Fra menighedsrådet og sognepræsten
Torsdag 14. februar 2019 Lån en dåbskjole Der findes ingen krav om, hvilket tøj man skal have på, når man bliver døbt. Man kan blive døbt, klædt som man vil. Alligevel har der i flere århundreder været tradition for, at små børn har særlige dåbskjoler på. I 1700-tallet var dåbskjoler meget farvestrålende og pyntet med blonder, bånd og perler. I midten af 1800-tallet skiftede moden til helt hvide dåbskjoler med stor vidde i, sådan som mange også bruger i vores tid. Nogle familier har dåbskjoler, der er blevet brugt i flere generationer og med dåbsbørnenes navne broderet på. ![]() Har man ingen dåbskjole, kan man nu låne en. Bodil Lind, medlem af menighedsrådet, har strikket en dåbskjole i blødt, hvidt bomuldsgarn. Der er et hvidt bånd i dåbskjolen. Det kan nemt erstattes af et rødt eller blåt bånd, hvis man hellere vil have det. Dåbskjolen kan lånes af alle forældre, der skal have et barn døbt i en af vores tre kirker. Det er gratis at låne dåbskjolen. Forældrene aftaler nærmere med præsten. Flere nyheder fra menighedsrådet og sognepræsten
Kommende møder |
Søndag 17. februar Septuagesima | |
Særslev: | 09.00 |
Ejlby: | |
Melby: | 10.30 Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten |