Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 8. december 2002

2. søndag i advent

De sidste tider og Jesu genkomst

Jesus sagde: "Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig."

Og han fortalte dem en lignelse: "Se på figentræet og alle de andre træer. Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede er nær. Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær. Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker. Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.

Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen."

Luk. 21,25-36

Endnu en gang må vi i dag høre om de sidste tider. Det har været temaet de sidste mange søndage i trinitatistiden, og det kan synes underligt - næsten en anelse upassende - at vi her midt i juleforberedelserne igen skal høre om dommen og hvad der engang skal ske.

Vi er godt i gang med at stemme vores sind til jul.

Og når vi sådan - som et anden symfoniorkester - skal stemmes og "strenges op", så er det åbenbart ikke nok hvis vi nøjes med at løbe fortravlede hid og did, og købe julegaver og frosne æbleskiver og nyt pynt til juletræet; - ikke at der altså er noget galt med sådan en "voldsom trængsel og alarm" - men det er bare tilsyneladende ikke nok.

Vi skal også stemmes på nogen anderledes dybe og grundlæggende strenge, og det sørger de 4 adventssøndage for.

Fordi vi skal igennem dem, før det kan blive jul, så undgår vi den fejltagelse at tro at jul kun handler om æbleskivehygge, et yndigt lille nyfødt barn i en romantisk stald sammen med sin far og mor, og knirkende nyfalden hvid sne under ens skosåler, når man julenat går hjem fra kirken.

Og det er ganske udmærket; for nøjes vi nemlig med den romantiske og hyggelige voldsomme trængsel og alarm, så bliver vi ligesom en vaskemaskine der centrifugerer: en masse der hvirvler rundt i høj fart, men med et gabende tomt hul i midten.

Derfor kan vi lige så godt hilse det upassende velkomment og se lidt på de voldsomme strenge der i dag slås an.

De spiller som sagt på dommen, - det handler om tidernes ende.

Og det gør nok de fleste af os noget utrygge, sådan at høre om at verden skal forgå, himlens kræfter der skal rystes, og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner.

Ikke at der ikke var meget, vi godt kunne tænke os anderledes her på jorden. Vi ville vel godt af med alt hvad der hed krig, terror og ulykker.

Men når vi alligevel bliver utrygge ved at hører om tidernes ende, så tror jeg det hænger sammen med vores helt almindelige indgroede angst for nyt.

For vi ved hvad vi har - og vi ved aldrig hvad vi får!

Selvom vores verden er fuld af fejl, så er det dog den verden, vi kender.

Den nye verden kender vi ikke, og derfor er vi utrygge ved den.

Faktisk er det som med en kvinde, der lever med hustruvold; hende, der frygter et nyt liv mere end hun frygter at leve i den gamle verden, hvor hun får bank.

Hun bliver ved sin mand, der godt nok er forfærdelig, men hun hænger ved det kendte, fordi hun ikke har modet til at kaste sig ud i noget nyt.

Sådan hænger vi også ved det kendte; vi har vænnet os til vores verdensorden, og vi ville vel egentlig helst have den kendte verden til at strække sig helt ind i evigheden.

Det kan bare ikke lade sig gøre.

For ønsker vi os virkelig en bedre verden end den vi har, så er der ingen vej udenom også at ønske sig vores verdens undergang.

Den ene magt må gå til, for at den anden kan bryde igennem.

Skal Guds rige komme, må vores verden gå under.

Vores verdensorden må vige for en anden verdensorden.

Det vi sige at vores riger skal forsvinde.

Både de riger, hvor vi bekriger hinanden, og de drømmeriger, hvor vi tror, at vi skal skabe Paradis - men hvor det i øvrigt kun kan blive helt perfekt, hvis vi får udrenset de forkerte.

Fordi, - hvordan vi end vender og drejer det, - så magter vi aldrig at skabe det fuldendte Paradis på jord. Det ødelæggende kommer altid med i det vi skaber.

For vi mennesker er ikke herrer, selv om vi måske tror det.

Vi er tværtimod fanger, fanget af synd og død og mørke, fanget i vores egne magtspil.

Vores redning fra os selv kan kun bestå i, at vores magt forsvinder og at Guds magt sætter sig igennem.

For kun i Guds rige råder godheden og evigheden.

Og kun i Guds rige herskes der uden tilintetgørelse.

På den måde er det lille yndige rosenkindede Jesus-barn i stalden julenat, på én gang både billedet på vores frelse og på vores dom.

Julen er både fred og højtid og glæde, såvel som den også er, at "Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham."

Julen er et stor Ja, OG et klart Nej til mennesker.

Det er dommen over os: at vi aldrig magter at skabe det fuldendte, at vi aldrig magter blot at leve et rigtigt, sandt menneskeliv. Sådan som Jesus levede sit liv i fuldkommen tillid til Gud og kærlighed til medmennesket.

Han var "det sande menneske" - vi er bare mennesker på godt og ondt, set under syndefaldets fortegn.

----

Når vi hører ordet dom, så er vi sandsynligvis vant til at tænke at man bliver kendt skyldig, og derfor skal have en straf for hvad man nu har begået.

Vi tænker os at dom er lig med fordømmelse.

Og derfor er det så skræmmende og kan synes upassende at høre om dommedag her lige op til jul.

Men en dom kan ligevel være en frikendelse. Det sker dog ind i mellem, at folk uretmæssigt er blevet anklaget og derfor efter en retsag frifindes.

Det er nu ikke helt vores situation. Vi er ikke uretmæssigt anklaget.

Men alligevel så er dommen ikke vores fordømmelse, den er vores frifindelse. Ikke fordi vi er skyldfri men fordi vores straf allerede er afsonet.

Derfor kan evangeliet også sige, at når disse ting begynder at ske - altså når dommedag bryder frem - så "ret Jer op og løft Jeres hoved, for Jeres forløsning nærmer sig."

Dommedag er ikke straf og gråd og tændersskæren.

Den er en afsked med vores gamle kendte verdensorden, - og det kan være slemt nok - men det er til fordel for en meget bedre.

Det vi venter på her i adventstiden er jo at blive mødt af det nye; det som kun profeter og salmedigtere tør sige noget konkret om, Guds Rige, hvor selv de øde vange skal blomstre - som vi skal synge om lidt - hvor ingens hænder mer skal synke i afmagt eller fortvivlet knuges i frygt og sorg.

Det er en verden, hvor magten ikke er vores og derfor bliver den stor og ny og fyldt med glæde.

Amen

Kirkekalender
Torsdag 16. september
Meditationsgudstjeneste
Særslev:19.00
Meditationsgudstjeneste ved Gunvor Sandvad
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Meditationsgudstjeneste
Torsdag 16. sept. kl. 19.00 i Særslev Kirke
Meditationsgudstjeneste er en anderledes måde at være til gudstjeneste på: Kirken er kun oplyst a....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring