Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 30. marts 2003

Midfaste

Bespisningen af de fem tusind

Derefter tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberias Sø. En stor folkeskare fulgte ham, fordi de så de tegn, han gjorde ved at helbrede de syge. Men Jesus gik op på bjerget, og dér satte han sig sammen med sine disciple. Påsken, jødernes fest, var nær.

Da Jesus løftede blikket og så, at en stor skare kom hen imod ham, sagde han til Filip: "Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?" Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre. Filip svarede ham: "Brød for to hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare en lille smule hver." En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: "Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?"

Jesus sagde: "Få folk til at sætte sig." Der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have. Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: "Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde." Så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter dem, der havde spist.

Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: "Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden." Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene.

John. 6, 1-15


Jeg har altid forestillet mig bespisningsunderet her som skabt til film. Hvis man da har hang til storfilm, hvor der skal bruges tusindvis af statister og tusindvis af kroner eller dollars på udstyr, så ville scenen her være fantastisk:

Man ser Jesus, der drager over søen, fulgt af masser af både, så propfyldte med mennesker at de hænger ud over rælingen og truer med at få bådene til at kæntre.

Til den anden side, inde på land, er der allerede en stor folkemængde der har samlet sig fordi rygtet om Jesus er løbet forud for ham. Et menneskemylder op ad bjergets side.

Og i vidvinkel skulle man kunne se hvordan båden lægger til, folkene strømmer sammen, og den tumult der opstår overalt hvor Jesus kommer frem, fordi alle gerne ville røre ved ham.

Jesus, der trækker sig tilbage op på bjerget, og får alle til at sætte sig i græsset.

Og så, da underet finder sted, snævres perspektivet ind. For nu er der i grunden kun to hovedpersoner i denne her scene:

Jesus og så den lille dreng, der havde været fornuftig nok til at tage en madpakke med hjemmefra.

Måske havde hans mor stukket ham den i hånden lige inden han strøg afsted for at være med hvor det skete, når der nu endelig skete noget nyt i deres lille landsby.

5 bygbrød og 2 fisk. Og hvad er det til så mange, som disciplen rigtigtnok spurgte.

Men i hænderne på Jesus sker det forunderlige.

Og sådan som jeg læser evangeliet i dag, fylder Jesu hænder næsten hele synsfeltet. Hans hænder der - vendt mod himlen - først takker Gud for det daglige brød, og som så bryder det og bliver ved med at bryde det og deler ud til højer og venstre.

Hans hænder, der fyldes igen og igen af mere og mere brød.

Det er en scene af overflod;

Et billece af Jesu hænder, der som en kilde, bliver ved med at springe.

Og det er et fantastisk godt billede af Gud.

Hvor vi - og disciplene - ville stå og vende og dreje det vi har; om det nu er mad eller penge eller tid eller overskud, og tænke den logiske tanke, at giver vi til den ene, så bliver der ikke til den anden, - og hvad er i grunden også så lidt til så mange -

Ja, der er logikken omvendt når det drejer sig om Gud.

Jo mere Han giver jo mere bliver der!

Og det er fordi Guds væsen er kærlighed.

I kærlighedens regnskab - hvis man da overhovedet kan tale om sådan et - da gælder det netop ikke, at det, der en gang er givet ud, er væk og borte, og på et tidspunkt har man brugt sin "ration" af kærlighed op.

Sådan er det ikke med Guds kærlighed, og sådan kender vi det jo heller ikke fra vores eget liv.

Hvor kærlighedens regnskab gøres op viser det sig tværtimod at der bliver mere, dér hvor der deles rigeligt ud.

Nu sagde jeg før at der kun var to hovedpersoner i bespisningsunderet ved Tiberias Søen. Jesus og den lille dreng med madpakken.

Men Gud er også med i underet.

Godt nok får vi Ham ikke at se. Alligevel kommer det hele fra ham. Brødene og fiskene, der ikke så ud af noget, men dog mættede tusinder af tomme maver.

Jesus, hvis hænder og ord har en sådan kraft, at de udvirker alt dette, er Guds egen søn.

Sønnen, der er taget hjemmefra og har levet sig ind i verden.

Her gik han rundt blandt venner og blandt fremmede. Der var dem, der elsker ham, og dem, der hellere så ham død.

Men han talte ufortrødent om Guds vilje, og udvirkede Guds Rige hvor han gik. Gjorde blinde seende og fik stumme til at tale igen. Han viste os Guds under.

Den forsamlede menneskemængde ved Tiberias Søen har han sikkert mindet om, hvordan deres forfædre vandrede 40 år i ørkenen på vej fra slaveriet i Egypten til det forjættede land. Dengang sendte Gud dem også brød - manna fra himlen.

Og dér på bjergskråningen ved Tiberias Søen i det grønne græs sad nu det nye Guds folk. Og fik brød fra himlen.

Jesus viste dem at livet var et Guds under.

At det i bund og grund er et under hver eneste gang vi spiser os mætte.

At ethvert kærtegn, ethvert varmt ord vi modtager, ikke er noget vi kan tillade os at tage for givet, eller anse for at være vores ret.

Vores helt personlige erfaringer og oplevelser af at det har været lige ved at gå helt galt. De gange hvor vi syntes at alt hang i en meget tynd tråd, og vi kun lige blev reddet i sidste sekundt, og fik det hele givet på ny, det var ikke ved vores egen fortjeneste, eller en tilfældighed.

Det var et udtryk for at Gud er med os i vores liv. Han velsigner os hver dag med en ny morgen, med nye opgaver, med mennesker der har brug for vores hjælp.

Nogle dage kan det selvfølgelig være svært at få øje på velsignelsen i den nye morgen. Nogle dage føler man måske man står op til tomhed eller til ubærlige krav.

Men det betyder ikke at Gud har forladt én, og vendt ryggen til ens liv.

Da Jesus stod på bjergskråningen ved Tiberias Søen og lod liv og kærlighed til overflod strømme ud af sine hænder, var påsken - jødernes fest - nær.

Da den kom, mistede han livet. Det eneste han havde, - og det så virkelig ikke ud af meget, da han blev tortureret og henrettet på korset.

Han liv blev brudt i stykker. Og disciplene spurgte sig selv hvor er Gud i alt dette her?

Men Han var ikke væk, Han havde ikke forladt dem.

Gud tog Jesu liv i sin hånd og velsignede det, så det blev til liv for mange. Til at mætte vores åndelige sult, og fylde tomrummet og ensomheden ud i vores hjerter.

Han gav Jesus livet igen, og det blev til tro og til håb. Til kærlighed for ethvert menneske, der tror på ham.

Nu byder han os ind på ny. Sid ned, siger Han, og byder os på mad og drikke. Et lille stykke brød og lidt vin.

Men hvad er det til de mange timer og dage, vi har foran os, spørger vi måske.

Men i hans hænder bliver det velsignet og delt ud. Og det, der synes af så lidt, fylder så meget.

Han mætter vores indre menneske, og viser os at han er her hele tiden.

Vores spinkle tro styrkes og bliver levende i vore hjerter, som et frø vokser og bliver et træ.

Vi kan vokse i kærligheden. Vi kan dele ud af os selv; af kærlighed og venskab, uden at blive fattige af det. Vi bliver ikke mindre og mindre, for tilsidst at forsvinde. Tværtimod; det, som lægges i Guds hænder og velsignes af ham, bliver til overflod.

I dag er vi det nye Guds folk. Gud mætter os dagligt af sin fylde.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver een sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring