Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 23. marts 2003

3. søndag i fasten

Jesus og Beelzebul

Engang var han ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde: "Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne." Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: "Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.

Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den urene ånd vender tilbage

Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første."

At høre Guds ord og bevare det

Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: "Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!" Men han svarede: "Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!"

luk. 11,14-28


Da jeg var barn var der noget der hed forårsrengøring.

-Og det er der muligvis endnu, for mange mennesker, det er desværre bare aldrig et begreb der sådan har slået rigtigt igennem hjemme hos os - måske fordi der er så rigeligt meget andet at tage sig til i foråret.

Men jeg husker det som noget meget dejligt.

At dørene og vinduerne skulle slåes på vid gab, midt i det blege forårssolskin så ny luft kunne strømme ind og alle vinterens nullermænd og mørke kunne komme ud.

Og så skulle ellers madrasser og gulvtæpper ud og bankes og vintergardinerne skulle tages ned og gemmes væk, så de lette og lyse sommergardiner kunne komme op.

Der skulle skures og skrubbes og vaskes vinduer, så solen kunne få lov til at få magt også indendøre, som den så småt jo er ved at få det udenfor.

Det var alt sammen noget der vaslede nye tider.

Noget der betød at nu kom sommeren snart med lange varme dage til leg udenfor.

Væk med det gamle mørke vinterstøv.

Huset skulle fejes og prydes.

Og i sommerens løb flyttede så nullermændene og skidtet ind igen - men det gjorde ikke så meget - et levende hus, med levende mennesker i kan jo aldrig stå tomt og skinnende rent i længere tid ad gangen.

Og sådan er det såmend også med "huset" i evangeliet i dag.

Huset er jo ikke et hus sådan i ligefrem forstand, men et billede på selvet - vores "indre hus" kunne man kalde det.

Og vores indre hus kan heller aldrig stå tomt.

Vores sind og vores selv er bestemt af den ånd, der bor i os.

Og her kan det godt være at de fleste moderne mennesker vil stå af; for der bor da ikke ånder i os! Man er da vel herre i eget hus, skulle man mene.

Godt nok boltrer danskerne sig for tiden i tv-programmer som "åndernes magt" og "den 6. sans" og alt muligt andet man kan samle under overskriften "der-er-nu-mere-mellem-himmel-og-jord", men alligevel så er det min fornemmelse at vi tror ikke rigtigt på det.

For gjorde vi virkelig det, så ville vi vel gå langt mere alvorligt til emnet, end at lade det være en omgang lørdagsunderholdning til almindelig adspredelse.

Vi tror ikke rigtigt på at der skulle kunne bo ånder i os; de fleste vil nok trods alt mene at vi er herrer i eget hus.

Men gad vide om antagelsen om at være herre i eget hus ikke i sig selv skulle træffe at være dæmonisk? i givet fald er den 7 gange værre end den første ånd, der blev smidt ud.

For ét er at være klar over at ondt og godt strides i én; ét er at indse at vi ikke altid selv er herrer over hvad vi har i os, noget ganske andet er at tro at vi kan fremstå som rene.

At vi kan gøre forårsrent inden i osselv, så vi kan se så rene og fejede og prydede ud, at vi kan overfor vores omverden kan ligne nogle, der er herrer i eget hus, og aldeles ikke underlagt den evige strid om godt og ondt, der ellers udkæmper sine kampe i os.

Men det er nu en fejltagelse at tro at vi kan skabe sådan et frirum for osselv, hvor vi ikke er underlagt gode og onde kræfter.

Johannes Vig fra Løgneren siger et sted at "et ingenmandsland findes ikke".

Vi gives aldrig helle, og lov til neutralitet, så længe vi er levende mennesker.

Tavshed er også tale, at undlade at gøre noget er også en handling.

Og vi kan heller ikke altid selv skelne mellem godt og ondt, og med sikkerhed sige hvad der er hvad. Så vi gives heller ikke skråsikkerhed.

For indeni os selv bærer vi hele tiden på begge mulighederne: både til at gøre det gode, men altså også til at være dæmoniske og gøre hinanden ondt.

Og det komplicerer jo livet i urimelig grad, kan man synes.

Aldrig har man fri, aldrig har man helle, aldrig kan man tillade sig at lade som om man ikke ser.

Og - nok så vigtigt - aldrig kan man vide med 100% sikkerhed at det netop er det rigtige, det man gør.

Fordi vi evigt og altid står midt i kampen mellem godt og ondt.

Tror man, at man i den kamp virkelig er herre i eget hus, så er man vist langt mere på herrens mark.

I den kamp har vi brug for nogen til at vejlede os.

Derfor er vores salighed at høre Guds ord og bevare det, præcis som Jesus sagde til kvinden i skaren, der lige havde lovprist det moderliv, der bar ham og de bryster han diede.

Jovist var hans mor vel salig. Især hvis hun var vis på og overbevist om hvilken frelser det var hun havde hjulpet til verden, men også hun var vel ind i mellem i tvivl.

At høre Guds Ord derimod var hendes og er vores salighed. Og det er vores opgave. For hvordan bevarer man i grunden Guds Ord?

Er det ved at brodere det i korssting og sætte det i glas og ramme over sengen, eller pakke en dyrt indkøbt konfirmationsbibel ind i syrefrit papir og lægge den i plasticpose, så absolut intet kan komme til den, og den kan holde i hundrede af år?

Nej - det er det selvfølgelig ikke. At bevare Gud Ord er at bruge det. Det skal gives videre, det skal flyde og flyve frit mellem mennesker, så det åbner op for liv og fællesskab, og giver plads til den usikkerhed det er at måtte indrømme, at man ikke altid ved hvad der er rigtigt og forkert - at man ikke altid ser tingene kun i sort og hvidt men også i alle grå-tonerne.

Vi skal høre Guds Ord - til vores trøst og til vores liv og salighed - om Gud, der blev menneske, og kom til os for at dele livsvilkår med os; at det var selveste Guds Ånd, der flyttede ind i os ved vores dåb, så vi aldrig skulle lades alene med vores dæmoner.

Sådan nogle ord spreder ikke. De samler. Og de hjælper os til at få samling på os selv, så vi kan invitere andre inden for, og få gæster i selvets hus.

Og kan vi med et åbent hjerte besøge hinandens huse, ja, så kan vi måske få bugt med nogle af de dæmoner, der forvrænger vores blik og sætter skel og had og ufred mellem mennesker.

"Den, der ikke er med mig, er imod mig", sagde Jesus også i dag, selvom vi i de sidste par måneder har hørt den sætning fra en andens mund, ... og med en noget anden betydning.

Og den anden mund jeg tænker på er naturligvis den amerikanske præsident Bush’s udsagn om at alle, der ikke er for USA er for diktaturet i Irak.

Et så sort/hvidt syn på hvem der er de gode og hvem der er de onde, er nok lige så umuligt at have, som det er at tro at man udfra almindelig forvirrethed over situationen og frygt for at sige noget forkert kan lade være med at vælge side, og nøjes med at forholde sig neutralt.

Vi kan desværre ikke nøjes med at leve et pænt og anstændigt og konstant forårsrengjort liv. Og så må det være godt.

Nej, som kristne er vi altid sendt midt ind i kampens hede. Ikke nødvendigvis med våben, men med åbne hjerter.

Vi er tvunget til altid at søge efter sandheden, og så skal vi stræbe efter det gode, og prøve at handle derefter. Ikke med stærke arme, men med nænsomme fingre.

Og i den kamp er det sandelig vigtigt, at vi er fortrolige med evangeliet. Salig er den, der hører Guds Ord. For det er det Ord, der skal være vores lys på vejen frem.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring