Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 16. februar 2003

Septuagesima søndag

Lignelsen om arbejderne i vingården

For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård.

Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård.

Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen.

Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme.

Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård.

Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede.

Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar?

Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«

-Matt.20,1-16


Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg der er rigtig mange mennesker i DK, der tror på reinkarnation.

Eller sjælevandring som det også kaldes;

Tanken om at når man dør, så fødes man igen, i den klassiske hinduistiske tankegang alt efter fortjeneste: har man været god, så får man en bedre tilværelse næste gang, har man været ond, ja, så bliver man måske en hund, eller en regnorm.

I vores blidere mere fremskridtsvenlige vestlige udgave er næste liv dog altid menneskeligt, der skal bare arbejdes videre med sig selv.

Men tanken om at ens liv og gerninger, såvel de gode som de onde, er bestemmende for hvordan det skal gå os efter døden ligger os tilsyneladende meget ligefor.

Man ligger jo som man har redt - det ved vi, her i livet, og reinkarnation er da både en logisk og på sin vis også retfærdig tankegang. Ifølge den får vi løn efter fortjeneste, og det er da til at forstå.

Og så er alt vel også godt?

Så er Gud og livet retfærdigt - og hvad kan man så ønske sig mere?

Og Gud er retfærdig, det hørte vi Jeremias sige, fra den første læsning fra alteret.

"Ret og retfærdighed på jorden, det er hvad jeg ønsker", sagde Herren selv.

Så der må jo være noget om snakken; - at Gud behandler os efter fortjeneste?

Derfor er det så underlig en retfærdighed vi bliver præsenteret for i lignelsen om arbejderne i vingården.

For her er Gud jo i grunden ikke en pind retfærdig!

Retfærdigt - det ville have været at sørge for, at dem, der havde slidt længst og døjet dagens varme og møje, også fik størst løn udbetalt. Naturligvis.

Retfærdighed er at blive genfødt som et lykkeligt og velstående menneske, hvis man har været god i sit tidligere liv.

Eller - for at blive indenfor den kristne forestillingsverden - det er retfærdigt at de gode kommer i Himlen, og de onde havner i Helvede!

Så, hvad er det for noget med den vingårdsejer? De får allesammen lige meget. Og det er bestemt ikke retfærdigt.

Ikke efter arbejdernes og vores målestok i al fald.

Men mon ikke det er fordi Guds retfærdighed slet ikke kan måles med vores målestok?

Fordi vores målestok er altfor lille og tarvelig og indrettet så man kan aflæse selv den mindste millimeter, hvorimod Guds retfærdighed aldrig er til uden nåde og kærlighed?

Fordi billedet på vores retfærdighed er Justitia, retfærdighedens gudinde, der står med vægtskålene i hånden og bind for øjnene.

Hun kan ingenting se. For skal vi være retfærdige - har vi en forestilling om - skal vi ikke kunne se, hvem vi dømmer og lade os røre og evt. påvirke af deres nød.

Vores menneskelige retfærdigheden skal være ligeglad med behov. Den skal være kold og ufølsom, for altså at kunne være retfærdig.

Hvorimod Guds retfærdighed altid er med fuldt åbne øjne.

Og aldrig uden kærlighed. For Gud er en Gud, der lader nåde gå for ret, fremfor at lade retten tale sit hårde og retfærdige sprog.

Guds retfærdighed er ikke altid er at få, hvad man har fortjent, men derimod hvad man har behov for.

At Gud sådan bare skulle tilgive os vore overtrædelser og se igennem finger med vores synd, og manglende arbejdsiver, det er svært at tro, at det skulle være sandt.

Derfor er det indlysende nemmere at tro på en retfærdig sjælevandring end at tro på Guds tilgivelse.

Også fordi Guds tilgivelse kalder en selvretfærdighed op i os, som de fleste af os vel ikke bryder sig om at blive konfronteret med.

Det er et vigtigt spørgsmål, som vingårdsejeren stiller til sidst, hvor han siger: "Bliver dit øje mon ondt, fordi jeg er god?"

Bliver man mon inderst inde lidt harm over at det går andre mennesker ufortjent godt?

Dukker der den nedrige tanke op i én, at hvad nu hvis de kendte til vingårdsejeren, på forhånd vidste at Gud lod nåde gå fremfor ret, ja, så kunne de have gjort det med vilje!

Så kunne de jo have levet deres liv uden frygt for dommedag - uden angsten for at blive genfødt som regnorm.

De kunne have snydt sig udenom det hårde arbejde, altid - ladet andre tage sig af det, uden nogensinde at blive krævet til regnskab for det!

Kender man til at den tanke kan finde på at dukke op i baghovedet på én, ja så er det såmend bare fordi man er et menneske.

Og fordi lignelsen om den uretfærdige og ødsle vingårdsejer handler om Guds Rige.

Handler om hvordan vi måske nok er skabt til at kunne dele med hinanden og stille os tilfredse med at yde efter evne og nyde efter behov; men også om hvordan det aldrig kan lade sig gøre her på jorden, så længe vi selv bestemmer.

For kan vi unde enhver, at vi i hvem som helst skal se et menneske, der er omfattet af Guds kærlighed?

Og kan vi unde os selv det?

Det er et evigt relevant spørgsmål: om vi tør stole på at Guds kærlighed er stor nok til at omfatter både os OG alle andre.

Lignelsen inviterer os til at være en af de sidste daglejere.

Indbyder os at tro på at vi ikke skal leve vores liv i frygt for kold retfærdighed, men i tro på en kærlig Gud, der giver os, hvad vi har behov for, og heldigvis ikke hvad vi har fortjent.

En Gud, der siger, at det i bund og grund går an med os, såvel som det går an med vores næste.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring