Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 17. november 2002

25. søndag efter trinitatis

Guds rige og Menneskesønnens dag

"Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: »Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.«

Men han sagde til disciplene: »Der skal komme dage, da I vil længes efter at se blot én af Menneskesønnens dage, men I skal ikke se den. Man vil sige til jer: Se, dér er han! eller: Se her! Men gå ikke derhen, og følg ikke efter. For som lynet lyser fra den ene ende af himlen til den anden, når det lyner, sådan skal Menneskesønnen vise sig på sin dag. Men først skal han lide meget og forkastes af denne slægt.

Og som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage: De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle. Eller som i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede; men den dag, da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle. På samme måde skal det være den dag, da Menneskesønnen åbenbares. Den, som den dag er oppe på taget og har sine ting nede i huset, skal ikke gå ned og hente dem, og lige så lidt skal den, der er ude på marken, vende hjem igen. Husk på Lots hustru! Den, der søger at redde sit liv, skal miste det, men den, der mister det, skal vinde det."

Luk. 17,20-33


Indenfor kirkekunsten har man et begreb der hedder: "Memento Mori".

Memento Mori udsmykninger på præstetavler eller epitafier eller opsatte gravsten i kirken, var så vidt jeg husker, mest udbredt i 1600-tallet.

Og udsmykningerne er - ligesom tiden dengang var det - temmelig kontante. Det kunne typisk være korslagte knogler, kranier, eller - som jeg har set det et sted - et billed af en hel familie: en far og en mor stående med alle deres børn som skeletter iført kapper!

For os i dag vel en temmelig grotesk, næsten vulgær form for udsmykning - en underlig uhyggelig påmindelse om døden.

For det er faktisk lige hvad den er. Memento Mori betyder oversat til dansk: husk på at du skal dø!

Og jeg kan ikke andet end at læse evangeliet til i dag som et Memento Mori til os.

Alt har sin tid, vores tid har også en grænse, afslutningen kommer og med den kommer også dommen.

Der har været dommedage på jorden før.

Jesus hentyder til to: dengang Gud fortrød sin skabelse og udslettede næsten alt liv på jorden ved at slippe kaosvandene løs, så kun Noah og resten af besætningen på arken overlevede.

Og i Lots dage, fortæller Jesus, fik det berygtede Sodoma Guds straf at mærke: ild og svovl regnede ned over byen, netop som de, der boede der, var i færd med at nyde livet og planlægge fremtiden, som de i deres vildelste fantasi ikke kunne forestille sig ikke kom.

Dagen i morgen og i overmorgen var så selvfølgelige for dem, at det overhovedet ikke var et spørgsmål.

Sådan en selvfølgelighed overfor fremtiden står i skarp kontrast til memento mori udsmykningerne fra 1600-tallet.

Såvel som dommen over Sodoma står i kontrast til hvor ubekymrede folkene dér tilsyneladende levede deres liv.

-----

Men hvis man skulle kigge lidt på os i dag, så er det nok selvfølgeligheden fremfor angsten eller agtpågivenheden overfor dommen, der et langt stykke hen ad vejen er det vi har nemmest ved at identificere os med.

Derfor er det vel også vi umiddelbart kan synes det virker grotesk og vulgært med sådanne knogle og kranie-udsmykninger.

For i ly af selvfølgeligheden vil vi i grunden allerhelst blive ved med at leve livet på vores vante måde: At hvad vi ikke når i dag, det når vi nok i morgen.

Og det gælder også, når det vi skal nå, er at gøre Guds vilje.

Når det drejer sig om at elske vores næste, takke Gud fordi vi i dag stadig er i live, tilgive hinanden, angre vores synder - ja, så når vi det nok i morgen!

Men alt denne her selvfølgelighed overfor dagen i morgen, denne her følelse af at det gør nok ikke så meget, - vi kan altid lave det om i morgen;

Den følelse den er med til at tage fornemmelsen af livets alvorlighed fra os.

Livet kommer til at synes diffust; - det gør ikke så meget hvad vi gør. Livet bliver uden retning, for går vi lidt til højre i dag, så kan vi da bare gå lidt til venstre i morgen.

Vi ender nemt i en halvtsovende omklamrende følelse af ligegyldighed.

Men ligegyldigheden er bare ikke sandheden om vores liv!

Det er der mange, der må sande når de pludselig mister én i familien. Så er det ikke ligegyldigt om man nåede det man ville nå, - Om man blev gode venner, om man fik tilgivet det der skulle tilgives, fik sagt det man gerne ville have sagt.

For så er tingene uigenkaldelige. Så oplever man pludselig hvor stort og alvorligt livet er. At livet ikke er pjat alt sammen.

Så selvom det kan være en ubehagelig erkendelse, så er det nu ikke kun dårligt at blive klar over at døden er vilkåret for alle menneskers liv.

At få et memento mori - at blive mindet om at vi skal dø, det er nemlig også at blive sat fri til at fylde livet med mening lige nu.

At blive mindet om at der kommer en dom indebærer også at dagen i dag betyder noget, at vi betyder noget, at vore liv ikke er ligegyldige.

Døden og dommen betyder at livet er inde lige nu!

Det er ikke noget vi kan udskyde til vi engang gider det, eller tro på at vores liv først for alvor begynder "engang"; når vi bliver pensionister, eller finder en kæreste, eller får betalt billånet ud, eller hvad vi nu måtte gå og drømme om, - nej, livet er inde lige nu og her; - Guds Rige er midt iblandt os!

Det var det samme som farisæerne fik afvide, dengang de spurgte efter Guds Rige. Det var ikke kommet til dem, så de kunne sige: Se her! Eller se der er det!, for deres verden - Galilæa og Judæa - var tilsyneladende som den altid havde været.

Men midt iblandt dem og inden i dem var alligevel Guds Rige.

Midt iblandt dem, fordi Jesus selv stod i deres midte med al sin kærligheds rigdom, og inden i dém, der troede ham, fordi han tændte kærlighedens ild i deres hjerter også.

For dem dengang og for os i dag gælder det at stolen bliver sat os for døren. Vores liv er ikke ligegyldige, siger Jesus, for dommen venter os.

---

Og med udsigt til sådan en endegyldige dom dukker der vel nok en rædsel op i os.

-Eller det burde der i hvert fald gøre; for til den tid er det ikke nok at sige at "ok, så skal jeg nok prøve på at gøre det lidt bedre i morgen" for til den tid er det for sent.

Med udsigten til at få gransket nyrer og hjerte, med udsigten til at alle ens små løgne og fortielser, alt ens beskidte vasketøj bliver set igennem, kan vi så med nogen som helst rimelighed vente os andet end at blive dømt og udslettet ligesom dem, der boede i Sodoma?

Kan vi håbe på en benådning?

Ja - det kan vi faktisk godt. Ikke et forkælet "ja, selvfølgelig kan vi det", men et ja, der er ubegribeligt og ufortjent, et ja, der ene og alene bunder i Guds nåde.

For det er menneskesønnen selv, der skal være vores dommer. Han skal føre vores sag, og han har lovet os at vinde den.

Det er Ham, der i vores dåb har lovet at ville være med os alle dage indtil verdens ende; - og dét, endda selvom vi skulle finde på at slå hånden af Ham i mellemtiden.

Han har lovet os at ville vinde vores sag; ja, faktisk har han allerede vundet den, ved at tage vores skyld fra os og selv gå i døden med den.

---

Så selvom dagens evangelium er et "memento Mori" - et "husk at du skal dø, og at dommen kommer", så betyder det ikke at vi skal fortvivle og leve i rædsel for Gud, men det betyder at vi skal vågne op og være opmærksomme overfor livet og overfor hinanden.

Sådan at vi ikke engang - midt i alle vores selvfølgeligheder - må indse det forfærdentlige: at det pludselig er blevet for sent.

Amen.

Kirkekalender
Torsdag 16. september
Meditationsgudstjeneste
Særslev:19.00
Meditationsgudstjeneste ved Gunvor Sandvad
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Meditationsgudstjeneste
Torsdag 16. sept. kl. 19.00 i Særslev Kirke
Meditationsgudstjeneste er en anderledes måde at være til gudstjeneste på: Kirken er kun oplyst a....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring