Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 31. august 2003

11. søndag efter trinitatis

Lignelsen om farisæeren og tolderen

Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: "To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes."

Lk. 18,9-14


Har man sagt farisæer må man også sige tolder. De to hænger sammen som et makkerpar; som Tom og Jerry, eller Gøg og Gokke.

Selv om de er hinandens modsætninger, kan man ikke tænke den ene uden den anden.

Farisæeren og tolderen hører sammen som typer - også i det enkelte menneske.

Heller ikke her kan den ene tænkes uden den anden.

De er to sider af samme sag - eller rettere: af samme menneske.

Hvis vi tænker over det, så er det jo tit sådan at vi i os selv veksler mellem den selvretfærdige farisæer og den mangelfulde tolder, veksler mellem selvglæde og mindreværdskomplekser.

Vi kan endda gøre det i sådan en grad at det kan være svært at vide, hvad der er hvad: om det bøjede hoved bare er en raffineret form for storhedsfølelse, eller om praleri i virkeligheden skal til for at dække over mindreværd.

Selvglæde og mindreværdsfølelse kan være flettet meget tæt sammen i os;

Og farisæeren og tolderen repræsenterer derfor ikke to forskellige slags mennesker, som vi tit er tilbøjelige til at tro.

De repræsenterer to forskellige sider i alle mennesker - og altså også i os.

Farisæeren er den selvbevidste side i os der ved hvad vi er værd. Den, der ved at lige netop jeg er ikke som de andre; jeg ved hvad jeg kan og er stolt af det.

Den konkrete farisæer i lignelsen gør sig så til at dét, overfor Gud.

Det tror jeg ikke så mange af os ville gøre i dag; vi har som regel slet ikke brug for Gud i den situation, men at gøre sig til af hvad man kan, gør vi da gerne overfor hinanden.

Bagsiden af den selvbevidste farisæer i os er så den mangelfulde tolder. Ham, der slår sig for brystet og siger "Gud vær mig synder nådig!" Jeg duer til intet, og er dig ikke værd.

Det tror jeg oftere Gud for at høre.

For sammen med vor tids individualisme og selvcentrering, der lever forestillingen om at vi skal redde intet mindre end hele verden trygt og godt.

Forestillingen om at når jeg nu er så fantastisk en enestående skabning, så er jeg også altings begyndelse og ende.

I den nye salmebog er der kommet en salme med at Lars Busk Sørensen, som jeg måske ikke synes skulle have været taget med.

Det er "Menneske, din egen magt", hvor der står:

"Du skal bringe verden fred,
dagligt brød og kærlighed.
Livets Gud har dine hænder,
Derfor er det dig, Han sender,
Når din næste lider nød."

Salmen har den kvalitet, at den peger på vores forpligtelse og vores ansvar overfor hinanden, og den er på mange måder en velmenende salme.

Men når jeg så alligevel ikke bryder mig så meget om den, så er det fordi: "Du skal bringe verden fred, daglige brød og kærlighed."

Verden er i dag ikke længere begrænset til familie og naboer. I dag får vi i bogstaveligste forstand hele verden ind i vores stuer og kan ved selvsyn se, at der både mangler fred, brød og kærlighed og det i en sådan grad, at man er overanstrengt alene ved tanken om at skulle ændre det.

Det overstiger ganske enkelt vores formåen. Vi kan måske holde fred med vores familie og vores venner - men vi kan umuligt bringe verden fred.

Vi kan godt hjælpe vores familie og venner økonomisk - men vi kan ikke brødføde jorden.

Vi kan godt give familie og venner af vores kærlighed; det er faktisk slet ikke så svært al den stund at de netop er dem vi af os selv har fattet forkærlighed for. Men at elske hele verden - det er umuligt.

Vores kærlighed er ikke fuldkommen og rækker ikke til alle.

Vi kan ikke frembringe Guds Rige.

Og dét Lars Busk Sørensens salme - i mine øjne, og sikkert ganske imod intentionen - kommer til at frembrinde er én stor og uhåndterlig skyld over det simple faktum at vi ikke er Gud.

At ville være som Gud er menneskehedens grundsynd Det kalder man den faktisk, for det var lige præcis hvad Adam og Eva prøvede på i tidernes morgen, da de spiste af kundskabens træ; - det var for at blive som Gud, så de kunne kende godt og ondt.

Måske var det i et anfald af farisærisk overmod og selvglæde at de syntes at de mindst måtte være som Gud - at Han dog ikke skulle være mere eller bedre eller andet end dem.

Og hvad fulgte så med æblet og kundskaben om godt og ondt? - ja det gjorde bagsiden af medaljen: syndsbevidstheden, utilstrækkeligheden, skylden.

Og om begge dele må man sige at det ikke var dét, der var Guds mening med os mennesker.

I Hans øjne fratages vi da også begge dele: både vores trang til at gøre os lige med Gud og skylden over at være utilstrækkelige, når vi prøver på det.

For Gud er Gud, og Guds Rige er Guds sag, og derfor kan vi være det, vi er, mennesker på godt og ondt.

Eller mere præcist, vi kan være som tolderen i dagens tekst, på én gang synder og retfærdig.

For nok stiller Gud krav til os. Hver dag er der nye opgaver, nye mennesker at tage sig af; og hver dag er der også mange af os, der må konstatere - som dagens tolder - at vi ikke har meget at gøre os til af.

Men alligevel kan vi begynde hver ny dag med en vished om at vi har fred med Gud.

I Hans øjne er vi allerede retfærdige. Han har selv gjort os det, og Han ved at vi bare er mennesker.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring