Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 18. januar 2003

2. søndag efter helligtrekonger

Brylluppet i Kana

Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet.

Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: "De har ikke mere vin." Jesus sagde til hende: "Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet." Hans mor sagde til tjenerne: "Gør, hvad som helst han siger til jer."

Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: "Fyld karrene med vand." Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: "Øs nu op og bær det hen til skafferen." Det gjorde de så.

Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin - han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op - kaldte han på brudgommen og sagde til ham: "Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu."

Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham

John. 2,1-11.


Én svale gør ingen sommer, siger man.

Og det er jo sandt nok. At man har set én eneste svale betyder ikke at det er blevet sommer, men alligevel bliver man glad når man ser den første svale, fordi man ved hvad den er tegn på. Nemlig at sommeren kommer, og at det ikke varer så længe endnu.

Så én svale gør ingen sommer, men den er et tegn på at sommeren kommer.

Ved bryllupet i Kana gjorde Jesus vand til vin. Endda til god vin og til masser af den. 6 jødiske renselseskar rummer tilsammen omkr. 6-700 liter!

Og evangelieteksten slutter med at sige: "Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham."

Vin-underet til bryllupet i Kana er også et tegn. Ikke på at det nok skal blive sommer, som svalen er tegn på, men ligesom svalen er et sikkert tegn på sommerens komme, så er Jesu undere et sikkert tegn på at Guds virkelighed er en levende virkelighed, og at Guds Rige kommer, så sikkert som sommer følger på forår.

Grunden til at vi overhovedet skal høre om et bryllup i Kana engang for efterhånden flere tusind år siden, og mellem to mennesker vi overhovedet ikke kender, og som er os fuldstændigt ligegyldige, og for længst døde og borte, det er fordi det under, der dengang skete netop er et tegn for os.

For der er jo den logiske indvending til alle Jesu undere - det være sig vin-underet, helbredelserne, bespisningsundere, eller dødeopvækkelser - at det da naturligvis har været godt for dem, der var involverede i det dengang, men ærligt talt, hvorfor skal vi hører om det i dag?

Sådan tænker man måske - naturligvis forudsat at man overhovedet anerkender at der var tale om et under, og at man ikke bare afskriver underfortællingerne som overdrivelser, eller datidens forklaringer på endnu ikke erkendt videnskab.

Men, hvis vi nu anerkender at der er tale om et vaskeægte under, så satte de vel pris på den gode vin i Kana, bryllupsgæsterne; og enken i Nain var vel lykkelig over at hendes søn blev levende igen?

Men - siger den logiske indvending så - det er da en smuk historie, og man kan da godt glæde sig på andres vegne, men alligevel: Hvad hjælper det mig?!

Hvad hjælper det mig, når jeg ikke får årgangsvin foræret, og min familie og mine venner dør omkring mig?

Mon ikke bare nogle få forældre, der har oplevet det forfærdentlige at skulle miste et barn, bittert har tænkt: Hér kom sandelig ingen Jesus forbi og sagde "Græd ikke, barnet sover kun!" For så at opvække det fra de døde og give det tilbage til forældrene.

Hvad hjælper det mig at læse om andres lykke. Hvad hjælper det i virkeligheden til, andet end til at perspektivere min egen ulykke?

Men, dér er det evangeliet indvender: Jo, det hjælper! Netop fordi underne dengang er tegn på en anden virkelighed, der også er virkelig nu og som engang - loves det os - skal bryde helt igennem, når Gud skal blive alt i alle.

Det er bibelens påstand, at underet rækker udover sig selv og helt frem til os i dag, for at fortælle os at det liv og den overflod som Jesus i sine undergerninger dengang øste af, også øses op for os i dag.

Det er også for os Jesus åbenbarer sin herlighed, og det er også til vores afgørelse om vi tror ham, eller om vi afviser ham.

--

Vin-underet i Kana er det første af Jesu undere vi hører om. Og det er også det mest "overdådige" eller mest overflødige, ville en og anden afholdsmand måske indvende.

Men vi befinder os nu engang i helligtrekongerstiden, hvor Gud åbenbarer os sin herlighed.

Og i Johannesevangeliet får vi Guds herlighed at se i de 7 tegn, som Jesus gør, fra det første tegn: brylluppet i Kana, til det syvende og sidste tegn: opvækkelsen af Lazarus fra de døde.

Det var på den 3. dag, der var bryllup i Kana.

Og hvorfor i alverden skal vi have det afvide? Den 3. dag efter hvad? - det står der ikke noget om.

Men tredje-dagen, opstandelsesdagen - det er påskemorgen, der her spiller med i tegnet,

Og når det er så magtpåliggende for evangelisten Johannes at få fortalt, at det netop er på den tredje dag, der er bryllup i Kana - så er det fordi hele Johannesevangeliet er skrevet som én lang påskeprædiken, der har det udtrykkelige formål at skabe opstandelsestro.

Johannes skriver sit evangelium for at enhver, der lægger øre til hans prædiken, skal se himlen åben - skal tro, at I Jesus Kristus er der nyt liv.

Opstandelsesliv, Nyt liv med Kristus, det er hvad evangeliet prædiker.

For det gamle liv, lovens tid - renselseskarrene - alle de mange bud og regler som de står for, alt det man skal overholde for at følge Guds bud og forskrifter:

Det er forbi.

Den Gud, hvis herlighed Moses ikke kunne få lov til at se - den Gud, der ikke ville vise Moses sit sande ansigt, men dækkede med hånden for ham, så han fra sin plads i klippespalten kun fik Gud at se fra ryggen - den Gud begynder med Jesus forfra.

Han viser sig i Jesus i hele sin herlighed, som den der igen og igen og igen skaber nyt liv.

Og det gælder netop også for os i dag, og ikke kun for de få heldige dengang.

Guds Rige er allerede her og nu, og skal ske engang fuldt ud på den anden side af død og opstandelse.

Derfor samles vi hver eneste gang det er på tredjedagen, nemlig om søndagen, på opstandelsesdagen - så samles vi for at få nyt liv her i kirken i budskabet om, at trods vores utroskab og fejltrin og nederlag, så rækker Gud os alligevel hånden til en ny begyndelse, og skaber livet igen.

Derfor drikker vi også vin her i kirken - ikke 6-700 liter af gangen, men bare den lille smule man får når man går til alters -fordi vinen er et udtryk for den overdådighed og det nye liv vi med alle sanser skal føle og smage er til stede her og nu hos os.

Vi drikker vin for at blive fulde - af dét nye liv Gud giver os.

--

Det er et under at Jesus gør vand til vin.

Og det er et under at vand og vin - dåb og nadver - hos os her i kirken bliver til den opstandnes nærvær for den, der tror det.

For ligesom disciplene dengang, er det også op til enhver af os at tro, de ord og de tegn, vi får i dåb og nadver.

Og det er vi selvfølgelig ikke altid helt tilfredse med. Sådan at skulle nøjes med at tro. Vi ville nok hellere have syn for sagn og på den led har vi en tvillingebror i tvivleren Thomas, hvis navn i øvrigt betyder tvilling.

I slutningen af Johannesevangeliet, efter at Jesus er død og opstanden møder nogle af disciplene ham igen, og da de fortæller om det, vil Thomas ikke tro, at det er sandt, før han får lov til egenhændigt at stikke sine fingre i Jesu naglemærker og hånden i hans side.

Det får han senere lov til og så får han travlt med at sige: "Min Herre og min Gud".

Og da siger Jesus til ham: "Du tror fordi du har set, saligere er de, som ikke har set mig og dog tror."

Saligere er alle vi, der ikke var med til bryllupet i Kana, alle vi, der i bogstaveligste forstand er henvist blot til Ordet. Om vi ellers tror det.

Amen

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring