Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 6. juli 2003

3. søndag efter trinitatis

Lignelsen om det mistede får og om den tabte mønt

Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: "Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem." Men han fortalte dem denne lignelse: "Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.

Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt. Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig."

Lk. 15,1-10


Vi har i grunden utroligt ofte travlt med at sætte skel imellem hinanden;

Alle mulige slags skel.

Der er os, der bor på landet - der er by-boere;

Der er mennesker med arbejde, der er nogle uden;

Der er overklasse, mellemklasse, underklasse.

Der er alle mulige socialklasser, reklameverdnens segmenter osv.

Og det starter såmend allerede lige fra barnsben af. Man skal ikke være ret gammel før man opdager der er forskel på drengene og pigerne, og i børnehaven er der dem fra rød stue og der er dem fra blå stue;

Det er selvfølgelig nogle meget uskyldige og også meget praktiske skel at have sig - faktisk er det jo noget vi bruger for overhovedet at kunne orientere os i verden.

Men når skellene - eller skillelinjerne - bliver knapt så uskyldige, så er det når de begynder at handle om de mennesker vi stempler som "gode nok", og så de andre, der i hvert fald ikke er det.

Så er det dér, hvor vi begynder at se ned på nogle - enten på grund af deres arbejde, eller fordi de ikke har ét, eller måske på grund af deres hudfarve.

Så er dét selvfølgelig også en måde at orientere sig i verden på - men så langt fra uskyldig.

Det kan tværtimod være temmelig nederdrægtig og farlig.

Jeg hører til dem der egentlig altid har ment at kirke og kristendom- blandt så meget andet - handler om at det udstødte, det fornedrede, det ydmyge kommer til ære og værdighed.

At kristendom handler om at Guds egen søn færdedes mellem samfundets laveste og folk af tvivlsomt erhverv, og endda lod børnene komme til sig; børn, som man jo ikke regnede for meget i datidens samfund

Og at Jesus så - ved at leve sit liv blandt dem, de fortabte - ophøjede og fremhævede dem fremfor de frelste: farisæerne og de skriftkloge.

At værdierne i Guds øjne ligesom havde byttet plads.

At "toldere og syndere" måske ikke i Guds øjne var toldere og syndere, men at det derimod snarere var farisæerne og de skriftkloge der var dét.

Men nu har de sidste to søndages prædiketekster alligevel givet mig noget at tænke over.

For i søndags hørte vi om hvordan Gud, i lignelsen om det store festmåltid, faktisk indbød de rige og rigtige - de frelste - først; og at det først var da de ikke ville komme at buddet gik ud til alle de andre.

Og i dag handler de to små lignelser Jesus fortæller også om de frelste og de fortabte.

Det fortabte får, den tabte drakme der skal findes igen;

men ikke fordi det er særligt gloværdigt i sig selv at være "tabt", sådan at det fortabte får, får en mere fremtrædende stilling fremfor de allerede "fundne" 99 eller resten af drakmerne i pungen. En drakme er stadig en drakme værd.

Nej, det fortabte skal nu engang bare findes fordi det er tabt, og skal frelses.

Værdierne bytter egentlig ikke plads. Det fortabte er fortabt og det frelsete er frelst, og der er forskel mellem de to.

Skellene - skillelinjerne - består.

Det guddommelige blik, derimod - dér hvor vores menneskelige skel alligevel kommer til kort - er nok mere i synet på det fortabte.

Hvor vi nemt kommer til at frakende det "tabte" - de mennesker vi dømmer udenfor - værdi overhovedet, så tilkender Jesus dem masser af værdi.

De er måske nok lige nu fortabte, men altid potientielt frelste.

Så når forargelsen lyser ud af farisæerne og de skriftkloge, idet de siger: "den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem!!", så svarer Jesus dem med at fortælle at der altid bliver stor glæde over at finde noget, der havde været anset for tabt.

For alt hvad der er tabt har nemlig værdi.

Det kan vi aldrig frakende noget menneske.

Og vi kan heller aldrig frakende os selv værdi.

For måske kender vi godt til ind i mellem at synes at vi ikke duer til ret meget;

Til at tænker at når nu Gud har skabt himlen og jorden og alle mennesker i hele verden, hvordan skulle Han da så - hvordan skulle livet selv - kunne have øje for én så lille og uduelig som mig?

Så skal man huske på at der findes dét, man kalder "affektionsværdi".

Det er sådan noget man tillægger en ting, der måske ikke har stor værdi i sig selv, som hvis den var gjort af guld eller ædelstene, men som betyder uendeligt meget for mig, fordi den er lige netop hvad den er.

Og sådan en affektionsværdi har alle mennesker overfor Gud.

Ikke fordi vi er voldsomt meget værd i os selv. Ikke fordi vi er uendeligt dygtige og kun gør gode gerninger dagen lang, men bare fordi vi er lige netop dem, vi er.

Vi har affektionsværdi fordi Gud selv har skabt os præcis sådan som vi er, og den værdi taber vi aldrig, skulle vi gå hen og blive så tabte at vi var fortabte og ikke selv kunne finde tilbage til vores skaber og Gud.

Så leder Han efter os, som man ville endevende huset efter sin fars gamle lommeur, eller som hyrden ville trave kaldende rundt i ødemarken indtil han havde fundet selv det sidste får.

Og fordi det tabte lommeur har lige præcis lige så meget værdi, som alle de andre kære ting, der minder os om vores forældre og bedsteforældre, så kan vi slet ikke på Guds vejne sætte skel mellem mennesker, og dømme nogle inde og andre ude.

Jesus havde ét altoverskyggende anliggende,

nemlig at opsøge og frelse det fortabte.

Hans mål var ikke at isolere mennesker fra hinanden,

men derimod at samle os til det Guds Rigets fællesskab, vi fra begyndelsen blev skabt til at leve med hinanden i.

Så langt gik han for dette mål, at han hævdede, at hvor han var, der var Guds Rige brudt igennem de ubarmhjertige skel, vi sætter op overfor andre.

Dér var selv de fortabte frelste.

Og hvor det sker, bliver der glæde, ikke blot blandt de fortabte, men helt op i Himmelens allerinderste afkroge.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring