Link til kirkekalenderLink til menu

Artikler

Afrikanske historier og billeder

- en beretning fra min rejse til Kenya i marts 2012.

Der er 75 børn ved børnehjemmet i byen Karatina i Kenya. Mange af børnene har mistet enten den ene eller begge forældre. Eller også er forældrene ikke i stand til at varetage opgaven som forældre. Det kan være nogle af årsagerne til, at børnene er havnet på børnehjemmet. Børnene er i alderen 2-17 år. Når de bliver gamle nok, sendes de ofte til deres slægtninge, hvis der er nogen, der vil tage sig af dem. Eller de bliver sendt på kostskole.

Hverdagen på børnehjemmet

Børnene sulter ikke på børnehjemmet. De får varm mad hver dag, og de har alle en seng at sove i. De får også tilstrækkeligt med tøj til at klare sig. På den måde får børnene dækket de mest basale behov. Men børnehjemmet har alligevel begrænsede resurser til at tage sig af børnene. Mange af børnene savner voksenkontakt, kunne vi mærke. Børnehjemmet har også begrænsede resurser til at vedligeholde bygninger og inventar på stedet. Der er ikke ansat nogen pedel på børnehjemmet. Og derfor kan tingene hurtigt forfalde. Når bygninger, døre, vinduer og toiletter går i stykker, bliver de ofte ikke repareret, for det er sparsomt med penge til vedligeholdelse og ny-indkøb.


2 børn foran børnehjemmet i Kenya

Formålet med rejsen

Vi var i alt 5 personer, der var rejst ned til børnehjemmet i Kenya. Ægteparret Erik og Birthe Hviid og ægteparret Poul og Aase Larsen - begge fra Odense - og undertegnede var taget derned med det formål at støtte og arbejde ved børnehjemmet i Karatina. Inden afrejsen havde vi samlet 16.000 kr. ind - fortrinsvis fra fonde, men også fra private bidrag. Desuden havde vi indsamlet tøj, legetøj og skrivematerialer - sponsoreret af butikker og private fra Fyn. Disse forskellige ting blev overrakt til børnene på børnehjemmet. Det var en stor oplevelse at overrække de forskellige ting til børnene. For børnene ejer ikke mange persondele - hverken tøj eller legetøj. Vi oplevede en stor lysende glæde og taknemmelighed. De indsamlede penge blev brugt til at renovere køkkenet på børnehjemmet, købe sko til børnene, samt til at istandsætte de sanitære forhold ved drengenes og pigernes sovesale. m.m.


2 drenge foran børnehjemmet

To ansatte - og et helt børnehjem

De to kvinder, Leah og Eunice, er ansat ved børnehjemmet. De passer de 75 børn - stort set alene. Der er også ansat en administrerende leder af børnehjemmet og en kok. Men det er Leah og Eunice, der tager sig af de mange praktiske opgaver i dagens løb. De tager børnene op om morgenen, laver morgenmad til dem og sender børnene i skole. De vasker børnenes beskidte tøj - ikke i vaskemaskiner - men i baljer med vand ude i solen. De tager imod børnene igen sidst på eftermiddagen efter skoletid. Så sørger de to kvinder for at få serveret mad for børnene og hjulpet dem i seng om aftenen. De to kvinder gør som sagt en kæmpe indsats - hver dag. Vi var virkelig imponeret over deres arbejdsindsats og engagement.

Livsglæde - den kristne kirke lever i Afrika.

Hver søndag formiddag er gaderne næsten øde i Karatina - ligesom mange andre steder i Afrika. Folk er til gudstjeneste i kirken. I Karatina ligger byens mange kirker med få hundrede meters afstand. På en gåtur passerer vi forbi nogle af de mange forskellige kirker. Der er forskellige kirkesamfund - det vil sige - der er forskellige kristne konfessioner i Kenya; Baptistkirken, den presbyterianske kirke, pinsekirken, den katolske kirke er nogle af de største kirkesamfund.

Kirkebygningerne ligner hinanden - skure af blik i forskellige størrelser. Ud fra nogle af kirkerne lyder der dundrende basrytmer sådan en søndag formiddag. Og man kan høre sange, der reciteres og reciteres. Eller man kan høre en prædikant, der har talt sig varm. Der er godt fyldt op af mennesker i kirkerne hver søndag. Og folk har taget deres pæneste tøj på. På en sådan gåtur fornemmer man, hvordan den kristne kirke virkelig lever og trives i Kenya.

Auktion midt i en gudstjeneste.

Vi deltog en søndag i en gudstjeneste i den presbyterianske kirke. Det var en næsten 3 timer lang gudstjeneste. Vi forstod ikke meget af det, der blev sagt, fordi præsterne talte kikuyu - en lokal dialekt. Hen imod slutningen af gudstjenesten trådte en dame frem på gulvet. I hånden holdt hun en levende høne. Den var skænket af fattige til kirken med henblik på at blive solgt ved den ugentlige auktion i kirken. Hønen blev solgt til højstbydende - sammen med en klase bananer, meloner og andre fødevarer den søndag. På den måde holdes der auktion og indsamling ved gudstjenesterne. De indsamlede penge går til kirkens drift og til aflønning af kirkens præst. Efter auktionen fortsatte gudstjenesten.

Fællesskabet i kirken.

I den presbyterianske kirke i Karatina deltog vi i et møde i noget, der hedder Men's Fellowship. Det var en lokal gruppe af mænd, der havde et mande-fællesskab i kirken, hvor man mødes jævnligt. I det fællesskab arbejder man bl.a. på at hjælpe mænd med misbrugsproblemer til et nyt og bedre liv - uden alkohol. I det fællesskab betaler medlemmerne et beløb til en fælleskasse. Pengene går til nogle fælles formål og aktiviteter. Men der er også en anden fordel ved den fælleskasse: hvis et af medlemmerne bliver syg og må på hospitalet, kan fælleskassen betale regningen. For i Kenya skal man betale for at blive behandlet på hospitalet. På den måde er der også en slags sundhedsforsikring forbundet med medlemskabet af kirkerne. På samme måde har kvinderne et rent kvindefælleskab i nogle af kirkerne, hvor de blandt andet støtter enlige mødre m.m.

Tak for gaverne ved indsamlingen.


Gaveoverrækkelse

Inden afrejsen fik jeg fyldt mine kufferter til bristepunktet. Jeg havde 46 kg bagage med til børnehjemmet - deriblandt en masse kuglepenne, skrivemateriale, tøj og legetøj. Tak til de private bidragsydere fra Askeby, Kosterslev, Maderup, Særslev, Melby, Bogense m.m.. Tak til følgende butikker: Hannes Butik i Bogense, Skohuset i Bogense, Ehlerts Boghandel i Bogense, Guldsmedien i Otterup, Boghandlen i Otterup.

JKA
Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring