Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 2. marts 2003

Fastelavn

Jesu dåb

Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?«

Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«

Matt. 3, 13-17


Jesus er blevet døbt af Johannes. Det tror jeg ikke er noget vi behøves at være i tvivl om.

Ikke kun fordi fortællingen her også optræder i de 3 andre evangelier (de kunne jo have skrevet af efter hinanden! ), men måske især fordi man kan have fornemmelsen af at Jesu dåb faktisk irriterer Mattæus lidt.

Og når nu dåben irritere lidt, men Mattæus alligevel ikke bare springer den over og lader som om den aldrig har fundet sted, ja, så må grunden til det være, at alt for mange af hans kommende læsere ville kunne huske historierne om den, og ville kunne anklage ham for at have skrevet et usandt evangelium, hvis han altså undlod at berette om den.

Derfor han vi denne her fortælling om dåben, hvor man mellem linjerne næsten synes at kunne læse at Mattæus føler sig nødsaget til lige selv at blande sig lidt, for at forklare læserene sagen.

Han har i hvertfald indlagt en lille dialog mellem Jesus og Johannes inden selve dåben, som ingen af de tre andre evangelister referer til.

En lille dialog om hvem, der i grunden har behov for at blive døbt af hvem.

For det er dét, der irriterer teologen Mattæus.

Det tilsyneladende helt og aldeles ulogiske i, at Jesus lod sig døbe for at få syndernes forladelse - Jesus, der var uden synd overhovedet.

For Johannes’ dåb var vand-dåb til omvendelse og afvaskelse af et menneskes synder.

Den var ikke - som vores dåb er det - en ånds-dåb med Helligånden;

Hvilket alligevel ikke ville have hjulpet på det ulogiske, for Jesus ville jo ikke have haft behov for at få Helligånden meddelt, al den stund de er to sider af samme treenighed.

Og når nu Jesus var syndfri - han, og kun han var det sande menneske, Guds søn -hvorfor skulle han da døbes med Johannesdåben?

Det er somom Mattæus vrider sig ved tanken om at et menneske - om end et menneske, med en plads i Guds frelsesplan, så alligevel bare et menneske - skulle kunne have noget at tilføje til Jesus.

Så i samtalen mellem Jesus og Johannes lader han Jesus selv befale: "Lad det nu ske!"

- så kan eventuelle Johannesdisciple heller ikke komme og sige at Jesus "bare" er en af Johannes’ disciple, der har kastet sig op til at tro sig mere end sin mester. Jesus befaler fra første færd over Johannes.

Jesus siger så yderligere til Johannes, som begrundelse for at ville døbes: "For det er nødvendigt at vi fuldstændiggør alt, hvad ret er."

Det er en lidt anderledes oversættelse end den jeg læste op, men så hører man måske bedre at Jesus hentyder til den nødvendige opgave der er pålagt ham; den vej mod påskens korsfæstelse og soningsdød, der skulle være hans.

For det var hele grunden til at han overhovedet kom til jorden, det var grunden til at Gud overhovedet blev menneske, at Han selv skulle sone vores synder og genoprette det gode forhold Gud og menneske imellem igen.

Og derfor er det også at Jesus skal døbes: fordi Gud skal være et fuldt og helt menneske.

Og derfor vrider Mattæus sig lidt uroligt på stolen når han skal skrive om det.

For Gud, der blev fuldt og helt menneske, det kan man sige masser af gange offentligt fra en prædikestol eller privat for sig selv, og man kan sige og mene at lige netop dét er det allervigtigste ved den kristne tro overhovedet, - og så stødes man alligevel over det.

Det er det allervigtigste ved vores tro -det er dét, der skiller kristendom fra alle andre religioner, at vores Gud lod sig inkarnere som fuldt og helt menneske - og så er det altså også dét, der stadig et eller andet sted kan forarge os.

En Gud vi skal have tillid til og som vi skal tro på og forvente os alt godt fra, skal Han virkelig have været helt nede på jorden?

Skal Han virkelig have "svinet sin guddommelighed til" med noget så menneskeligt som menneskelighed?

Kan Han overhovedet gøre sådan noget uden at der går skår i Hans almagt og vælde?

Mister vi ikke nemt respekten for Gud, når vi pludselig forestiller os ham som et helt almindeligt menneske, der gør helt almindelige menneskelige ting?

Jo, vi forarges i hvert fald over det.

Havde Gud nu holdt sig i sin himmel, og demonstreret sin skabermagt i ny og næ, så havde han da været lettere at tro på.

End at tro på at en tilsyneladende tilfældig i mængden af syndsbekendende Jerusalemitter, der havde begivet sig til Jordanfloden for at blive døbt, faktisk skulle vise sig at være Gud selv.

Og helt urimeligt meget lettere at tro på, end at tro at en pisket og ydmyget stakkels mand, der bliver ført til henrettelse er himlens og jordens skaber, Ham, der holder det hele i sin hånd.

Jeg er ret sikker på at hvis jeg var kommet forbi langfredag på Golgatha, og havde fået afvide at den mand, der hang dér sagde om sig selv at han var Gud, så ville jeg - som andre gjorde det - havde udbrudt: "Er du virkelig Gud, så frels da dig selv fra dette her scenarie!"

Alt andet ville have været komplet urimeligt. Og komplet forargeligt.

Men ikke desto mindre er det altså hvad vi bliver præsenteret for.

Gud blev menneske, for det var den eneste måde Han kunne frelse os fra alle vores forsøg på at frelse os selv.

Og selv om vi måske i grunden ikke bryder os om at have Ham så tæt på, ja, så var Han ligeglad med dét, Han lod sig inkarnere alligevel.

Her - lige inden prædikenen - sang vi nr. 123, Mig lyster nu at træde, af Kingo.

Og efter prædikenen skal vi synge Kingo igen.

Det er ikke kun fordi jeg lige for tiden er meget optaget af Kingo, men nok så meget fordi man ind i mellem kalder Kingo for "inkarnationens digter".

Inkarnation forstået på den måde, at i hans salmer bliver Ordet kød og tager bolig iblandt dem, der også selv er kød.

Kingo mestrer den kunst at digte himlen ned på jorden - digte Gud og menneske sammen; til frelse, og måske til forargelse for nogle, der ikke vil vedkende sig kødet, det være deres eget eller Ordets.

For kød og menneskekroppe i alle dets funktioner er der masser af i Kingos salmer.

Han skriver om vores virkelighed og om at lige præcis den virkelighed aldrig er uden Gud.

Forargeligt eller ej - i hvert fald altid fyldt med evangelium.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring