på Gud en barneret over for Gud. En barneret til at skælde ham ud - ligesom et lille barn kan skælde ud på sine forældre - i afmagt. Men for at der kan være noget forløsende i at skælde ud, så skal vreden rettes mod den rigtige. Det er en grundlov i psykologien. At den, man skal skælde ud på, er den, der har ansvaret - skriver Preben Kok.



Acryl: ’afmagt’ - med tilladelse fra kunstneren Lene Noer.

Den frugtbare grænse.

Mange af os er vokset op med et mantra, der hedder 'alting-kan-blive-bedre'. Men det er ikke sandt, at alting kan blive bedre - siger Preben Kok. Derfor opererer han i sit arbejde som sygepræst med et begreb, han kalder ’den frugtbare grænse’. Den grænse er vigtig for at lære at skelne mellem dét, man har magt over, og dét, man ikke har magt over. Bruger man imidlertid kun mantraet' alting-kan-blivebedre', så accepterer man ikke, at der er en grænse for ens egen magt. Det kan medføre, at man kommer til at bære en urimelig tung byrde af skyld. Så kan der være en forløsning i at blive 'løst' fra at have magt.

Bøn - og et muligt svar fra Gud.

I andet Korinterbrev står der: 'I din magtesløshed udfolder Guds kraft sig'. Magtesløsheden er noget, vi ofte fortrænger i dagligdagen. Men i samtalen med syge mennesker eller med mennesker i krise, har Preben Kok erfaret flere tilfælde, hvor vedkommende ’er gået ind i magtesløsheden’ ved at konfrontere Gud med sin vrede og afmagt. Ved for eksempel at bede patienten sige højt til Gud: 'Det ansvar, som jeg kan magte, det skal jeg nok tage mig af, men det er ikke mig, der bestemmer over livet. Det er dit ansvar Gud, og jeg synes ærligt talt, at den måde du forvalter det på, er noget gedigent svineri.' Hvis situationen er alvorlig nok, og hvis man spørger ærligt nok, så får man et svar fra Gud. Ikke som et direkte svar på 'hvorfor' men ofte som en fornemmelse af Guds nærvær. Hvert menneske oplever dette nærvær på sin egen måde. Nogle patienter oplever dette gudsnærvær som en ro eller som en varme - eller som en uro, der hører op - skriver Preben Kok.

Aflivning af idéen om det perfekte menneske.

En grundtanke hos Preben Kok er, at vi må opgive forestillingen om at være perfekte, for den er ubærlig. Det er måske i virkeligheden en gammel sandhed. For når man læser i Biblen, viser den os, blandt alle dens helte, martyrer, profeter og helgener er der ikke nogen, der er fejlfrie og perfekte. Mange af de store skikkelser i Biblen begår fatale fejl, men fejlen hører med i historien om, hvem de er. Og dermed er de bibelske figurer med til at give os et rum, hvor man kan tillade sig at være menneske. Tag for eksempel Noah, der redder verden ved at bygge arken. Da duen er vendt tilbage med en olivengren i munden, og dyrene igen har fast grund under fødderne, trækker Noah sig tilbage for at nyde sin plads i verdenshistorien og begynder at dyrke vin. Og han ikke bare dyrker vin, han drikker den også i temmelig store mængder. Og så er der en fest, hvor Noah bliver så fuld, at han blotter sig for gæsterne, og hans sønner må skamfuldt vikle et tæppe rundt om ham og føre ham væk, så han ikke gør familien alt for meget til grin.

Det, som den historie vil fortælle os er, at intet menneske er perfekt eller ufejlbarligt. Det ved vi måske også godt. Men samtidig er det sådan, at de fleste mennesker også gerne vil være skyldfri. Men historien om Noah vil sige, at man ikke kan undgå skyld (at fejle) i verden. Man vil opleve før eller siden at svigte eller at tage fejl i forskellige situationer. Sådan er menneskelivet nu engang. Men man kan bede Gud om kræfter til at bære skylden eller man kan bruge sin barneret og sige til ham: Det er dig, der har skabt mig, hvorfor hjalp du mig ikke her? Du kunne jo se, at jeg stod i en situation, jeg ikke kunne klare. Hvis der var nogen, som skulle have forandret den, så var det dig. I det øjeblik man kan blive realistisk på den måde, kan man få delt magten og skylden med Gud og derefter påtage sig den del, det er rimeligt at lægge på ens egne skuldre - skriver Preben Kok.

Det var blot nogle af bogens vigtigste pointer. Har man interesse for moderne sjælesorg kan bogen varmt anbefales.

JKA.



Kirkekalender
Torsdag 16. september
Meditationsgudstjeneste
Særslev:19.00
Meditationsgudstjeneste ved Gunvor Sandvad
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Meditationsgudstjeneste
Torsdag 16. sept. kl. 19.00 i Særslev Kirke
Meditationsgudstjeneste er en anderledes måde at være til gudstjeneste på: Kirken er kun oplyst a....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring