Artikler
Velkommen til Morten, vores nye organist
Siden årets begyndelse har vi kunnet glæde os over, at Morten Fast er organist ved vores tre kirker. Velkommen til Morten!
Morten skriver til kirkebladet:Det er med stor glæde, at jeg har søgt og sagt ja til stillingen som organist ved Særslev, Ejlby og Melby Kirker. Mit navn er Morten Fast og jeg er 39 år gammel. Jeg er uddannet Cand. Mag. i musik fra Københavns universitet og er i skrivende stund ved at afslutte mit andet år på Kirkemusikskolen i Løgumkloster i Orgel og Korledelse.
Udover mit virke som organist arbejder jeg som gymnasielærer på Nordfyns Gymnasium, hvor jeg underviser i fagene samfundsfag og musik. Privat bor jeg i Skibhuskvarteret med min hustru Sabrina og vores to børn på henholdsvis 4 og 8 år.
Jeg ser meget frem til at bidrage til musikken ved søndagens gudstjenester, samt de kirkelige handlinger i glæde og sorg ved alle tre kirker.
Med venlig hilsen
Morten Fast