Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 13. juli 2003

4. søndag efter trinitatis

Om at dømme andre

Jesus sagde: Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig.

Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med."

Han fortalte dem også en lignelse: "Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester.

Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.

Luk. 6,36-42


Ja, indimellem har vi umådeligt travlt med andres fejl og mangler; - så travlt at vi overser vores egne.

Jeg fik engang refereret en ganske morsom historie.

Det var en ung mand, der var ude at køre i tog. Og det var dengang man stadig sad i kupeer, med plads til en 6-8 stykker.

Den dag kom han tilfældigvis til at sidde i en kupe, hvor snakken gik livligt.

Især var der en kvinde der ivrigt brokkede sig over "det offentlige".

Det var folkeskolen, der stod for skud, og hun forsøgte ihærdigt at få de andre med i en fælles forarget snak om de elendige forhold på vores skoler, børnenes mangel på helt elementære færdigheder og lærernes totale mangel på pædagogisk kunnen.

Sådan en forarget snak er jo et spil der faktisk ofte spilles mellem folk; Det er ligesom lidt gratis at sidde og rakke ned på andre - især myndighedspersoner: politikere, dem på kommunen, lærere, præster.

For det kan hurtigt skabe en behagelig følelse af sammenhold, selv blandt fuldkommen fremmede, når man er enige om at de andre er dumme og uduelige.

Og det virkede sandelig også. Flere i kupeen kunne give deres besyv med og andre nikkede bifaldende.

Da kvinden så arbejde sig op i en salve af anklager mod en bestemt lærerinde, som hun nævnte navnet på, og som hun altså fandt typisk for alt det forkastelige i folkeskolen i dag, så blev det nu alligevel den unge mand for meget.

Han rømmede sig og sagde lige så stille: "Det er tilfældigvis min tante, du snakker om".

Og det var den største løgn. For han havde aldrig været i familie med nogle folkeskolelærere, men sikken en effekt!

Der blev dødstille og så fik kvinden ellers meget travlt med at modificere sine udtalelser, og kunne pludselig se tingene meget mere nuanceret, for det var jo igrunden heller ikke spor let at være skolelærer i dag.

Det er en lidt morsom historie.

For man kan næsten se kvindens ansigtsudtryk ændre sig, og man kan måske også i grunden meget let genkende sig selv i hende. Historien kunne godt have handlet om én selv.

Det er også en lidt tankevækkende historie.

Den er som et ekko at dét Jesus lige har sagt.

"Det er tilfældigvis min tante" - Jesus siger, "det er tilfældigvis et menneske jeg holder af, det er tilfældigvis splinten i øjet på min bror, du har så travlt med, hvordan med bjælken i dit eget?"

Og så er spillet pludseligt ikke gratis mere.

Så bliver det ufarlige pillet ud af den fælles forargelse, der ellers var så hyggelig, for så kommer man jo til at skulle stå til regnskab for hvad man siger.

Jesus afslører os; afslører at vores snak om hinanden ikke er ligegyldig og harmløs, selvom det måske er hvad vi tænker.

Han viser os, at selv sådan noget overflade-snak bliver hængende i os.

Næste gang vi tænker på folkeskolen, ja så dukker der måske en følelse op af at der er et eller andet dårligt ved den folkeskole, selvom vi ikke lige kan huske hvorfor det nu er sådan.

Dårligt snak bliver hængende og det virker.

Vi ser splinterne i den andens øje, dem husker vi og dem dømmer vi ud fra.

Og jo mere travlt vi har med at dømme andre, jo mere får vi snakket os uden om vores egne svagheder. Så meget at vi måske tilsidst tror dem fuldkommen glemt og begravet.

Og så er det for alvor slemt, for så er man blevet så selvretfærdig og dømmesyg at man med sin spidse pegefinger kan pege andres svagheder ud, for at sætte sin egen retfærdighed i relief.

Og værst er dét, når det gøres i kristendommens navn.

For så får det andre til at tro at Gud er lige så hård og følelseskold som de selv er; at Han kun er ude på at dømme.

Og også her kan man se hvordan det virker, det med at dårlig snak bliver hængende. Løgne om Gud bliver hængende ligesom løgne om mennesker gør det.

Derfor finder man også mennesker i dag, der mener at kristendom kun handler om "det man ikke må". Om en Gud, der straffer én, hvis man træder ved side af.

Det er de dømmesyges snak om Gud, det er de følelseskolde moralens vogtere, der taler.

Men Jesus sagde: vær barmhjertige, ligesom jeres Far i himlen er barmhjertig mod Jer!

Så skal vi have en enkelt regel for, hvordan vi skal leve, så kan det vel ikke siges enklere end dét:

Vær barmhjertige!

Søg ikke jeres storhed i andres fejl. Et andet menneske er et mål i sig selv, ikke et middel - en skammel, man træder op på, for selv at synes lidt størrer.

Døm ikke for at du ikke selv skal dømmes. Tilgiv, ligesom du selv har brug for tilgivelse.

Det ene menneske er såmend ikke værrer eller bedre end det andet.

Ikke at der nødvendigvis er noget galt med den dom vi fælder.

Da Kong David efter profeten Natans historie om den fattige mand og hans eneste får udbryder: Så sandt Herren lever. Den mand, der gør sådan skal dø, så er der egentlig ikke noget galt med at harmes over uretfærdigheden, men der er noget galt i at David dømmer andre så hårdt uden at dømme sig selv.

David så virkelig splinten i den andens øje, og glemte hvordan han selv havde placeret Urias på den ulykkelige udsatte post i slaget mod Ammonitterne, så han ikke kunne undgå at blive slået ihjel, fordi David selv ville have hans kone.

På David kommer ordet virkelig til at gælde: døm ikke, så I ikke selv skal dømmes. For det viser sig at være lige hvad han gør.

Han har lige dømt sig selv til døden.

Og inden vi lynhurtigt ophæver dommen og som en reflekshandling henviser til at det kan slet ikke lade sig gøre for Gud jo er kærlighed,

så er det måske værd at huske Guds straf over David.

For selv om vi måske ikke bryder os om moralen, så er Natans svar til David, da han bekender, at han har syndet mod Herren: Så tilgiver Herren din synd. Du skal ikke dø. Men siden du har givet Herrens fjender anledning til at spotte, skal den søn, du har fået, dø.

Og uanset hvor meget David faster og beder for sin nyfødte søn, så dør drengen 7 dage efter.

Natans opgave er egentlig præcis det samme som det Jesus gør. De taler begge to på Gud vegne, og de forsøger begge to at give os selverkendelse.

For det er vel først når vi med hjertet har forstået at vi alle som én er gældbundne tjenere, der har fået eftergivet al vores skyld og gæld, at vi kan lægge vores dømmesyge fra os, og få fjernet bjælken i vores øje.

Det er vel først dér, vi kan føle os på lige fod med andre mennesker; hverken over eller under dem, men bare på lige fod, som én blandt alle de andre Guds børn.

For det er jo det vilkår Gud har givet os livet på. Derfor skal vi være barmhjertige; fordi vi selv har hårdt brug for at både Gud og mennesker vil vise os barmhjertighed.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring