Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 9. februar 2003

Sidste søndag efter helligtrekonger

Forklarelsen på bjerget

Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset.

Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: "Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias."

Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!" Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: "Rejs jer, og frygt ikke!"

Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene.

Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: "Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde."

Matt. 17,1-9


Mon ikke man i dag ville kalde den oplevelse disciplene havde sammen med Jesus på bjerget for en "aha-oplevelse"?

Sådan en oplevelse som vi alle sammen kender - og forhåbentlig ind i mellem har - hvor man pludselig bare må udbryde aha! Nå, sådan hænger tingene sammen - nu forstår jeg.

Det er ikke for ingenting at dét høje bjerg, som Jesus førte de tre disciple op på, siden er blevet kaldt "forklarelsens bjerg".

Og for os er der tilsyneladende noget logisk i, at sammenhænge bliver åbenbaret os, og vores almindelige dagligdagsliv bliver oplyst og ophøjet netop på en bjergtop.

Hvorfor har vi ellers den længsel efter at bestige bjerge? Hvorfor den trang til at kunne se langt og vidt omkring, fryden ved at indånde den tynde og kolde bjergluft og overgive os til den larmende stilhed på toppen af et bjerg?

Hvis ikke det var fordi det samtidigt gav os en fornemmelse af sammenhæng og mening og fred - ja, og forklarelse.

Den længsel tror jeg alle har - også selvom vi ikke alle ifører os klatretøj og pigsko og drager af mod K2 eller Mount Everest.

Vi ønsker os "aha-oplevelser", der kaster lys over vores liv, sådan at vi kan forstå det; måske ikke med vores hjerne, men så med vores hjerte, så vi kan forlige os med vores liv og have fred i det.

Jeg vil mene, at alle menneskers dybeste længsler er tro og Guds-nærvær.

For det er hvad man finder, når man finder forklarelsen på bjerget.

--

Disciplene blev taget tilside og med op på bjerget; - væk fra hverdagen, væk fra det kendte og nære; det, som altid er uigennemskueligt og brudstykkevist.

Væk fra tiden, hvor den ene dag æder den anden og mange gode hensigter smulrer til ingenting og løse ender.

Jesus tog dem tilside op på bjerget, hvor de var alene, uden noget eller nogen, der gjorde krav på dem.

Måske - har de tænkt - med held til et øjebliks glemsel.

For virkeligheden så broget nok ud som den var for disciplene. De havde forladt alt derhjemme og fulgtes nu med denne her underlige vandreprædikant, om hvem det efterhånden stod mere og mere lysende klart at det tilsidst måtte ende galt.

De kunne nok have haft brug for et øjebliks glemsel fra hverdagens trængsler.

Men de fik langt mere end glemsel og fortrængning.

De så med ét Jesus forvandlet.

Lysende stod han foran dem, og i det øjeblik vidste de at der var mere "udenom" deres liv og dets uundgåelige forløb, end man til dagligt lige kan se.

De kunne pludselig se, at der er en mening til.

De så et glimt af evigheden, hvor fortid, fremtid og nutid var ophævet. Hvor der var plads til Moses og Elias og Jesus, på én og samme gang.

Hvor alt var ro; ethvert spørgsmål forstummet, og alle de løse ender samlet op.

De fik givet et uforglemmeligt øjeblik af "skuen"; af gudsnærvær, så de ikke var i tvivl derom.

Så lød pludselig Guds stemme fra skyen og de faldt rædselsslagne til jorden.

Men da de så op igen, så de kun Jesus, der sagde: "Rejs Jer, og frygt ikke."

Og disciplene måtte sammen med Jesus ned ad bjerget igen.

For disciplene kom ikke udenom - ligesom vi ikke gør det - at indse at man kan ikke leve sit liv på en bjergtop. Man kan ikke bosætte sig på forklarelsens sted, der er et helt liv, der skal leves først, før man kan gøre sig håb om dén fred.

Men med sig bar de erindringen om det lysende syn, der i et glimt havde givet dem tro på en større sammenhæng, end den de selv kunne stå inde for.

Og Jesus fulgtes med disciplene ned ad bjerget. For hans veje var ikke anderledes end deres og vores - heller ikke han kunne skyde genvej til forklarelsens højder.

Han blev sammen med disciplene, sådan som Han er hos os i dag.

For selvom vores verden ikke altid er rosenrød, og ligger udstrakt og forklaret for vores fødder, så er vi aldrig i den uden Kristus.

--

Og derfor, fordi Kristus er i verden, så har vi ikke nødigt i dag at søge "opad" for at finde forklarelse og mening og sammenhæng.

Tænk bare på den stakkels mand fra et gammelt Shu-bi-du-a nummer: Han stod på en Alpetop - nu var han endelig kommet helt derop. Og selvom han står og kigger på det sner, så kan han kun spørge sig selv: hvad faen sku’ jeg egentlig her?

Dér var ikke megen forklarelse på den bjergtop!

Han skulle langt hellere være gået i kirke.

For på en måde kan man sige, at disciplene havde holdt gudstjeneste dér på bjerget.

Den almindelige tid og det almindelige rum var for et øjeblik ophævet for dem, og de fik lov til at se det lys, som Gud bor i, gennemlyse den Jesus, de kendte fra dagligdagen, så de så sammenhæng og mening, og i et glimt forudgreb evigheden.

De fik givet tro, og fik Guds stemme at orientere sig efter.

Deres syn på bjerget var ikke løgn og flugt og glemsel, så lidt som vores øjeblikke af tro og vores gudstjeneste er det.

Hér bliver vi også taget til side, taget ud af tiden, bort fra alt det forviklede og uigennemskuelige for at se ind i evighedens forklarelseslys.

Her stråler Guds ansigt også som solen; Og Han lader sin velsignelse lyse på os; "Han løfter sit åsyn på dig, og giver dig fred", siger vi.

Den har vi lov til at bære med os ned ad bjerget, ud ad døren, videre ind i vores omskiftelige liv, med os ud i verden.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring