Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 26. oktober 2003

19. søndag efter trinitatis

Helbredelsen af den lamme i Kapernaum

Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: "Søn, dine synder tilgives dig." Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: "Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?" Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: "Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden" - siger han til den lamme: "Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!" Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: "Aldrig har vi set noget lignende!"

Mark 2,1-12


På mange måder hænger dagens evangelietekst sammen med evangeliet fra sidste søndag.

Sidste søndag hvor Jesus lukkede munden på farisæerne og satte buddet om kærligheden til næsten på linie med buddet om at elske Gud med hjerte, sjæl og sind.

De to bud var lovens vigtigste: at elske både Gud og næsten.

I dag "elsker" han så næsten. Helt konkret gør han det ved at han helbreder den lamme og fører ham tilbage til livet.

Til glæde for den lamme - til forvirring og forargelse for farisæerne.

Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå?

tja, det kommer vel an på hvem vi taler om, og det er I bund og grund det, teksten handler om, om menneskesønnen og om hvad og hvem han var og er, kunne og kan.

Men han skar det ikke ud i pap, Jesus, det gjorde han aldrig, tydningen blev altid overladt til de som var i hans nærhed, ligesom den er overladt til os her i dag.

Troen fritages vi aldrig for.

Da skriftkloge gik i rette med ham og sagde

"Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?

ja, så er det paradoksale jo, at de har ret, at kun én kan tilgive synder, nemlig Gud.

Så de havde ret - disse skriftkloge jøder, -

men deres hoveder var så fulde at religiøs jura at de ikke opdagede hvem det var, der stod foran dem,

De så helbredelser; syge, som blev raske, lamme som gik, sultne som blev mættede, en dødeopvækkelse eller to, men de anede ikke hvem det var, de stod overfor.

De undrede sig: de blev helt ude af sig selv ... og sagde: "Aldrig har vi set noget lignende!"

men de opdagede ikke at evigheden med Jesus "stod på klem", så det guddommelige lys kunne skinne lige ind i vores verden.

Men - har man først fået den tanke - kan man se at evangeliet er fuld af sprækker:

Stjernen som stod over stalden; man troede og mente dengang at stjerner var "huller" i himmelhvælvingen, som det himmelske lys skinnede ind gennem,

Og ved Jesu dåb hedder det:

Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due.

Endnu engang kom der en sprække mellem himmel og jord, så Guds kærlighed kunne tage bolig i eet særligt menneske.

Og da dette særlige menneske døde, da udstødte [han] et højt skrig og udåndede. Og forhænget i templet - [forhænget til det allerhelligste]- flængedes i to dele, fra øverst til nederst.

En sprække, en flænge, en mulighed, en åbning fra det guddommelige, fra evige, fra det himmelske, fra det hellige og til vores verden

Det er dét, vi møder i beretningen om Jesus Kristus, også i dag.

At det Guddommelige var på spil i denne verden,

og det var derfor - lige præcis derfor - Jesus kunne tilgive synd. For

hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?

---

Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå?

Hvad er det letteste at sige - ja, det må jo være det med at sige dine synder forlades dig, for det kan ikke sådan lige kontrolleres, men rent faktisk at gøre det....Det er straks en helt anden sag

Dine synder tilgives dig

Det kan være svært nok at tilgive dem, som har forbrudt sig imod os, det kan være svært at bide stoltheden i sig, give afkald på sin retfærdige harme, og muligheden for og retten til at rive vores skyldnere deres brøde i næsen, det kan være endog rigtigt svært, men jeg tror og mener alligevel at det sker dagligt: vi tilgiver børnene, ægtefællen og vennerne, vi sænker vindebroen over den voldgrav, som de gravede ved deres forseelse imod os, det sker, og det sker hver dag.

Ellers ville verden se meget anderledes ud.

Og det er ikke let at helbrede syge mennesker, men også det sker.

Men det, som er komplet umuligt for et menneske, det er at tilgive et menneske al synd, det kan kun Gud.

Det mener jeg i bund og grund at Jesus og de skriftkloge er enige om.

---

Og nu springer jeg lidt. Til en bog, skrevet af Simon Wiesentahl, for efterhånden nogle år siden: Solsikken.

Den består af to dele - den første del er en sandfærdig, selvoplevet beretning fra den tid, han sad i koncentrationslejr, og dernæst - nogle reaktioner på denne beretning.

Simon Wiesentahl var jøde, og han var under anden verdenskrig interneret i en koncentrationslejr, udkommanderet til tvangsarbejde ved et lazaret.

En dag, fortælles det, kom der en sygeplejerske og bad den unge Simon følge med.

Han blev af sygeplejersken ført op til en døende tysk SS-officer.

Officeren lå virkeligt på det yderste.

Og nu angrede han. Angrede alle de ugerninger han havde gjort; alle de mennesker, kvinder og børn, hvis død han havde været skyld i, og nu, i sin seng på lazarettet - i dødens venteværelse - når han nu lukkede sine øjne, så hørte han jødernes skrig, og han så den angst, han påførte dem, de bange mørke øjne, og deres lemlæstede døde kroppe.

Han fortalte hvordan hans dage nu var et levende helvede.

Og han hævede sit blik og så på jøden Simon og sagde: Men hvis jeg blot ved mine lidelser kunne gøre mine gerninger ugjorte, så gjorde jeg det gerne, så led jeg gerne længere endnu.

Men jeg kan ikke. Og nu har jeg blot brug for at kunne dø i fred. Jeg har brug for tilgivelse på det jødiske folks vegne.

Og hvad gjorde Simon Wiensenthal så? - han rejste sig fra dødslejet, vendte den døende officer ryggen og gik ned og fortsatte sit arbejde.

Tilgivelse var ganske umuligt.

Men hændelsen blev siddende i Simon Wiesenthal, så da han slap levende ud af koncentrationslejeren, skrev han sin historie rundt til en række velestimerede folk, og bad om deres mening.

Deres svar udgør så bogens anden halvdel. Der var jurister, dommere fra Nürnberg-processen, jødiske rabbinere, lærde kristne.

Og de svarer næsten alle sammen:

Et menneske kan kun tilgive det, som er blevet begået imod det selv.

Intet menneske kan tilgive på et folks vegne. Eller på andres.

Det kan intet menneske. Det kan kun Gud.

Hvem kunne tilgive den døende officer?

- det kunne kun de mennesker, som han ved grusomhed, manglende medmenneskelighed havde dræbt. Og de menneskene var jo døde.

Lad ikke solen gå ned over jeres vrede

- siger Paulus til os i dag.

Og det vil i al korthed sige at man skal søge tilgivelse før det er for sent.

Og lidt mere udførligt betyder det også at det aldrig bliver for sent.

Guds tilgivelses mulighed har vi i verden, om end kun som en sprække, som noget, der er tydeligt for "troens øje", men som alligevel er.

Magten til at tilgive et menneske alle dets synder har vi mødt - om ikke andre steder så i Ordet om Jesus Kristus.

Og det er i hans navn vi holder gudstjeneste.

Fordi vi i ham ser himmeriget stå på klem, og dermed Gudsriget og Guds freden som en mulighed allerede her på jord.

Det er i hans navn vi kan rejse os, tage vores ting, og gå hjem.

AMEN

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring