Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Artikler
Udskriv denne side  
OM BARNEDÅB

- Hvis du er døbt, er du også præst - i luthersk forstand.

Det er en kendt sag, at man ved dåben bliver medlem af kirken. Ved dåben takker vi Gud for vores barn. Vi beder Gud om at være med barnet igennem hele livet. Barnet velsignes og får Guds løfte om, at han altid vil følge det - som sit eget barn med sin kærlighed, ånd og velsignelse.

Hvad der måske er knapt så kendt, er det forhold, at man ved dåben faktisk også bliver præst - i den lutherske betydning af ordet. I vores lutherskevangeliske Folkekirke skelnes der mellem det almindelige præstedømme (alle døbte) og det særlige præsteembede (sognepræsten). Reformatoren Martin Luther var af den opfattelse, at enhver døbt også er præst for Vorherre. I Martin Luthers skrift til den tyske adel fra 1520, understreger Luther det almindelige præstedømme. Med Luthers egne ord: 'Thi hvad der er krøbet ud af dåben, kan rose sig af allerede at være indviet til præst, biskop og pave' Det skrift var dengang i 1500-tallet en del af Luthers opgør med den katolske kirkes idé og praksis med ordination af sine præster. Luthers idé om det almindelige præstedømme er stadig gældende den dag i dag - for alle døbte - i den lutherskevangeliske kirke.

Luther henter sin inspiration til idéen om det almindelige præstedømme - særligt fra to skriftsteder i Det Nye Testamente:

Dels 1. Peters brev kap 2.vers 5:

'Lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er kærkomne for Gud.'

Og dels 1. Peters brev kap.2. vers 9:

'Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys'.

Forskellen på en katolsk og luthersk forståelse af ordet præst - kort fortalt.

I den katolske kirke skelner man ikke på samme måde mellem det almindelige præstedømme og det særlige præsteembede. I den katolske kirke opfattes præsten som mellemmand mellem Gud og mennesker. Ved den katolske kirkes ordination af sine præster får præsten et særligt uudsletteligt præg (latin: character indelebelis), der for altid adskiller ham fra andre mennesker. Præsten opfattes altså som mellemmand mellem Gud/Kristus og mennesker, han repræsenterer Kristus over for mennesker, ligesom Paven opfattes som Kristi vikar på jorden.

I den lutherske-evangeliske Folkekirke er sognepræsten ikke mellemmand og er derfor ikke mere 'hellig' eller tættere på Gud - end alle andre mennesker. Det hellige er ordet om Gud - ikke kirken som bygning eller præsten som person. I luthersk forstand opfattes sognepræsten som en ordets tjener, hvis hovedopgave er at prædike evangeliet om syndernes forladelse i troen på Jesus Kristus. Men sognepræsten skal også, i sin prædiken, minde de døbte om deres almindelige præstedømme, dvs. minde de døbte om, at de selv forholder sig til Gud, enten de ønsker det eller ej. Man kan sige, at sognepræstens opgave er at sige dét, som alle kan sige, men for at der skal være orden, har menigheden valgt én person til at gøre det.

Som døbte er vi altså alle lige - i forhold til Gud - i den evangeliske-luthersk kirke.

Det almindelige præstedømme og det forhold, at individet ikke bare kan overlade 'sin sag med Gud' til en mellemmand, men selv må tage vare på den sag, er et forhold, der er med til at selvstændiggøre, myndiggøre og ansvarliggøre individet i vores kultur.

Dåben som ritual.

I sin bog Kærlighedens pris (forlaget Anis, 2006) fremhæver teologen og præsten Bent Falk tre aspekter i opfattelsen af et ritual:
  • I nogle af verdens kulturer kan et ritual have en overvejende magisk karakter. Ved det magiske forstås forsøget på at få magt over skjulte magter, der anses for at være styrende i livet.
  • I andre kulturer kan et ritual have en overvejende religiøs karakter. Derved forstås villigheden til at overgive sig til Magterne i tillid til, at de véd det bedste og vil være det bedste for én.
  • Eller et ritual kan have en overvejende saglig karakter, som når man består en eksamen og modtager en indvielse som tegn på, at man er nu er rustet til at møde de opgaver, som venter.
I praksis spiller disse facetter nok med i forskellige blandinger ved alle ritualer. De kristne ritualer i Folkekirken må først og fremmest opfattes religiøst, dvs. som dét at lægge sit liv i Guds hånd, skriver Bent Falk.

Hvad sker der, når man bliver døbt?

Et spørgsmål, mange stiller, handler om, hvad der 'sker' eller ikke sker med den, der bliver døbt? Og dertil kan man svare: der sker ikke noget, og der sker alverden. Der sker ikke nogen fysisk forandring af den døbte - man er stadig den samme person. Men dåben stiller os det evige liv udsigt. Dåben producerer ikke udødelighed som var den en maskine på en fabrik. Dåben markerer, at den evige Gud har fundet vej til mennesket - i skikkelse af Jesus Kristus. Og Jesus Kristus er vejen, sandheden og livet for de døbte.

To yderpunkter af opfattelsen af dåben.

Dåben er som symbolsk handling hverken det rene magi eller blot en tom gestus. Dåben som symbolsk handling hører hjemme et sted mellem disse to yderpunkter. Dåben laver ikke den døbte om; det ville være magi. Og dåben er heller ikke bare et slag i luften, det ville være en tom gestus. Symbol betyder på græsk sammensætning. Det, der sættes sammen, er på den ene side én i sig selv betydningsløs handling, og på den anden side en mening, et budskab, som denne handling ved aftale og praktisk brug er gået hen og blevet bærer af. For dåbens vedkommende er aftalen, Kristi indstiftelse af dåben, hans dåbsbefaling: 'Gå ud i alverden og gør alle folkeslag til mine disciple, idet I døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn' (Mattæus Evangeliet kap. 28,19). Den praktiske brug er kirkens tradition med dåb op gennem århundrederne.

Hvorfor holde barnedåb?

Hvorfor holder vi egentligt barnedåb?

Hvorfor ikke vente til barnet bliver så stort, at det selv kan høre kærlighedserklæringens ord? Jamen voksendåb er heller ikke nogen ringe løsning eller nogen ringe dåb. For millioner af kristne, inklusive de allerførste, blev voksendåben indgangen til det kristne fællesskab, så den er en god nok. Men barnedåben er også god nok. Både for voksne og børn gælder nemlig, at Gud er den, der elsker først, som det hedder i 1. Johannes brev kap.4,19. Og det gode ved barnedåben er, at ved den bliver det tydeliggjort: At Gud finder os, før vi finder ham. At Han accepterer os, som vi er, uden at vente på, at vi accepterer ham, som han er. I barnedåben bliver det så klart, som det kan blive, at Guds kærlighed er gratis.

Men hvilken forskel gør det så, om man bliver døbt eller ej? Det gør forskellen mellem at være elsket uden at vide det, og at være elsket og vide det. At vide sig elsket og accepteret som den man er, er et ord man kan leve sit liv på.

JKA
Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk