Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 20. oktober 2002

21. Søndag efter trinitatis

De dræbte galilæere og det sammenstyrtede tårn og Lignelsen om figentræet uden frugt.

På den tid kom nogle og fortalte Jesus om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og han sagde til dem: "Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte - mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de."

Så fortalte han denne lignelse: "En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård, og han kom og ledte efter frugt på det, men fandt ingen. Han sagde da til gartneren: I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ uden at finde nogen. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte? Men han svarede: Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om."

"Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?"

Det er Jesu sidste ord på korset: det er afmagt, lidelse, håbløshed - det er HVORFOR?

Og det er også hvad vi tit og ofte spørger os selv om, når vi rammes eller når nogle vi kender rammes af ulykker, så sidder vi tilbage med spørgsmålet HVORFOR? Hvordan kunne det ske, hvis skyld er det? hvad har vi eventuelt gjort galt?

For vi vil have et svar på lidelsen. Et svar vi kan forstå, måske fordi vi tror, at så vil det gøre mindre ondt.

Hvis det var vores egen skyld - eller, måske især når det drejer sig om andre, hvis man så kunne bilde sig ind at det faktisk var deres egen skyld, - så kunne vi trøste os med at der stadig var rimelighed til, at vi stadig selv var Herrer over livet, herrer over at kunne undgå lidelse.

Så var Gud og "livet" stadigvæk retfærdigt.

Så let går det bare ikke!

Den gammeltestamentlige læsning til i dag, hvor Ezekiel citerer et gammelt ordsprog: Fædrene åd sure druer og sønnerne fik stumpe tænder, vidner om den grund-menneskelige tanke, at sygdom og ulykke er Guds svar på en synd, som man selv eller ens forfædre har begået. At man altså kan blive straffet på grund af slægtens skyld.

Men Gud selv gør op med den tankegang.

"Så sandt jeg lever, siger Gud Herren, (gennem Ezekiel) I skal ikke mere bruge dette ordsprog i Israel. Alle menneskers liv tilhører mig!"

Dvs Gud kan suverænt bestemme, Han har magt til at straffe og til at tilgive, helt på tværs af menneskers dom over hinanden.

For skyld og skæbne hænger ikke sammen. Det går os ikke som vi har fortjent, vi ligger ikke som vi har redt.

Når vi i forbindelse med sygdom og ulykker og lidelse kommer til at tænke på skyld, så er det måske meget godt at stoppe lidt op ved det ord: skyld, og se på hvad det egentlig indebærer?

Vi kender ordet fra Fadervor, hvor vi ber: Forlad os vores skyld, som også vi forlader vore skyldnere.

Man kan være en skyldner på mange måder.

Låner man penge i banken, skylder man banken hvad man har lånt ( plus renter og gebyrer osv.....)

Men man kan også skylde andet end penge væk.

Man kan skylde et andet menneske en tjeneste, man kan skylde et andet menneske hjælp og støtte, fordi man selv har fået det fra vedkommende,

Men man kan også skylde et andet menneske hjælp og støtte blot at den simple grund, at det er ens medmenneske.

For det har aldrig været meningen at vi skulle leve som isolerede enkeltindivider, ifølge kristendommen, og derfor skylder vi hinanden omsorg og interesse.

Vi har ansvar overfor hinanden - vi er bundet til hinanden fordi vi ikke bare er os selv her i verden.

Og aller tydeligst har vi ansvar overfor de mennesker vi lever sammen med.

Vi kan aldrig tillade os at behandle andre mennesker som ting, vi kan bruge og smide væk.

Hvis man bliver træt af sin gamle cykel, ja så smider man den væk eller prøver på at sælge den, og så køber man sig en ny - hvis man har pengene til det.

Men éns kæreste smider man ikke væk, når man er blevet træt af ham; éns kone bytter man ikke bare til en yngre model, når man synes det er tiltrængt, vel at mærke kvit og frit, uden at man pådrager sig skyld.

Det kan være at éns hjerte byder én at gøre det - at man ikke synes man kan andet, men det fritager alligevel ikke én fra skylden. For vi har ansvar for hinanden.

Vi holder et stykke af den andens liv i vore hænder når vi har med et andet menneske at gøre.

Går vi en tur med vores lille barn og falder i snak med nogle, så vi glemmer at holde øje med det, og det kommer til skade med et eller andet, ja, så er det også vores skyld, for barnet er vores ansvar. Det kan vi ikke løbe fra.

Og fordi vi har ansvaret for hinanden og pådrager os skyld overfor hinandne, så pådrager vi os også skyld overfor Gud, som er skaberen af alle mennesker.

Alle menneskers liv tilhører mig, sagde Gud Herren, gennem profeten Ezekiels mund.

Al denne her snak om skyld, det er såmend bare fordi jeg prøver på at gøre klart at lige gyldigt hvordan vi vender og drejer og snor os, så kan vi simpelthen ikke undgå at pådrage os skyld overfor hinanden og overfor Gud.

Skyld og skæbne, det kredser dagens evangelium om.

Måske især om at nogle kommer til Jesus og netop tror at de kan sige sig fri for skyld.

De kommer og spørger til de galilæere, der var blevet henrettet og hvis blod som en ekstra straf var blevet blandet med blodet fra hedenske offerdyr? Var de mon selv skyld i deres lidelser?

Eller de 18, der var ude for en arbejdsulykke i Siloa?, var de størrer syndere end os andre?

Underforstået - det var de vel? For de er jo døde og vi er levende!

Mon ikke det var udtryk for Guds straf at det skulle gå dem sådan?

Men Jesus svarer at det så sandelig ikke var et udtryk for Guds straf. Ville Gud straffe, så skulle vi alle - hver og en - have straf, for de galilæere var ikke mere eller mindre skyldige end alle andre.

Vi svigter ind i mellem alle sammen hinanden, behandler hinanden dårligt, prøver på at springe over hvor gærdet er lavest og lader som om vi ikke ser at nogle har behov for vores hjælp, fordi vi ikke har lyst til at hjælpe.

Vi har alle sammen skyld, så hvis Gud ville straffe, så var der nok at gå i gang med.

Hvis Gud var en nidkær "bogholder Gud", der opregnede alle vores plusser og minusser og slog ned på os, når der blev overvægt på minus-siden, sådan at de skyldige fik deres straf, og de retfærdige gik fri, ja så var der da ingen mennesker tilbage.

"Vend roligt om fra den tankegang - for ellers skal I alle da omkomme ligesom de." -siger Jesus.

Hvis vi tror at verden er sådan indrettet, at vi er i stand til at fremkalde Guds straf over os, i form af arbejdsulykker eller andet, så har vi virkelig heller ikke andet end meningsløshed og gru at se frem til i livet.

Nej, Gud er sandelig noget andet end én, der bare straffer.

Tænk på figentræet, fortsætter Jesus. Det var "skyldigt" i ikke at bære frugt, og manden, der ejede det ville have det fældet.

Men gartneren tog det i forsvar og indvendte: lad os nu vente og se... lad os give det gødning og nye muligheder, så kan det være det bærer frugt næste år?

Gødning og nye muligheder, det er hvad Gud giver os med sin tilgivelse af vores skyld. Vi får nyt liv og nye muligheder, så vi ikke skal fortvivle og tro at vi er forkastede af Gud, og at sygdom og ulykker er Hans straf for vores overtrædelser.

Guds tilgivelse af vores skyld, sætter os istand til selv at tilgive vores skyldnere, og til at genoprette fællesskabet mellem mennesker.

Han forlader os vores skyld, så vi kan forlade vore skyldnere;

Sådan at vi overhovedet kan holde ud at leve sammen med hinanden i deltagelse og medfølelse og kærlighed.

Når den tilgivelse finder sted mellem mennesker, så er Guds Rige på spil, for så lever vi op til det vi engang blev skabt til, nemlig at leve i et kærligt fællesskab med Gud og med hinanden. Amen.

Kirkekalender
Torsdag 16. september
Meditationsgudstjeneste
Særslev:19.00
Meditationsgudstjeneste ved Gunvor Sandvad
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Meditationsgudstjeneste
Torsdag 16. sept. kl. 19.00 i Særslev Kirke
Meditationsgudstjeneste er en anderledes måde at være til gudstjeneste på: Kirken er kun oplyst a....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring