Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 15. december 2002

3. søndag i advent

Johannes Døbers spørgsmål og Jesu svar

Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham: "Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?"

Jesus svarede dem: "Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige.

Og salig er den, der ikke forarges på mig."

Da de var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene. Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Det er om ham, der står skrevet:

     Se, jeg sender min engel foran dig,
     han skal bane din vej for dig.

Matt. 11,2-10

Johannes Døberen er på mange måder en interessant person i det nye testamente.

For han er den, der om nogen står og vipper på grænsen mellem det gamle og det nye.

Bare det at han optræder i det nye testamente, selvom han på mange måder opfører sig som var han en gammeltestamentlig profet, gør ham spændende.

Han er fætter til Jesus, og han er ud af en præstelig slægt, idet hans far Zakarias gjorde tempeltjeneste.

Johannes selv kom dog aldrig - som skik og brug ellers var - til at virke som sin far i templet.

Han samlede derimod en flok tilhængere omkring sig i ørkenområdet ved Jordanfloden, hvor han så levede som prædikant og døber.

Johannes' fødsel var noget lidt ud over det sædvanlige: Hans mor Elisabeth fik ligesom Maria besøg af en engel, der kunne fortælle hende at hun skulle have en søn på trods af hendes høje alder, og at hun skulle kalde ham Johannes.

Zakarias - Elisabeths mand - troede ikke på englen, og som straf blev han slået med stumhed således at han blev nødt til at navngive sin søn ved at skrive hans navn på en tavle i stedet for at udtale det. Og først da Johannes var navngivet fik Zakarias talens brug igen.

At Johannes skulle hedde Johannes og ikke Zakarias som sin far, var usædvanligt.

Men måske var alt hvad der hændte Johannes Døber, brikker i Guds store frelsesplan.

Navnet Johannes betyder Gud er nådig - eller Gud har handlet nådigt.

Johannes selv prædikede ikke nåde, han prædikede dom.

Han kaldte folk for "øgleyngel" og prædikede at "øksen ligger allerede ved træets fod, så omvend Jer, hvis I vil undfly den kommende vrede."

Johannes' selvforståelse var taget fra profeten Esajas; han var den, der skulle bane Herrens vej, som en råbende røst i ørknen.

På mange måder søgte Johannes at genoplive det gammeltestamentlige profetideal: som én, der på Vorherres vegne skal tugte folket og revse det og straffe det for dets synder, så det igen kan blive et rent og ret ejendomsfolk for Herren.

Hvordan Johannes' forhold til Jesus har været, er lidt sværere at vide noget præcist om.

Dog er det sikkert at Jesus lod sig døbe af Johannes, men om Jesus til at begynde med har levet som discipel hos Johannes og først senere er begyndt at virke for sig selv - og om det så har medført rivalisering de to imellem - er svært at vide sikkert.

Johannes' endeligt - at han blev halshugget af Herodes er dog meget sandsynligt.

Om det så skyldes en intrigant kvinde og hendes smukke datter Salome, eller det mere var af politiske årsager den henrettelse fandt sted, kan være sværere at sige med sikkerhed.

Men, så langt er vi jo slet heller ikke nået endnu i dagens evangelietekst; vi er stadig i fængslet hos Johannes.

Og Johannes er blevet ramt af tvivl.

"Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?", sender han bud til Jesus.

Og man kan sagtens høre en snert af fortvivlelse uderneden.

For sæt nu at Jesus ikke er den, der er blevet ventet på, ikke er messias, så har Johannes ikke banet Herrens vej men løgnens, og så har han forspildt sit liv.

Mon ikke denne her nagende tvivl kommer af at Johannes pludselig ser sit eget liv, som næsten afsluttet.

Nu er der snart ikke mere han kan arbejde for, ikke noget, han kan gøre om, hvis han har taget fejl, ikke mere at drømme om at nå at ændre, for han har vel godt vidst hvor det bar hen ad, når man sådan sad i fangehullet hos Herodes.

