Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 9. marts 2003

1. søndag i fasten

Jesu fristelse i ørkenen

Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult.

Og fristeren kom og sagde til ham: "Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød." Men han svarede: "Der står skrevet: >Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.< "

Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: "Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet:

      Han vil give sine engle befaling,
      og de skal bære dig på hænder,
      så du ikke støder din fod på nogen sten."

Jesus sagde til ham: "Der står også skrevet: >Du må ikke udæske Herren din Gud.< "

Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: "Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig." Da svarede Jesus ham: "Vig bort, Satan! For der står skrevet: >Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.< "

Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.

Matt. 4,1-11


Der skal ikke herske tvivl om at djævelen kan sit kram.

Han ved præcis hvornår der skal sættes ind; hvornår vi - eller Jesus - er allermest møre, fx efter 40 dage i ørkenen uden mad.

Og så gør djævelen sit hjemmearbejde ordentligt, han ved nemlig også hvem han taler til: "Hvis du er Guds søn, så...."

Eller med andre ord: "Hvis du ønsker at bevare din status, eller måske endda forbedre den, så har jeg løsningen!"

Djævelen er en djævelsk god reklamemand!

Han kender sin målgruppe, forstår at kæde sin "vare" sammen med folks selvopfattelse, taler til deres selvforståelse af hvem de er, og hvem de måtte ønske at være.

Djævelen kunne sikkert lave en reklamekampagne, så salget af sand i Sahara gik strygende.

Det er faktisk Jørn Duus Hansen, en meget dygtig og populær reklamemand, der siger sådan, i en artikel i Kristeligt Dagblad i går.

Verdens mest fremragende reklamemand mener han i øvrigt var Goebbels - Hitlers propagandaminister.

Han havde nemlig sat sig grundigt ind i tankegangen, frygt og ønsker hos småborgerskabet i mellemkrigstidens Tyskland, og ramte effektivt ind i målgruppens bløde steder, da han forklarede dem, at hvis de ønskede at opfatte sig selv som et framgangsrigt, sundt og nationalt stolt folk, så måtte de også bakke op om den politik, der rensede fædrelandet for jøder, homoseksuelle og handicappede.

Der ligger i det hele taget en utrolig stor magt, og et utroligt stort ansvar hos dygtige reklamefolk. For de ved noget om forførelse, og deres metoder giver udbytte hvadenten sagen er god eller ond.

Hvis man ser bort fra Goebbels og kommer tilbage til vores hjemlige reklamefolk, så må man dog sige at fristelserne vel mere er i den uskyldige ende.

Om de forfører os til at bruge det ene eller det andet forsikringsselskab, spise den ene eller den anden is, det må vist være fristelser i småtingsafdelingen.

Men selv i småtingsafdelingen ved man hvad, der sælger.

Branchen er begyndt selv at spille på deres evne til at friste og forføre.

Her til sommer lanceres 7 nye is - alle med navne svarence til de 7 dødssynder.

Der er forfængelighed, hovmod, vrede osv. - man kan spise sig en misundelse, som selvfølgelig er helt grøn indeni.

Det er lidt mondænt at lade sig friste, det er dejligt at blive forført, det er pirrende at synde.

Reklamebrancen har for længst fundet ud af, at vi synes det er sjovt og interessant at lege med tanken om at vi står lige på kanten og kigger ned i afgrunde.

De forsøger at snyde os til at tro at lige netop deres is, får os til at føle os mere levende.

Selvfølgelig er det forførelse, og selvfølgelig er det også temmelig uskyldigt - idet det ikke går rigtigt ud over nogen, så længe det bare drejer sig om for sjov at overtræde de klassiske middelalderlige dødssynder.

De er nemlig for længst blevet til dyder i vores samfund.

Men ægte djævelsk forførelse, ægte synd, det har slet ikke noget med hverken is eller forsikringsselskaber at gøre.

Det er langt mere alvorligt og absolut virkeligt for os i dag.

Djævelen er sandelig ikke pensioneret - han lever i bedste velgående, men er da ikke så dum, at han gemmer sig i samme forklædninger som i middelalderen.

Jeg vil mene at fristelsen for os i dag langt mere drejer sig om den lyst, vi har til at lukke øjnene for hvad der sker, lysten til bare at passe os selv, til at fralægge os ansvaret; kort sagt lyst til at give op.

Har den fristelse fået tag i én, så kan den ytre sig som en fordømmelse af andre.

For det kan vel ikke være vores ansvar, at en masse mennesker skal gå sultne i seng i aften tænker man måske.

Det kan da umuligt være min skyld eller komme mig ved, at der er aids-epidemi i Afrika. Det må de da selv gøre noget ved.

Og det kan da godt være at naboen banker konen, men hun må da for søren også selv lære at sige fra!

Eller fristelsen kan ytre sig som en undervurdering af én selv.

For hvad nytter det overhovedet? min nabo er da ligeglad med mig og forsvinder al nødhjælpen alligevel ikke bare i korruption og administration?

Vi kender godt alle de indvendingerne.

Og de har allesammen et helt bestemt fælles træk: At vi giver os selv lov til at lukke øjnene for, at det handler om mennesker af kød og blod - om medmennesker.

Vi har tilsyneladende glemt Paulus’ billede på det kristne fællesskab: At når et lem lider, lider hele legemet.

Og er det ikke netop vor tids største og farligste fristelse:

At vi lukker øjnene, passer os selv, fralægger os ansvaret - at vi giver op?

Om et sådant menneske, der har givet op, fortæller Jan Kjærstad i romanen Forføreren.

Ja, så meget har dette menneske givet op, at han vil tage sit eget liv, springe ud fra 10 sal i et højhus i New York.

Men inden han springer får romanens hovedperson, Jonas øje på ham fra nabolejligheden.

Han løber hen og åbner vinduet og råber: Nej, gør det ikke, du må ikke springe!

Giv mig én god grund, til at lade være, siger manden.

Men uanset hvor meget Jonas tænker kan han ikke finde på andet at sige end: Vil du ikke nok komme ind.

Men manden ryster på hovedet: Du har altså ikke nogen god grund.

Jonas kommer i tanke om noget, og svarer. jo, jeg har en god grund.

Så kom herud og fortæl den.

Jonas der lider af højdeskræk krabber sig sidelæns med kvalme af rædsel hen til manden: Men da han har sagt et eller andet til manden bevæger manden sig straks tilbage til sin lejlighed og kravler ind ad vinduet.

Og Jonas skynder sig ind, og hen og åbner døren for manden.

Om man bliver ganske nysgerrig, for hvad var dog det, der kunne få manden til at opgive sit forehavende?

Det var i og for sig helt banalt: Jonas havde lovet manden et nybagt brød og en god historie.

Jonas elskede at bage, og mens han stod der og æltede og bagte brød talte de sammen.

Manden hed Eric og da de endelig kunne sætter tænderne i det nybagte brød, fortalte Jonas ham historien om billen.

Som barn havde Jonas haft en bedste veninde, Nefertiti. En dag, de havde leget på engen hvor køerne græssede var Nefertiti pludselig stoppet op ved en kokasse og havde kaldt på Jonas. Med en pind havde hun delt kokassen i to og midt inde i det dampende møg havde hun ivrigt peget på en bille som var i gang med et størrer festmåltid.

Nefertiti lagde sig på knæ og betragtede henført den skinnende bille. Fuldstændig fortabt for omverdenen lå hun bare der på engen og stirrede på billen der uforstyrret mæskede sig i bordets glæder.

Jonas blev hurtig træt - kunne ikke se det interessante i en kokasse -og gik hjem.

Da han havde spist aftensmad gik han hen for at lege med Nefertiti, men hun var ikke hjemme.

Han fandt hende ude på engen, hvor hun, liggende på maven foran kokassen, stadig var fuldstændig optaget af billens ædegilde.

Skal du ikke snart hjem, spurgte Jonas.

Er det ikke fantastisk, svarede Nefertiti bare.

Kig på den, bare kig på den, sagde hun, det er en Aphodius Fimetarius. En gødningsbille, der er i familie med den hellige skarbæ.

Og så fortæller Nefertiti ellers Jonas om gødningsbillen. De er specialister i møj, Jonas.

Er det ikke helt fantastisk. De lever af lort!

Og den lærdom glemte Jonas aldrig siden, at lort kan blive til liv, at møj også har meningsfuldhed.

---

Et nybagt brød og en god historie - det var hvad Jonas havde lovet manden, der syntes alt var så meningsløst at han ville begå selvmord.

Og er det ikke lige netop, hvad en gudstjeneste tilbyder os: Et stykke brød og en god historie.

Jesus modstod Satans fristelse om at lave ørkenens sten om til brød, til gengæld gav han sig selv - gjorde sit liv til en god historie vi kan leve af, og gjorde sig selv til livets brød.

Her i Guds hus får vi historien om, at når Gud griber ind, så kan end ikke det mørkeste mørke holde lyset ude.

Og hvad så med vores lyst til at lukke øjnene, passe os selv, fralægge os ansvaret, vores lyst til at give op?

Ja, den bliver sandelig modsagt her i kirken.

Fristelsen er selvfølgelig ikke væk, Djævelen er her stadig, men han fik netop ikke bugt med Jesus.

Den ondes magt blev brudt, og vi fik at se, at ondskab nok findes, men den må vige for Guds kærligheds magt.

Det er påskens budskab: at håbet får det sidste ord imod al håbløshed og opgivenhed.

Her i kirken forsikres vi om, at vi er elsket af Gud, og at der er brug for os i en verden, hvor meget unægteligt er noget møj.

Herfra sendes vi ud som Guds små biller - for at møj kan blive til meningsfuldhed.

Amen

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring