Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 22. juni 2003

1. søndag efter trinitatis

Lignelsen om den rige mand og Lazarus

Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde."

Lk. 16,19-31


Der er for nyligt skrevet en bog - en meget omdiskuteret bog, af en meget omdiskuteret mand, nemlig bogen "en sten i skoen" skrevet af Tårbæk-præsten Grosbøll - præsten, der angiveligt ikke tror på Gud.

Om dét nu er sandt eller ej, skal ikke være min sag men derimod er jeg snublet over titlen på hans bog: "En sten i skoen".

Og det er det jo nok også meningen man skal.

At titlen både skal sige noget om indholdet i bogen, og at den også i sig selv skal være som en "anstødssten i skoen", noget øjnene lige snubler over, og hænger fast ved.

For en sten i skoen vænner man sig aldrig rigtigt til. Kan man ikke få den rystet ud, så kan man måske få den "nulret" hen et sted, hvor den trykker knapt så meget, men en irritation bliver den alligevel ved med at være.

Og det skal så være min påstand at evangeliet altid er sådan en sten i skoen.

Og at det da især i dag sidder rigtigt træls. I dag er det absolut ikke nulret hen i en krog; men det har placeret sig lige dér, hvor det irriterer allermest når man tror man skal gå sig en ubekymret tur ud af livets landevej en solbeskinnet søndag morgen.

Så farer evangeliet os i ørerne med krav om næstekærlighed og trusler om alle helvedes pinsler, hvis vi vender det blinde øje til "lazarusserne" på vores trappesten.

For det er jo oplagt at sammenligne os med den rige mand.

Vi lever rigt og godt i vores del af verden; vi har måske ikke ligefrem nødlidende liggende på vores trappesten, men vi er blevet så vant til at se på nød og lidelser gennem fjernsynet at vi vel mentalt bare skræver hen over dem når vi går ind til vores veldækkede borde.

På overfladen ligner historien om den rige mand og Lazarus en helt banal historie om to mænd der bytter skæbne efter døden.

En historie om Nemesis - den guddommelige retfærdighed, der ikke tåler overmål af lykke, men som rammer den overmodige.

Og et eller andet sted er historien også dybt retfærdig:

"Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazrus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines." Sådan!

Det er jo en logik og en retfærdighed, der er til at forstå.

Den er talt ud af devisen at vi har alle et vist mål af lykke vi har ret til, og får vi det ikke opfyldt i denne verden, så da i den næste.

Men det passer jo bare ikke helt alligevel.

Den rige mand pines ikke fordi han var rig og lykkelig; - rige og gudvelbagelige mennesker findes der masser af i biblen, tænk bare på Abraham - nej, den rige mands straf er ikke pga. rigdommen men pga. at han overhodedet ikke havde øje for nøden lige uden for hans dør.

I virkeligheden var den rige mand sikkert en særdeles respektabel mand. Én med anseelse og status, én der sikkert havde tjent alle sine penge på en absolut respektabel måde, én, der levede et ordentligt liv og elskede sin kone og sine børn og endda kunne bekymre sig om sine brødre, da han i dødsriget opdagede hvor galt det kunne gå.

Én, der helt sikkert blev skrevet smukke nekrologer over da han døde.

Det ændrer bare ikke ved at han havde forfejlet sit liv fordi han var så selvoptaget og selvtilstrækkelig at han ikke havde øje for Lazarus.

Han fejlede fordi han havde solgt sin sjæl, sin opmærksomhed, sit hjerte til denne verden.

For fejlen er nemlig ikke bare det, at have det godt. Manden pintes ikke fordi han havde været rig og lykkelig, men nu havde opbrugt sin kvote af lykke.

Nej, fejlen er hvis vi beholder vores glæde for os selv. Hvis vi bliver nærige med den.

For kærlighed og glæde er til for at deles. Og kristeligt set skal den deles med alle - uden undtagelse.

Alle mennesker er omfattede af Guds kærlighed, og er dermed elsk-værdige. Værdige til et liv i glæde og omsorg.

Det er trist hvis vi er "stopklodser" for Guds kærligheds frie bevægelse, også selvom vi måske er stopklodser ud af nogle særdeles respektable og ordentlige grunde.

Hvis vi først for sent opdager at vi netop ikke lod glæden få frit løb men beholdt den for os selv.

Det var ikke Guds mening med os.

Vi skal tværtimod blive i Gud, blive i kærligheden, sådan som det lød i Johannes første brev, og sådan som vi alle sammen er døbte til at tilhøre den korsfæstede og opstandne Herre, Jesus Kristus, Guds søn.

Vi har fået kærligheden - Han elskede os først, for at vi skulle elske; for at vi ikke skulle være nærige og beholde glæden og kærligheden for osselv.

Gør vi det, mister vi blikket for Guds virkelighed her midt i vores liv og bliver overladte til et tomt liv, hvor der slet ikke er andet end denne verden og vores bekymringer om dagen og vejen og os selv og vores egen rigdom tilbage.

Så er vi som den rige mand: måske nok respektable og ordentlige mennesker, men samtidigt forfejlede og præcis det modsatte af evangeliet.

For ser man på Jesus selv, og hans liv på jorden, så kan man vist hverken kalde det respektabelt eller ordentligt.

Og dagen og vejen - ja, det var ikke dét, Jesus bekymrede sig mest om.

Han havde tværtimod blikket rettet fast på noget ganske andet. Han havde et ærinde, som han brugte alle sine kræfter og åndsevner på.

Ånden, han arbejdede i, fyldte det hele. Med intet mindre end Guds Rige på hjerte, i alt hvad han sagde og gjorde.

Så langt kommer vi ikke, vi almindelige mennesker. Men vi kan måske lære af ham at tænke frit og leve frit i forhold til den nærighed, der ligger i os alle sammen.

Måske kan vi lære at give kærligheden frit løb, måske endda at være så ranke og frie i forhold til vores liv, så vi kan være taknemmelige for de dage, vi har levet, og den dag, vi lever i dag, uden bekymring for vores rigdomme eller for dagen i morgen.

Måske kan vi lære at give af et glad hjerte og ikke med regnskabsminen på, mens vi i vores stille sind fratrækker timer og dage i skærsilden.

Måske kan vi lære at forstå at vi alle er præcis lige meget værd. At vi har præcis lige meget menneskeværdighed, ligger vi i rendestenen eller sidder vi på et slot.

Ikke ud fra truslen om at en dag kunne rollerne jo være byttet om, men i fortrøstningen om Guds altomfattende kærlighed, der er størrer og mere grænsesprængende end vi nogensinde kan forestille os det.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring