Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 10. august 2003

8. søndag efter trinitatis

Om falske profeter

Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter.

Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter.

Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter.

Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.

Mt. 7,15-21


Tag Jer i agt, for ikke alle profeter er værd at høre på, ikke alle profeter taler på Guds vegne selvom de hævder det.

Hele sommeren igennem har der i aviserne været nyt om profeten fra Taarbæk, sognepræst Grosbøll, der om nogen er blevet et stridens æble.

Taler han sandt om Gud eller gør han det ikke? Er han én af dem, man skal tage sig i agt for; en ulv i fåreklæder, eller er frugterne af al virakken omkr. Ham og hans bog, at danskerne måske besinder sig på deres forhold til Gud og vågner op og begynder at interessere sig for kirke og tro?

Og hvis det er tilfældet, er dét så mon et udslag af Guds uransagelige veje at Han kan bruge ugudelige udtalelser lagt i en sognepræsts mund til faktisk at afstedkomme gode frugter?

Det er alt sammen indtil videre åbne spørgsmål.

At kende de sande profeter fra de falske er ikke så ligetil når man står midt i det.

Prøver man på at udpege de falske profeter, ja, så er der det ubehagelige ved denne her prædikentekst, at den vender sig som en boomerang og rammer én selv lige i nakken.

For det er vel de færreste - også præster - der kan sige sig fuldkommen fri fra nogensinde at have bøjet bibelens ord lidt.

Måske nøjes med at citere første halvdel af et skriftsted, og have glemt sidste, for at få den mening frem som man anså for sandhed.

Og der er såmend ikke noget spor nyt i , at der er problemer med profeterne.

Det har der sådan set altid været.

Det kræver mod og ydmyghed at være en Guds profet.

Mod, fordi det ikke altid vil være lige velkomment, det der skal siges, og ydmyghed fordi det rammer en selv også. Fordi man aldrig skal bilde sig ind at man kender hele sandheden bare fordi man er sendt i byen med en del af den.

Der er mange profetskikkelser fra det gamle testamente; og de fleste af dem var store kujoner, der forsøgte at smyge sig uden om.

Jeremias, som vi hørte fra alteret, var én af dem.

Selv om Gud sagde til ham, at han havde kendt ham fra før han kom ud af sin mors skød og havde udvalgt ham og helliget ham, protesterede Jeremias alligevel og sagde: Ak, Gud herre : Jeg er ung og forstår ikke at tale.

Han manglede modet, men blev sendt afsted alligevel.

Ligesådan med Jonas.

Han måtte en tur om ad hvalens mave, før han indså, at han var nødt til at gå til Nineve og forkynde hvad Gud ville have ham til.

Og sandelig - da han så endelig havde udvist mod til det, så svigtede ydmygheden.

Gud viste sig at skåne Nineve, i stedet for at udslette den, som Jonas havde forkyndt, og Jonas blev aldeles rasende.

Han troede han kom med hele sandheden, men Guds sandhed viste sig at være størrer end hvad Jonas fattede.

Ydmyghed er nødvendig for profeter. Også for sande profeter, der taler om Gud, som én der findes, som én der har verdens gang i sin hånd.

--

Men hvordan i alverden skelner vi mellem de sande og de falske profeter idag?

Hvordan skal vi - når vi stort set hver gang vi åbner for en avis eller for fjernsynet bliver mødt med alle mulige tilbud om halvreligiøse retningslinier til at leve vores liv efter - hvordan skal vi så kunne finde ud af at sortere i alt det?

Ja, først og fremmest kan vi huske på at vi kan kende profeterne på deres frugter.

Trækker de et spor af glæde og fred efter sig, eller efterlader de sig ødelagte mennesker, der har mistet troen på sig selv og på livet og på Gud?

For den gamle talemåde om at enhver bliver salig i sin tro, passer ikke.

Det er ikke ligegyldigt hvad vi tror på, bare vi tror.

Profeterne taler ikke sandt om Gud, hvis det er sorg og mismod og ødelæggelse, de efterlader sig.

Vi skal kende profeterne på deres frugter.

Og så er det samtidigt en forfærdentlig sætning: "at man skal kende profeterne på deres frugter".

For i bund og grund er alle kristne mennesker jo en slags profeter;

"enhver, der er krøbet ud af dåben, kan rose sig af allerede at være indviet til præst, biskop og pave", skrev Luther.

Det vil sige at enhver af os - ethvert døbt menneske - er sat til at give den kærlighed videre, som vi selv har modtaget, sprede ordet om Gud, være Hans profet.

Og så rammer sådan nogle ord om frugterne af vores gerninger hårdt.

Hvilket spor trækker vi efter os? hvor godt hænger ord og handling sammen i vores liv?

Det er ikke altid rart at tænke på, især ikke hvis vi samtidigt glemmer vores dåb.

For dåben er vores trøst. At vi er skabte i Guds billede og døbte i hans navn.

Måske bar det træ, vi stammer fra ikke gode frugter, og måske bruger vi det som en undskyldning for ikke at gøre noget bedre, ikke at ændre noget, men da skal vi huske på at vi i dåben er blevet podet om til et nyt træ, som kun kan bære gode frugter, livets træ.

Vi skal huske på, at vi er døbt.

At vi er skabte i Guds billede, ud af hans kærlighed. Og at vi, trods vores egensindighed og trodsighed, alligevel bliver mødt med tilgivelse.

Den dåbens nåde skal vi leve vores liv på.

Dét må være at gøre Jesu himmelske fars vilje. Som han siger: "kun den, der gør min himmelske fars vijle kommer ind i Himmeriget"

Vi kan blive nødt til at leve vores liv midt i al usikkerheden, velvidende at vi ikke altid formår at skelne mellem de sande og de falske profeter; og evigt selvransagende: har vi mod og er vi ydmyge. Er vi bevidste om at dommen ene og alene er Guds og ikke vores.

Og midt i al den usikkerhed om frugterne i vores eget liv, skal vi forlade os på vores dåb. I bund og grund fordi vi ikke kan gøre andet.

I dåben fik vi Fadervor - ikke noget stort og kompliceret filosofisk tankekompleks, men enkle jævne ord til at leve på.

Giv os i dag vort daglige brød; giv os det, vi virkelig har brug for, for at leve.

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere; lær os at løfte hovedet og ikke skamme os, fordi vi hører til på livets træ, og lær os at leve efter det, så vi forstår, at det samme gælder for alle Guds andre børn.

Og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde; der er meget ondt i verden, som kan få os til at glemme, at vi hører til på de gode træ, og få os til at tro, at vi flyder på må og få på tidernes strøm.

Lad aldrig det få magt over os.

Men lad os derimod trøstes ved ordet om at vi er en del af Guds gode skabelse og har vores plads i den.

Ved ordet om Jesus, der er Gud, der kommer til verden uden at forsvinde i den, men tværtimod for altid giver verden et nyt lys, giver os Gudsriget i det små.

Og i det store perspektiv, at alle vi mennesker på trods af køn og hudfarve og hvad vi ellers har af skel mellem os, alle har evigt barnekår hos Gud; at vi er ligeberettigede arvinger til Gudsriget, hvadenten vi er fattige eller rige i denne verdens øjne.

At vi er Guds folk, alene fordi han vil, at det skal være sådan.

At han vil være hos os og tørre hver en tåre fra vores kind, og at vi er på vej mod det sted, hvor sorg og pine og smerte ikke mere skal være, sådan som det vil blive når Gud en gang for altid får skilt de sande profeter fra de falske, og verden får vendt vrangen ud og går HELT op i ham, og bliver ét med ham.

Indtil da kan vi ikke andet end trøstes derved og så ellers tage os i agt for alt for selvsikre profeter.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring