Link til kirkekalenderLink til menu

Artikler

Gak ud, min sjæl, betragt med flid

Gak ud, min sjæl, betragt med flid
i denne skønne sommertid
Guds underfulde gaver!
Se, hvor hvert lille blomsterpar
sig yndefuldt nu smykket har
på marker og i haver!


(nr. 726 i salmebogen)

Opfordringen er værd at følge: Kom ud i haverne, på markerne og i den frie natur. Nyd sommeren og brug øjnene. Sug til dig af alt det smukke.

Vi kan alt for let komme til at sidde inden døre og se på fjernsynet, mobiltelefonen og computeren. Hvor interessant det end er, kan det også gøre os triste - især nyhederne. Derfor er det sundt at komme udenfor og betragte naturen. Øjnene har godt af at blive strakt ud og se ud over landskabet. Eller at gå på opdagelse i de fantastiske detaljer af former og farver, der gemmer sig i en blomst.

'Betragt med flid' - fordi naturen er Guds underfulde gave, hans hænders skaberværk. Givet til os for at glæde os og som forudsætningen for, at vi kan leve. Naturen fortæller om Guds omsorg og om hans storhed - som er her på trods af alt, hvad vi kæmper med.

Det kan salmens forfatter tale med om. Salmen er digtet i 1653 af Paul Gerhardt, som var præst i den tyske by Mittenwalde, mens Trediveårskrigen rasede. Krigen varede i 30 år og halverede Tysklands befolkning. Byen Mittenwalde blev flere gange brændt af. 4/5 af byens indbyggere blev dræbt af soldaters massakrer.

Guds trøst og omsorg er grundtonen i alle Paul Gerhardts salmer. Krigens mørke baggrund giver hans ord større vægt: Selvom vi kan rammes af meget ondt og gøre hinanden fortræd, så vælter det ikke Gud. Gud har fat i den lange ende og omslutter os med sin godhed. Paul Gerhardt slutter en anden af sine salmer:

Så kast da al din smerte
på Herrens stærke magt,
og håb, o håb, mit hjerte,
vær trøstig, uforsagt!
Du er dog ej den herre,
som alting råde bør;
Gud monne sceptret bære,
og alting vel han gør.


(nr. 36 i Salmebogen)


God sommer!
Venlig hilsen Gunvor Sandvad

Kirkekalender
Torsdag 16. september
Meditationsgudstjeneste
Særslev:19.00
Meditationsgudstjeneste ved Gunvor Sandvad
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Meditationsgudstjeneste
Torsdag 16. sept. kl. 19.00 i Særslev Kirke
Meditationsgudstjeneste er en anderledes måde at være til gudstjeneste på: Kirken er kun oplyst a....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring