Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 13. oktober 2002

20.s.e.trinitatis

Lignelsen om de to sønner i vingården og lignelsen om de onde vinbønder. Matt. 21,28-44.

"Jesus sagde: Men hvad mener I? En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: Min søn, gå ud og arbejd i vingården i dag. Men han svarede: Nej, jeg vil ikke! Bagefter fortrød han og gik derud. Så gik han til den anden søn og sagde det samme til ham. Han svarede: Ja, herre! men gik ikke derud. Hvem af de to gjorde deres fars vilje?" De svarede: "Den første." Jesus sagde til dem: "Sandelig siger jeg jer: Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før jer. For Johannes kom til jer og lærte jer vejen til retfærdighed, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham. Og skønt I så det, angrede I heller ikke bagefter og troede ham.

Hør endnu en lignelse! Der var en vingårdsejer, som plantede en vingård og satte et gærde om den, og han gravede en perse i den og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. Da høsttiden nærmede sig, sendte han sine folk til vinbønderne for at få sin høst. Men vinbønderne greb hans folk, og én pryglede de, en anden dræbte de, og en tredje stenede de. Han sendte nogle andre folk, flere end første gang, men de gjorde det samme ved dem. Til sidst sendte han sin søn til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn. Men da vinbønderne så sønnen, sagde de til hinanden: Det er arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel og få hans arv. Og de greb ham og smed ham ud af vingården og slog ham ihjel. Når nu vingårdens ejer kommer, hvad vil han så gøre med de vinbønder?" De svarede ham: "Et ondt endeligt vil han give de onde og overlade vingården til andre vinbønder, som vil give ham høsten, når tiden er inde."

Jesus sagde til dem: "Har I aldrig læst i Skrifterne:

    Den sten, bygmestrene vragede,
    er blevet hovedhjørnesten.
    Det er Herrens eget værk,
    det er underfuldt for vore øjne?

Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer dets frugter. Og den, der falder over denne sten, bliver kvæstet, men den, som stenen falder på, vil den knuse."

"I skal ikke blot være Ordets hørere, men også dets gørere!" - står der et sted i bibelen. Nærmere bestemt står det i Jakobsbrevet i det nye testamente.

For man skal ikke blot nøjes med at høre, man skal også gøre. Med andre ord skal der helst være overensstemmelse mellem hvad man høre og siger man tror på, og så hvad man gør.

For det er faktisk det man gør, der har den største vægt.

Det ved man godt hvis man har børn, som man ind i mellem prøver på at opdrage lidt på, så nytter det ikke en pind, hvis der ikke hos én selv er overensstemmelse mellem hvad man siger og hvad man gør.

Jeg tror ikke der er nogle børn, der hopper på at de "skal gøre som deres far siger, og ikke som han gør".

Alle børn gør præcis som deres far gør!

Det er det man gør, der betyder noget.

Derfor er der heller ikke så megen tvivl blandt Jesu tilhørere i dag.

Det var dén søn, der godt nok først sagde nej til sin far, men alligevel senere gik ud og arbejdede i vingården, der kom tættest på at gøre sin fars vilje.

Hellere sige nej - og så fortryde og vende om og gøre det rigtige alligevel, end det modsatte: sige ja - love mere end man kan holde - og så rende fra det hele i sidste ende.

Hellere tage sig ud for omverdnen som en synder - én, der har sagt nej til Gud - og så alligevel gøre Hans vilje, end tage sig pænt og rigtigt ud og så i virkeligheden være forkert.

Det, som evangeliet kredser om i dag, det er nemlig spørgsmålet om: hvem er de "rigtige" og hvem er de "forkerte"?

Hvem gør Guds vilje og hvem gør ikke?

Lignelsen om vingården, der blev forpagtet ud, er en lignelse, som næsten ikke er til at forstå på anden måde, end at den handler om den første kirkes selvforståelse.

Gud lejede sin vingård ud til sit udvalgte folk: til jøderne, men det gik ikke godt. Da han ville have sin høst, greb vinbønderne Guds udsendinge - profeterne -, pryglede dem, dræbte dem og stenede dem.

Til sidst sendte Gud så sin søn. Men selv Guds søn undså de sig ikke for, og de slog ham ihjel.

Derfor - siger konklusionen på lignelsen i dag - skal Guds rige tages fra dem og gives til et folk, som bærer dets frugter.

Altså er jøderne ikke længere Guds udvalgte folk;

Udvælgelsesbegrebet som sådant er blevet sprængt; vi kan ikke længere se udenpå hvordan folk er indeni - hvordan deres Gudsforhold er.

Vi ved ikke om dem, der udenpå siger nej, ikke alligevel vender om og gør Guds vilje, og dem der siger Ja - alle de pæne og tilsyneladene så rigtige mennesker, ikke alligevel snyder: siger ja, men mener nej.

Vi ved det ikke - og det står slet heller ikke til os at dømme om det.

Og i grunden er det heller ikke så interessant hvordan vi og vores gudsforhold er - tilforskel fra vores nabos, forstås - i virkeligheden er det langt mere interessant hvordan Guds forhold til os er.

Og dét siger evangeliet til i dag også meget om.

Vi får billedet af Gud som en vingårdsbonde.

Én, der ejer og dyrker sin verden, sætter gærde om den, så kaosmagterne bliver holdt væk - så urvandene ikke skyller ind over den og vasker alt levende væk, som Han (en enkelt gang) gav dem lov til at gøre det på Noahs tid.

Gud passer på sin verden, opretholder livet i den, men er tilsyneladende taget herfra (og rejst udenlands)!!

Det er nok i grunden et gudsbillede, der passer meget godt til hvad vi sådan går og gør os af forestillinger om Gud.

Vi er jo det mest religiøse land i norden, ifølge en ny stor undersøgelse, der er foretaget. Vi tror på Gud, siger vi, og spørgsmålet er om det i grunden ikke er lige præcis sådan en Gud vi tror på: En Gud, der har skabt verden, sat gærde om den og opretholder livsbetingelserne for os, men i øvrigt så er rejst udenlands!!

Han er her i hvert fald ikke.

Og den søn, Gud så sender, som er så meget sin far lig, at han er Gud selv - havde undersøgelsen spurgt om vi troede på at Jesus fra Nazareth havde været hos Gud, været eet med Gud, dengang alt blev skabt, at Han er her lyslevende i dag, og at han også engang skal åbenbare sig ved tidernes ende;

Havde undersøgelsen spurgt om dét - ja så kan det jo godt være at religiøsiteten ville være faldende i Danmark.

Men da Gud sendte sin søn - og Han blev slået ihjel, så skulle man jo tænke sig at nu blev Gud for alvor vred på de troløse vinbønder: os troløse mennesker.

At nu ville Han for alvor opgive ævred og lade dyrene gå ind og afgræsse det hele, lade kaos og fordærvsmagterne for alvor slippe løs.

"Et ondt endeligt vil Han give de onde" - som forslaget er fra Jesu tilhørere i dag, på Hans spørgsmål om hvad der mon vil ske med vinbønderne når vingårdsejeren kommer.

Men det skete ikke!!

Jorden gik ikke under for kaosmagterne langfredag, da Jesus døde på korset; man kunne lige nå at frygte det, da solen formørkedes og jorden skælvede, men i stedet for jordens undergang flængedes tværtimod forhænget ind til det allerhelligste i templet.

Dét forhæng der symbolsk skulle vise adskillelsen mellem Gud og mennesker - adskillelsen pga. vores urgamle syndefald - det blev flænget midt over i to dele og faldt til jorden.

Adgangen til det allerhelligste, adgangen til Gud blev slået op på vid gab.

Jesus siger til sine tilhørere idag:
Har I aldrig læst i Skrifterne:
"Den sten, bygmestrene vragede,
er blevet hovedhjørnesten.
Det er Herrens eget værk,
Det er underfuldt for vore øjne?"

Den Jesus, der blev vraget og slået ihjel er blevet hovedhjørnesten. Den grundsten der bærer det hele, bærer vores gudsforhold og bærer kirken.

(Helt håndgribeligt bærer Kristus næsten kirken her i Ejlby, hvor vi bare kan gå ud og se kirkens hjørnesten prydet med udhugne hoveder. Det er Ejlby kirkes hovedhjørnesten.)

Men det er altså Kristus der bærer vores gudsforhold.

Og derfor må man også sige, at det er ikke så interessant om vi er "rigtige" eller "forkerte" i forhold til vores nabos gudsforhold - om vi siger nej og gør ét, eller ja, og gør noget andet, for det der virkelig betyder noget er at Gud har sagt ja til os.

Det må vi hvile vores urolige hjerter i, om vi har sådan nogle.

Dér findes vores ro og tryghed: i tilsigelsen af, at det er Kristus, der er hovedhjørnestenen for kirken - ikke vores egen høren og gøren.

Jeg vil slutte af med Johannes Møllehaves digt over lignelsen her, om de to sønner, der siger ja og nej.

Han skriver:

En far gav to sønner
det selvsamme job.
Den ene sa' ja,
men gav senere op.

Den anden forstod,
hvor besværligt det lød.
Så han sa' et nej,
som han siden fortrød.

Det rejser et spørgsmål,
og hvad er dit svar?
Hvem af sønnerne
mener du adlød sin far?

En tilhører svared'
(skønt kinden blev rød):
"Det gjorde vel han,
som sa' nej og fortrød."

Historien handler
om dig og om mig,
som gerne si'r ja,
men som mener et nej.

Men bag ved fortællerens
drillende ord,
er der antydet no'ed
om en tredje slags bror.

Det' ham som sa' ja
til at lyde sin far,
var lydig til døden
og korset han bar.

Han sa' ja, og selv bødlerne
hørte hans bøn.
Nu afhænger alt
af den lydige søn.

Amen.

Kirkekalender
Fredag 29. marts
Langfredag
Særslev:14.00
Ved Gunvor Sandvad


Langfredag blev Jesus korsfæstet og døde. Vi synger og hører om Jesu død for vores skyld.

Langfredagskoncert

Påskekvartetten spiller Haydns strygekvartet 'De syv ord på korset'.

Mellem de stemningsfulde musikstykker læses der fra Jesu lidelseshistorie. Det er en tradition gennem mange år.

Påskekvartetten: Ian van Rensburg (1. violin), Carl Sjöberg (2. violin), Esther Mielewczyk (bratsch) og Søren Friis (cello).



Påskekvartetten spiller i Næsby Kirke
Ejlby:10.30
Ved Gunvor Sandvad
Melby:
Se flere datoer

Arrangementer
Babysalmesang
Tirsdag 9. april
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Melby Kirke og Særslev Kirke 28. marts 2024
Prædiken i Melby Kirke og Særslev Kirke 28. marts 2024 Skærtorsdag v. sognepræst Gunvor Sandvad ....
Læs mere
Prædiken ved Familiegudstjeneste i Særslev Kirke 24. marts 2024
Prædiken ved Familiegudstjeneste i Særslev Kirke 24. marts 2024 Palmesøndag v. sognepræst Gunvor....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 14. marts 2024. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link.....
Læs mere
Ny præst i Veflinge
Ny præst i Veflinge Camilla Valentinussen Hou er fra 1. februar sognepræst i Veflinge Sogn og ....
Læs mere
Kommende møder:

Nyt fra graveren
Vigtig information om Lapidariet på Særslev Kirkegård
Vigtig information om Lapidariet på Særslev Kirkegård I september havde vi besøg af Arbejdstilsyn....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring