Artikler

'Fader, tilgiv dem...!'

'Tilgiv, så skal I få tilgivelse!' 'Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer!' Sådan havde Jesus talt en sommerlys dag til mange mennesker på bjergskråningen i sin bjergprædiken. Det lyder godt og rigtigt. Men hvor er det svært at efterleve, når man er blevet såret og gjort uret!

Men Jesus efterlevede sine egne ord. Hos ham stemte ord og handlinger over ens. Langfredag, da de romerske soldater havde slået tykke nagler gennem hans hænder og fødder og korsfæstet ham, bad Jesus: 'Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør!' Han bad Gud tilgive sine bødler, mens de slog med terninger om hans tøj og red truende rundt med blanke lanser, sådan som alterbilledet i Særslev Kirke viser det.

Jesu bøn giver håb om, at det er muligt at blive tilgivet af Gud. Selv for det mest forfærdelige. Vi ser kun så kort og ved ofte ikke, hvor hårdt vore ord og handlinger rammer. Men fordi Jesus bad sådan Langfredag, tør vi håbe, at han også vil se på hver og en af os med et barmhjertigt blik og tage os med i sin bøn: 'Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør!'



To dødsdømte forbrydere blev korsfæstet sammen med Jesus. Da døden nærmede sig, erkendte den ene af dem sin skyld og fortrød, hvad han havde gjort. Han så på Jesus og bad: 'Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige!' Jesus svarede: 'Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.' Sådan lyder tilgivelsens ord ved livets grænse.

Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det, Frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
Ræk mig hånd, når øjet brister!
Sig: Vi går til Paradis!

Glædelig fastetid og påske!
Venlig hilsen
Gunvor Sandvad