Måske har han også set på Jesu liv. Det gik tydeligvis ned ad bakke. Jesus blev mere og mere upopulær hos magtens folk, samtidigt med at skarerne sammen med de syge og de fattige og de udstødte trængte sig desto mere ind på ham, så han og disciplene var nødt til at rakke rundt fra den ene landsby til den anden.

Der var ikke megen magt og herlighed over Jesus.

Og så tænkte Johannes vel: kan det virkelig passe? Er Gud virkelig kommet til os i sådan en skikkelse?

Lever Gud virkelig dér hvor døden og fattigdommen og fortvivlelsen råder, skal Han ikke nærmere vise sig i herlighed, og magt og styrke?

Og det sidste spørgsmål har Johannes vel haft mest lyst til at sige ja til.

Ja, den Gud vi allesammen venter på, Han skal da vise sig i herlighed. Han skal vise os at det, der venter de sandt troende er et liv i herlighed, sammen med Ham, og ikke et liv i fattigdom.

Det liv kan ikke være Guds liv.

For man kan udholde meget, måske kan man endda som Johannes udholde at være i fængsel og at éns liv ser forfærdentligt ud, hvis bare man véd, at man er på vej i den rigtige retning.

Bare man ved, at tiden arbejder til det bedste for én, bare man tror på at alt ender godt. Om ikke her på jorden så i det mindste hinsides.

Derfor er tvivlen så svært at have med at gøre.

Den kan forvandle menneskers liv til tomhed og være meget mere forkrøblende end et ellers hårdt liv kan være det.

Johannes tumler med spøgsmålet om sandheden om sit eget liv.

Har han banet Herrens vej eller løgnens?

På den måde virker Johannes egentlig som et helt moderne menneske.

For når tvivlen rammer os, så må vi jo også spørge osselv, hvad sætter vi vores lid til? Vil vi alle være i stand til på vores dødsleje med overbevisning i stemmen at sige at vi brugte vores liv fyldestgørende - vi lod det ikke glide os af hænde, og forspildte det på løgn og ingenting?

Havde jeg ret i at kalde folk for øgleyngel?, tænker Johannes måske. Tænk hvis den dom også rammer migselv.

Tænk hvis Gud viser sig at være en anden, end den jeg troede han var.

Og dér er der måske en pointe i at Johannes hedder Johannes - Gud er nådig.

For sandheden om et menneskes liv er ikke hvad vi selv bedømmer den til at være.

Sandheden er Guds. Og Gud er altså nådig.

Jesu svar til Johannes er også nådigt. For det er ikke et ja eller et nej. Det er ikke enten Ja, du har forspildt dit liv, eller nej, det har du ikke; - nej, svaret er, at "blinde ser og lamme går, spedalske bliver rene og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige."

Det sker og det kommer hvadenten vi baner vej eller ej!

Og når og hvor det sker, dér er Guds rige begyndt, også dér hvor vores tro måske ikke er så klippefast, og hvor den mere ytrer sig som et fortvivlet "Johannes-spørgsmål" end som en skråsikkert fremført trosbekendelse

Nok var Johannes' selvforståelse at han var den, der skulle bane Herrens vej. Han var en røst der råbte i ørknen. Men det er ikke hvad han bedømmes på, det er i sidste ende ikke sandheden om hans liv.

Sandheden er at Gud er nådig, og at han lader det komme, som skal komme.

Og Guds nåde gælder også for os. Vores liv forspildes heller ikke hvis vi ikke lever op til vores egne billeder af hvem vi er og hvad vi skal kunne.

Sandheden er at Gud er os nådig.

Amen.

Kirkekalender
Torsdag 16. september
Meditationsgudstjeneste
Særslev:19.00
Meditationsgudstjeneste ved Gunvor Sandvad
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Meditationsgudstjeneste
Torsdag 16. sept. kl. 19.00 i Særslev Kirke
Meditationsgudstjeneste er en anderledes måde at være til gudstjeneste på: Kirken er kun oplyst a....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring