Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 19. oktober 2003

18. søndag efter trinitatis

Det største bud i loven

Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: "Mester, hvad er det største bud i loven?" Han sagde til ham: " ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne."

Mens farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem: "Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?" De svarede: "Davids." Han sagde til dem: "Hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre og sige:


Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender
under dine fødder?

Når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?" Ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen længere spørge ham om noget.

Mt. 22, 34-46


Det handler om Gudebilleder. Hvilke billeder kan vi gøre os af Gud, og hvem mener vi egentlig Kristus er?

Stakkels farisæere, der fik stillet det spørgsmål! Nu fik de også lukket munden, lige som de troede de skulle være bedre end saddukæerne.

"ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen længere spørge ham om noget."

Og det er jo nok fordi når vi gør os gudebilleder, så har vi altid en tendens til i samme åndedrag at indskrænke Gud.

Gør vi os billeder eller statuer, som i det gamle testamente, ja, så kan vi bruge guld og sølv og få de bedste håndværkere til at udføre dem, men de bliver ikke som Gud alligevel.

Nok har de mund, men de kan ikke tale.

Nok har de øjne, men de kan ikke se,

De har fødder, men de kan ikke gå, som salmisten for nogle søndage ironiserede over hedningenes gudebilleder.

Vore gudebilleder kommer altid til kort overfor den virkelige Gud.

Derfor er bud nr. 2 af de 10 bud fra det gamle testamente, da også "du må ikke gøre dig noget billede af Gud".

Dette billedforbud skyldes formentlig, at et gudebillede i andre religioner ofte blev identificeret med guden selv, og det lægges der altså meget bestemt afstand til i israelitternes gudsopfattelse.

Israels Gud er skjult; man møder Ham i den brændende tornebusk, i røgen på toppen af Sinai bjerg, altid skjult, aldrig ansigt til ansigt. - så ville vi dø, står der gang på gang i det gamle testamente.

Nu har vi jo som bekendt ikke det bud med i vores udgave af de 10 bud. Eller i Luthers udgave af dem - som det jo rettelig er - for Luthers problem med det andet bud var selvfølgelig, at Gud jo selv er blevet menneske og dermed har givet sig selv et billede.

I dag kan man sige, at det egentlig kun giver mening med et billedforbud, al den stund Gud overgår det, et billede kan rumme.

Men er vi bevidste om det, så er billedet i sig selv jo ikke farligt.

Og hvilke billeder kan vi så gøre os af Gud? Hvem er Han? Hvis man virkelig skulle skære ind til benet, hvad er det så, Gud vil?

Det spørger farisæerne, altså de lovkyndige og lovlydige farisæere om. De spørger Jesus for at stille ham på prøve, for de ved nemlig godt, hvad det handler om.

De ved godt, hvad det største bud i loven er, og hvem Gud er: Det siger enhver jøde hver eneste dag i deres trosbekendelse: Schema Jisrael: Hør Israel, Herren vor Gud, Herren er én.

Herren er den Gud som befriede sit folk fra slaveriet i Ægypten. Og det største bud er derfor naturligvis: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele sit sind.

Som menneske skal vi identificere os i forhold til Gud. Vi ved kun hvem vi er i forhold til Gud. Gud er menneskets "grænse", det, der definerer og identificerer os.

Men så er det, Jesus tilføjer endnu et bud. Du skal elske din næste som dig selv.

Mange vil sige, at det så er det specielt kristne, der kommer dér. Men det er nu kun delvis sandt, for budet om at elske næsten som sig selv, står faktisk også i det gamle testamente.

Det nye er, at Jesus rangerer budet om næstekærlighed lige så højt som budet om at elske Herren med hjerte, sjæl og sind.

At de to bud skulle være lige, som de første og vigtigste bud, dét er det nye.

Jesus forskyder vægten: fra at handle om Gud og mig, kommer det til at handle om Gud, mig og min næste.

Og det fik mig til at huske på en pudsig historie jeg engang har fået fortalt. Om "konen, der skulle have Gud på besøg."

Det havde hun på en eller anden måde fået besked om, og nej, hvor fik hun travlt. Hun vaskede og ordnede huset, for at alt skulle være så pænt som muligt. Op ad formiddagen var hun godt i gang med at pudse sølvtøjet, for hun tænkte, at Gud nok ville komme om eftermiddagen, så Han kunne blive og spise med til aften.

Mens hun sad dér havde travlt med sølvtøjet, ringede det på døren. Hun sprang op og gik ud og lukkede op, og der stod en mor med et barn. "Kunne vi ikke komme indenfor og hvile os lidt", sagde moderen, "vi har gået så langt. Vi er trætte." - "Nej, det har jeg altså ikke tid til ", sagde konen, "jeg skal nemlig have fornemme gæster."

Så moderen og barnet måtte gå, og konen fortsatte sit travle arbejde.

Da sølvtøjet var færdigt, begyndte hun at bage kage til eftermiddagskaffen, og mens hun stod og æltede dej, ringede det på døren igen.

Nu var det én af landevejens farende svende. "Du skulle vel ikke have lidt mad til en sulten", spurgte han. Men konen stod med al dejen i hænderne, så hun sagde: "Nej, jeg kan ikke give dig noget i dag, kom igen en anden dag. Jeg har travlt, jeg venter fine fremmede." Og manden gik bort.

Så blev det eftermiddag, og Gud var endnu ikke kommet. "Han kommer nok lige til spisetid," tænkte konen, og begyndte at dække bord.

Så ringede det sandelig på døren igen. Det var en fremmed; man kunne tydeligt se, at han ikke var dér fra egnen. "Kunne jeg ikke komme ind og være her lidt?" sagde han. "Der er nogle, der er efter mig, og jeg er bange." "Nej, nej og atter nej," sagde konen, "jeg har ikke tid til alt det her i dag, jeg har vigtigere ting for."

Og så var alt parat. Maden stod på bordet, der var dækket op, lysene var tændt ; gæsten var bare ikke kommet endnu!

Klokken blev otte og den blev ti, og konen var bange for, at Gud skulle have svigtet hende.

Lidt over tolv ringede det på døren. Konen gik ud og lukkede op, og dér stod en af Guds engle. "Hvor blev Han af?" sagde konen, både skuffet og vred.

"Han har været her", sagde englen, "hele tre gange, men du kunne ikke kende Ham."

Og så forstod konen hvordan det hang sammen. At hun havde haft et alt for entydigt billede af Gud.

Et næsten gammeltestamentligt billede af Gud, kunne man fristes til at sige. En Gud, der er Gud i pragt og herlighed, en Gud, der er som det første bud: den Gud, man skal elske af hele sit hjerte, hele sin sjæl og hele sit sind.

Men det andet bud, at elske næsten som sig selv - og at man deri også kan finde Gud - det opdagede hun først for sent.

At det usle, det fattige, det fremmede kan bære Guds billede i sig, er vel lige så umulig en tanke for os i dag, som den var det for de jøder der engang stod overfor Jesus og i ham blot kunne se en simpel tømrer, der mængede sig med de forkerte.

De kunne ikke vide hvordan det skulle gå. Vi derimod har bagklogskaben, der kan se ham som opstanden og himmelfaren og indsat ved Guds højre hånd i alt hvad han siger og gør.

Hvad mener I om Kristus? Er spørgsmålet til jøderne. Jo, vel næppe at han skulle ydmyges og korsfæstes. Men hvad mener vi egentlig?

Tør vi tro på at Gud virkelig lige fuldt findes i kærligheden til den fattige og ydmyge og usle næste, som i kærligheden til at gå i kirke og synge salmer fx?

Tør vi i yderste konsekvens tro på at Gud lige fuldt findes i døden som i livet?

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring