Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Artikler
Udskriv denne side  
Det ordentlige menneske

Ordentlighed. Smag på ordet. Det emmer af historie, af forgangne tider. Af mormor. Ordentlighed er so last year. Men ordentligheden er kittet i samfundet, i fællesskabet og i vores omgang med hinanden. Og når ordentligheden forvitrer, falder de forpligtende fællesskaber fra hinanden. Sådan skriver historikeren og debattøren Henrik Jensen i sin bog Det ordentlige menneske, der udkom i 2009.

En hyldest til mormor.

I bogen hylder Henrik Jensen sin mormor, Gerda, fordi hun på mange måder var et ordentligt menneske. Han beskriver hende som et helt almindeligt menneske, der alligevel kom til at betyde meget for mange mennesker, fordi hun omsorgsfuldt engagerede sig i andre menneskers liv - uden at forvente meget til gengæld.

Henrik Jensen skriver:

'I erindringen er hun forbundet med opmærksomhed og kærlig omsorg, men ikke bare det. Også med en enkel værdighed og integritet, som havde med hendes livs uerklærede kald at gøre, at være noget for andre og i almindelighed gøre sin pligt. Hun er en figur, der kan synes meget langt væk i dag, langt fra dagens forestillinger om selvrealisering, identitet og hvad er meningen med mit liv?' (Det ordentlige menneske, p.10).

Ordentlighed i en medievirkelighed.

Almindelig ordentlighed kvalificerer ikke nogen til at komme i fjernsynet nu om dage - skriver Henrik Jensen. Er der ret mange mennesker, der er blevet kendte, ved blot at være ordentlige? Nej vel? Medierne interesserer sig ikke for almindelig ordentlighed. Medierne er mere optagede af grænsebryderen, overskrideren, overtræderen. Det ag - gressive offer, der nu igen bliver kørt over af systemet. Den charmerende svindler med den kyniske bemærkning på læberne. Hells Angels-rockeren, der myrder og bagefter holder 'oplæg' om det.

Medierne elsker selvfølgelig også dem, som klarer sig overmåde godt. Tidens dominerende 'rollemodel' er ikke det ordentlige menneske, men den, som formår at bruge alle resurser på at 'realisere sig selv'. Rollemodellen er ikke dén, som tager ansvar for andre, passer sine forpligtelser, kender selvbegrænsningens kunst. Eller den, 'som svarer enhver sit', 'ikke ligger andre til last', 'sætter tæring efter næring, ' yder før han nyder', og 'bærer de større byrder'. Det ordentlige menneske kommer altså ikke i fjernsynet, for der er andre, der stjæler opmærksomheden. For det ordentlige menneske opfattes som kedeligt - og egner sig derfor ikke til underholdning i fjernsynet.

Ordentlighed i en socialdarwinistisk virkelighed.

Er det ikke naturligt, at vi ønsker for vore børn og vore nærmeste, at de må klare sig godt i livet - også selvom de måske - sommetider - må bruge albuerne til at komme frem i verden? Jo - det er det, skriver Hen - rik Jensen, men han tilføjer: 'Som forældre viger vi tilbage for at opdrage vore børn til ordentlige mennesker af frygt for at de skal ende som rene dørholdere for de andre fremstormende' (Det ordentlige menneske, p.19). Vi forestiller os at fremtidens verden bliver endnu mere heftig og konkurrence-betonet end nutiden, en social-darwinistisk verden, hvor det ikke kan skade, at vore børn bliver en smule krævende og selvoptagne. Men her kan man spørge: At have ambitioner for sig selv (eller for sine børn) behøver vel ikke at være uforeneligt med ordentlighed eller hvad?

Fra pligtkultur til rettighedskultur.

I bogen påpeger Henrik Jensen hvordan vi som samfund i efterkrigstiden er gået fra en pligtkultur til en lyst - og rettighedskultur. Det handler ikke længere om så meget om, hvad jeg skylder verden (samfundet) men om hvad verden skylder mig. Den kulturelle udvikling er skildret i nedenstående figur, som vi alle i de seneste årtier er blevet præget af.

Der er sikkert nogen, der vil glæde sig over denne skitserede udvikling, der handler om individets frigørelse fra alt dét, som forpligter. Hertil vil Henrik Jensen sige følgende: 'Sagen er nok den, at en kultur, som i sin selvforståelse kun bygger på de frihedsværdier, er en kultur på sin dødsrute. Særlig, hvis friheden i den herskende forestilling er en individuel ret til at fravælge de begrænsninger og hæmninger, de krav, påbud og forbud som kulturen ellers har god grund til at pålægge individerne, hvis den skal overleve i den globale malstrøm' (Det ordentlige menneske, p. 189).

En fælleshistorie.

Efter Henrik Jensens opfattelse er dét, som vi savner i dag, en fælles normativ fortælling. En fortælling om at leve med en mening, der er større end selvet (individet).

Henrik Jensen skriver:
Mennesket er af en meningsskabende art, siger vi gerne. Vores styrke ligger i at kunne skabe mening og sammenhængskraft gennem fortællinger, som kan give summen af vore anstrengelser kollektiv højde og dybde, illuminere samtiden og give fremtiden mening. En fælles fortælling er verdens bedste kur mod ængstelighed og depression og en følelse af overflødighed. En fælles fortælling er indbegrebet af orden og derfor det bedste grundlag for det ordentlige menneske. En fortælling, der beretter om udgangspunkter og mål, opretter idealer og forbilleder, foreskriver regler for adfærd, er en kilde til autoritet og giver en fornemmelse af kontinuitet og mening (Det ordentlige menneske, p. 128).

At sige tak for livet - ordentlighed i Biblen.

Jeg har ikke kunnet finde ordet ordentlighed i den autoriserede Bibel. Men i Biblen er der alligevel mange historier, der handler om ordentlighed imellem mennesker. Og som døbte, som kristne, så er biblens fortællinger en del af vores fællesreference som kultur. I Lukas evangeliet (kap. 17. vers 11-19) er der imidlertid en beretning, der hedder helbredelsen af de ti spedalske. Under en vandring på vej mod Jerusalem møder Jesus ti spedalske mennesker. Alle ti beder om at blive helbredt. Og de bliver alle helbredt af Jesus. Men ni ud af ti løber deres vej igen - uden at sige Vorherre tak. Hvor er de ni? - spørger Jesus med et glimt i øjet. De er væk igen. Men i historien bliver én mand, en samaritaner, fremhævet, fordi han vender tilbage og siger tak for at have fået livet igen. Denne ene mand vendte tilbage og sagde tak, og anerkender dermed, at der er én, der skal takkes. Han anerkender dermed, at han hører til hos Gud. Og det indebærer, at han er sat fri fra at være alene om sit livs projekt. Det er denne modtagelse af livet Jesus kalder for tro. Det er at vide sig stillet ind under en større magt og erkende, at der er grænser for vores egen formåen og vores evner. Netop sådan bliver man et ordentligt menneske. Ved at erkende sin egen begrænsning og ved at vide, at der er nogen man skylder tak. At vende vore tanker fra rettigheder og fortjeneste til at være taknemmelige over alt, som vi bliver givet - udefra.

JKA


Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk