Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 17. august 2003

9. søndag efter trinitatis

Lignelsen om den uærlige godsforvalter

Jesus sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!«

Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.

-Lk. 16,1-9


I middelalderen havde man en betegnelse for hvad man anså var roden til alt ondt: nemlig de 7 dødssynder.

Det hed sig at hovmod, gerrighed, utugt, misundelse, frådeseri, vrede og åndelig lede, eller dovenskab var synder til døden. Det vil sige at de uskriftede og usonede netop førte til den evige død.

I dag kunne man godt filosofere lidt over hvor mange af de synder vi efterhånden har gjort til dyder - eller, hvis man er for åndeligt doven til det, kan man altid købe sig dem som en is - hvad der måske nok er meget betegnende for den hyggelige danske autoritetskritiske humor, der sandelig ikke altid svinger sig lige højt.

Men, grunden til at jeg starter med at fortælle om de her middelalderlige dødssynder, det er fordi jeg gerne vil hæfte mig lidt ved den ene af dem: hovmod.

I dag forbinder vi vel ofte hovmod med det at opføre sig hovmodigt overfor andre.

At vigte sig af hvad man er eller kan og på den måde lade skinne igennem at man også regner sig selv for finere og bedre end alle de andre.

Derfor er det også med en lille smule skadefryd at vi siger at "hovmod står for fald"; og på den måde minder os selv og hinanden om at man endelig ikke skal vigte sig, alene af den grund at rollerne snart kunne blive byttet om.

Men sådan at være hovmodig overfor andre, at vigte sig, det er nok ukærligt og irriterende at være udsat for, men det kan vel næppe føre til den evige død?

Og nej, det tror jeg såmend heller ikke middelalderens kirkefolk tænkte sig.

Men hvor vi i dag forestiller os at vores folhold til hinanden kun har med hinanden at gøre, så har det for et middelaldermenneske været helt naturligt også at tænke Gud ind i det forhold.

Er man hovmodig overfor andre, er man det automatisk også overfor Gud.

Ikke at man føler sig bedre eller finere end Gud, men bare at man føler sig på lige fod - klog nok til at kunne kigge Gud så meget i kortene at man ved, at den lille del af Hans skaberværk, der er mig er mere værd end alle de andre Han også har skabt.

Og det er hovmod at tro at man sådan kan kigge Gud i kortene.

Det er hovmod at tro at vi med vores fornuft og intelligens kan begribe Gud til bunds; at vi ved tankens kraft kan omslutte Ham og kende Hans grænser.

Med fare for at lyde som en muslim må jeg sige at Gud er stor! Størrer end vi kan fatte og forestille os det.

Men samtidigt med at Gud er stor og ufattelig, så er Gud også den Jesus af Nazareth, der for 2000 år siden gik omkring og fortalte ligelser om Gud og Guds Rige.

Han kunne ikke ligeud fortælle hvordan Gud og Guds Rige er, for det ligger jo i sagens natur at den tale kan vi slet ikke rumme, men vi kan få det i bidder, i billeder, i lignelser.

Ind i mellem i vanskeligt forståelige lignelser, som denne her om den utro godsforvalter.

Man kan vel ikke sige andet end at denne her lignelse ender med at konkludere at snyd er en dyd.

Ligegyldigt hvor meget man vrider og vender sig, og forsøger at forsvare forvalteren og prøver at bortforklare hvorfor han gør som han gør, så hjælper det ikke et hak.

Jesus selv sætter trumf på tilsidst med at sige: "Jeg siger jer: skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger."

Med andre ord: Snyd jer gennem livet, køb jer til venner, endda for stjålne penge - snyd er en dyd!

Og jeg kan ikke lade være med at more mig lidt og også fryde mig lidt over den "morale".

Fordi den så elegant irettesætter én, hvis man skulle være kommet for langt ud af det hovmodige vildspor, der måtte tro at kende Gud til bunds;

For når vi tror på at Gud er retfærdig, hvem har så sagt at Han er retfærdig efter vores målestok?

Når vi synes det er godt at opføre sig moralsk uangribeligt, hvem har så sagt at Gud ikke ind i mellem kan se stort på det?

Lignelsen her lader os godt og grundigt opleve, at evangeliet lige præcis ikke altid lader vores retfærdighed eller vores moralske ideer ske fyldest.

Fordi vores retfærdighed ikke er det samme som Guds retfærdighed. Ja, fordi vi fuldstændigt må give slip på vores begreb om retfærdighed for at forstå, hvad Guds retfærdighed betyder.

Fuldstændigt som Luther oplevede det dengang han baksede med at forstå romerbrevets tale om Guds retfærdighed.

Han skriver i et tilbageblik: "Jeg hadede dette ord "Guds retfærdighed" fordi jeg gennem alle lærers brug og sædvane havde lært at forstå det filosofisk, som den "formale" eller med andre ord aktive retfærdighed, ved hvilken Gud er retfærdig og straffer synderen og den uretfærdige"

- altså ganske hvad vi synes, ville være den rimelige udgang på den lignelse, vi har hørt i dag.

Men da så Luther pludselig at begrebet Guds retfærdighed var noget ganske andet. Guds retfærdighed åbenbares i det, som der er skrevet: "den retfærdige skal leve af tro". - Siger Luther.

For guds retfærdighed er ikke en egenskab ved Gud, som Han straffer os i henhold til. Guds retfærdighed er noget Gud giver os. Han gør os retfærdige, siger "god" for os - ud af sin store og uransagelige kærlighed, og fuldstændig uanset og ofte i konflikt med vores begreber om, hvad der er retfærdigt og fortjenstfuldt eller ej.

Guds retfærdighed sprænger alle vores begreber om retfærdighed, og ser ind i mellem ganske uretfærdig ud for os.

Lignelsen om den utro godsforvalter trænger os op i det hjørne, hvor vi tvinges til at se i øjnene, at lige så interessant og nyttigt og nødvendigt, det kan være at tale om en kristen etik og moral, lige så afgørende er det at fastslå, at etik og moral ikke er kristendommens kerne, men dens afkast.

Hvad man må og ikke må, hvad der er moralsk rigtigt eller forkert er ikke udgangspunktet for kristendommen;

Men udgangspunktet er tilgivelse af synd, og en kærlighed, der rækker langt videre end vores forstand og begreber om retfærdighed kan følge med.

Og selvfølgelig er det aldrig rart ikke at kunne følge med!

Men på den anden side set behøver de færreste ransage egne tanker og gerninger ret længe, før man kan få øje på lidt eller meget af den utro godsforvalter i sig selv og dermed se, at det netop er den tilgivelse og kærlighed, man selv først og fremmest har brug for.

Med en vis ret kan man sige at lignelsen her handler om Guds barmhjertighed modsat en nøjeregnende menneskelig retfærdighed.

Og på sin vis kan man også læse den som en "kommentar" til lignelsen om den gældbundne tjener.

Begge lignelser handler om penge og om hvordan vi tager pengesager gravalvorligt og gerne regner retfærdighed og ærlighed for indiskutable grundværdier i den slags sager.

Men vi glemmer altså også tit, at sådan tænkte Jesus ikke. For ham var penge ikke andet end spillemønter, der ikke havde anden værdi end den, at de giver mennesker anledning til at vise, hvad de dybest set tror på: Menneskelig retfærdighed eller Guds barmhjertighed.

Den gældbundne tjener modtog - helt uretfærdigt - barmhjertighed af kongen. Men da han senere traf på sin medtjener, der skyldte ham penge, vendte hans tankegang tilbage til det velkendte mønster, der hed nøjeregnende retfærdighed!

Barmhjertighed og tilgivelse var muligvis for en stund godt nok, men da ikke i pengesager! - tænkte den gældbundne tjener pludselig.

Og altså vælger han den menneskelige retfærdighed. - Og så viser det sig, at dermed har han også annuleret barmhjertigheden for sit eget vedkommende.

For det mål man måler andre med, med det skal man selv blive målt.

Den uretfærdige godsforvalter derimod, han satser på barmhjertigheden. Måske ikke så meget ud af et godt hjerte, men fordi han overhovedet ikke har andet at gøre med.

Nu hvor det er gået galt for ham, og alle muligheder er udtømte, så viser det sig at barmhjertigheden trods alt holder ved.

Guds barmhjertighed og kærlighed og intet andet er hvad vi har at ty til.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring