Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 23. februar 2003

Seksagesima søndag

Lignelsen om sædemanden

Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på land. Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem:

"Hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold." Og han sagde: "Den, der har ører at høre med, skal høre!"

Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Og han svarede dem: "Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at

    de skal se og se, men intet forstå,
    de skal høre og høre, men intet fatte,
    for at de ikke skal vende om og få tilgivelse."

Og han sagde til dem: "Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? Sædemanden sår ordet. Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt.

Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold."

Mark. 4,1-20


Den, der har øre at høre med, skal høre!

Vi har alle sammen fået to - og de fleste af os kan da også høre med dem - selvom det til tider kan være praktisk at udvikle en såkaldt selektiv hørelse.

Man kan jo altid undskylde sig med, at der er så meget man skal høre!

I dag er det vist ikke helt unormalt at man på skolen starter med at bede eleverne om at slukke for deres mobiltelefoner og lade være med at sidde og sende sms-beskeder til hinanden.

Vi er mange der aldrig kunne drømme om at tage noget sted hen, uden at have sådan én med sig.

Der skal kunne tales til én hele tiden.

Og Ord er sandelig godt! - samtale fremmer forståelsen, det ved vi.

Men selvom ord er godt, så er mange ord ikke nødvendigvis meget godt.

Nogle gange er mobiltelefonerne vist lige så meget til sladder og ligegyldigheder, til at blive distraheret af og faktisk også til at blive ubeslutsom af.

For man kan altid udskyde beslutningerne - om selv de mest banale ting, når man har en mobiltelefon med sig - man ringer bare hjem når man står over køledisken med frikadellefars i den ene hånd og en kylling i den anden, for at høre hvad det nu lige var.

Mange ord og meget tale fremmer ikke altid forståelsen. For det er ikke altid samtale.

Ind i mellem tror jeg faktisk nærmere at vi gemmer os i alle ordene, lade snik-snakken og radioen og den ligegyldige støj tage over. Måske er vi blevet helt forlegne ved at høre tavshed, man kunne jo høre sit eget hjerte banke, eller sine knæ knirke, eller måske ekkoet af det skænderi man havde med ægtefællen i morges, måske lyden af ens egen stemme, der slynger en rigtig dum bemærkning ud, som man ville ønske, at man kunne trække tilbage promte.

Det er altså ikke dét at høre noget, vi mangler, det gør vi til rigelighed, men vi kan nok ikke altid skelne mellem vigtigheden af det vi hører.

Den gode samtale, der hvor begge er nærværende og lyttende og fordomsfrie, der hvor man næsten har fornemmelsen af at Guds ånd virker med og skaber forståelsen, dén gror hos os virkelig blandt tidsler.

Men den hænder - den gode samtale. Og når det sker, så falder ordene virkelig i god jord. Så er samtalen frugtbar, siger vi jo også. Så er der skabt forståelse, der spirer nyt liv frem, og man er blevet en lille smule klogere, og et lidt størrer menneske.

--

Bare frihed fra overflødigt larm, stilhed i sig selv kan virke som en lise for sjælen.

Jeg kan huske engang som stort barn jeg var med familien på sommerferietur til Italien; to voksne, 4 børn, en stor hund, to undulater, telt og oppakning til 4 uger, stuvet sammen i en Lada-stationcar på vej over alperne.

Man tænkte ikke over larmen før vi holdt stille.

Og så gik det op for én hvor stille der kan være i bjergene! Jeg troede et øjeblik jeg var blevet døv, men jeg kunne jo se hvordan alles skuldrer pludselig faldt ned i normalt leje og man sukkede dybt, og så den fantastiske skønhed vi kørte midt i.

Sådan nogle øjeblikke af "sjælefred" kunne man godt unde alle mennesker.

--

Men evangeliet til i dag er underligt hårdt.

Det taler om forhærdelse, om dem, der skal se og se, men intet forstå, høre og høre men intet fatte.

Ordene til den gode samtale kan også falde på den fuldstændigt golde stengrund.

Dét er vist hvad man kalder spildte Guds ord på Balle-Lars.

Oprindelsen til den talemåde ligger langt tilbage i tiden. Faktisk tilbage i en gammel kriminalhistorie.

Balle-Lars var blevet dømt til døden for mordet på en kvinde i Ugledige. Da Lars var blevet dødsdømt blev det en pastor Gjellebøls opgave at forberede ham til henrettelsen, d.v.s. at præsten skulle få Lars til at angre, hvad han havde gjort, så han kunne håbe på Guds nåde og dermed frelse sin sjæl nu, hvor han altså havde en dødsdom hængende over hovedet.

Pastor Gjellebøl gik til sagen med stor ildhu, det blev til mange besøg i arresten hos Lars, det blev til mange formaninger og mange indtrængende samtaler, men lige lidt hjalp det.

Lars ville ikke angre. Han var som et forhærdet tidselgemyt. Han nægtede at angre og det blev han ved med til det sidste.

Efter at Lars var blevet henrettet skrev Gjellebøl en lille bog om sine frugtesløse besøg i arresten, og bogen fik netop titlen Spildte Guds Ord på Balle-Lars.

Og det er i grunden meget foruroligende. For findes der virkelig Guds Ord, der er virkningsløse og lukkede for os?

Var Balle-Lars virkelig kun stengrund indeni, fyldt op måske at angst og had og trodsighed, så voldsomt at han gjorde dagens tekstlæsning fra alteret til skamme,

Da den sagde "Mit ord vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde"?

Er der virkelig nogle, der skal være stengrund? Jeg ved det ikke selv, og måske er det et spørgsmål, man ikke kan andet end at lægge i Guds hånd.

Selvom jeg selvfølgelig godt ved at det er sandt nok at der er stor forskel på hvad vi forstår, og så hvad der så også bærer frugt hos os.

Vi ved godt alle sammen at det er usundt at ryge, vi forstår godt at det øger vores risiko for at få kræft, men alligevel er der mange af os der gør det.

Vi forstår også udmærket at det er sundt at dyrke motion og spise masser af grøntsager - alligvel må man med skam meddele at man synker ned foran fjernsynet om aftenen, med en kop kaffe.

Det er ikke alt vi ved, der bærer frugt hos os.

Og måske er det heller ikke altid så rart at blive mødt af Guds Ord.

Selvom vi er vant til at snakke om Guds Ord, som "det glade budskab", så indebærer det jo at stengrunden inden i os risikerer at krakelerer. For overfor Guds Ord bliver vi nødt til at afsløre hvem vi er - om vi har stenhjerter eller hjerter af kød.

Om vores indre ligner en udbombet by med lig til højre og vestre eller om det er en frugtbar mark klar til så-tid.

Og er ens indre den udbombede by, ja så er den sandelig min udbombede by, og man vonder sig ved forandringen, ved sædemandens gavmilde frø.

Lignelsen om Sædemanden fortæller os i al fald i dag at Guds Ord, sæden, er der ikke noget i vejen med.

Den bliver sået rundhåndet til højre og venstre.

Og oplever man måske det sjældne øjeblik, at kigge hen over hovedet på tidslerne, oplever man at larmen og virakken er taget fra én, og man er overladt til stilheden og eftertænksomheden, så er chancen der for at man får øje på denne her sædemand, der sår og sår og sår. Og det går op for én at det har han faktisk gjort hele tiden.

Strøet ødselt om sig med små spirer der kan fæste sig og slå rod i vores hjerter, så Guds Rige kan vokse op midt iblandt os.

Så falder ens skuldrer ned på plads og det bliver som god varm frugtbar jord i ens indre, og man tør tro på at dét er virkeligheden om ens liv når alt overflødigt larm er skåret væk.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring