Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 23. november 2003

Sidste søndag i kirkeåret

Verdensdommen

Jesus sagde: "Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv."

Matt 25,31-46


Jeg kan lige så godt sige det med det samme: Jeg synes det er en rædselsfuld tekst at skulle prædike over i dag.

Ikke fordi den er svær at forstå - nærmest tværtimod.

Den er usædvanlig "hårdtslående" nem at forstå!

Billedet om dommedag, med de gode får på den højre side og de onde bukke, der dømmes til evige pinsler, på den venstre, er faktisk så firkantet at jeg har svært ved at få dét til at hænge sammen med resten af evangeliet, resten af historien om hvordan Gud blev menneske for vores frelses skyld; hvordan Han er en kærlig Gud, der opsøger de fortabte får, for at frelse dem, og hvordan Jesus på korset bad for sine fjender, at Gud måtte tilgive dem, fordi de ikke vidste hvad de gjorde.

Alt det har jeg svært ved at få til at hænge sammen med et billed af Gud, som én, vi skal frygte for på dommens dag. Én der kan sige: "øvede du næstekærlighed, eller ej? Gav du den sultne at spise og den tørstende at drikke?, så du til den syge og den fængslede? - ja, så dømmer jeg dig henholdsvis inde eller ude, alt efter dine gerninger!"

Det lyder i mine ører simpelthen ikke som den kærlige Gud, Jesus ellers viser os.

Det lyder i mine ører mere som en længsel efter at jordisk retfærdighed skal ske fyldest. Ikke i dette liv - her på jorden, men i det hinsides - i himlen.

Det er ikke en bøn om: "ske din vilje, som i himlen, således også på jorden", snarere omvendt: ske din vilje, som på jorden, således vil vi også have det i himlen.

For ligger vi, når regnskabets time kommer, som vi har redt, så er Gud og himlen jo bare blevet én stor kopi af jorden.

Nej, for mig at se ligger pointen i dommedagsbilledet et andet sted end "fortabelse til de ukærlige og frelse til de kærlige".

Jeg tror pointen ligger dér, hvor fårene helt forbløffede over at blive rost for at have hjulpet Jesus siger: "Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj;

Og svaret er: "Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort imod mig."

Pointen er ikke truslen om fortabelse. Jesus vil ikke true os til at være næstekærlige.

Ingen kan i øvrigt heller trues til næstekærlighed - blander man kærlighed med frygt, så er der ikke længere tale om kærlighed, men så er den blevet til tvang.

Det er ingen trussel om fortabelse. Men fortællingen er en smuk opskrift på næstekærlighed. Vi kan ikke høre denne her fortælling og bagefter sige, at vi ikke ved, hvad næstekærlighed indebærer.

For alle kan forstå og overkomme de seks kærlighedsgerninger, Jesus opremser. Det kræver ingen lang uddannelse eller særlige evner eller en dybere indsigt at give den sultne noget at spise.

Det kræver ikke specialister at give Guds kærlighed videre her på jorden. Det er en opgave vi alle sammen overkommer i vores liv.

Og den livsopgave indebærer altså dom.

Der er med andre ord noget, der er bedre end andet i vores liv - det er ikke ligegyldigt, hvordan vi lever det.

Spørgsmålet er bare, hvilken dom?

Dom er et ord, der umiddelbart klinger negativt og faretruende - i hvert fald i mine ører - noget vi skal frygte for og være bange for. Noget der har med straf at gøre.

Men faktisk kan dom jo ligesåvel føre til frikendelse som til straf.

Dommen i sig selv er "afvejningen" - dommen er at blive "se efter i kanterne", også i alle de kanter, man ikke har lyst til at blive set efter i.

Men dom er altså ikke ensbetydende med straf.

Hvad resultatet af dommen bliver, har i allerhøjeste grad at gøre med beskaffenheden af de øjne, der ser os efter i kanterne.

Har de retfærdighed som målestok? Hævn? Eller måske tilgivelse og kærlighed?

Nu siger Mattæusevangeliet - og vores trosbekendelse med ham - at det er menneskesønnen, det er Jesus, der skal komme igen og dømme levende og døde.

Det er Ham, der skal se os efter i kanterne.

Og jeg kan med min bedste vilje ikke tro at den Jesus vi hører om i evangelierne, som tager imod alle de forkerte; nådesløse toldere og også alle dem, hvis fortid han slet ikke kender, så han ikke aner om de nogensinde har givet en sulten mad eller en tørstende at drikke, at Han skulle sende bare eet menneske til helvede, til den evige ild?

For da det var Jesus selv, der var tørstig gav vi ham eddike fra en svamp på et spyd at drikke. Da han var nøgen, kastede vi lod om hans tøj og delte det imellem os. Og da han til sidst hang fastnaglet og døende på et kors, var han sandelig ikke overrandt af besøgende.

Da vi ikke øvede de simpleste kærlighedsgerninger mod ham, da sendte han os ikke i vrede til den evig fortabelse, men bad til Gud om at tilgive os, fordi vi ikke vidste hvad vi gjorde.

Jesus er billedet på selve kærligheden og tilgivelsen.

---

Vi derimod har selvfølgelig muligheden og vores frie vilje til at gøre livet til et helvede for hinanden.

Og vælger vi hårdnakket dét, ja, så tror jeg på at Jesus ikke forlader os, men følger lige så hårdnakket med os til helvede som han fulgtes med de døde røvere langfredag, og gør han dét, ja så er helvede faktisk ikke det totale helvede længere.

Så vil nogen måske indvende, at så er det lige meget med næstekærligheden og lige meget med troen, når man sådan tages til nåde helt gratis.

Men det er det nu ikke.

Vi skal se Jesus i ethvert medmenneske og for hans skyld gøre godt imod næsten. Ikke for vores frelses skyld, men for at opfylde det formål, Gud har med os: at vi giver hans kærlighed og barmhjertighed videre til vores medmennesker. Det er meningen med menneskelivet, og anden mening skal vi ikke lede efter.

Derfor kan man også spørge sig selv om hvornår dommen egentlig afsiges?

Måske på en dommedag engang ude i fremtiden, men måske lige så vel hver eneste dag, hvor vi møder en sulten, eller en tørstig, eller en fremmed.

De små dommedage er hver dag i vores liv, hvor vi står overfor valget om vi vil misbruge livet, eller vi vil leve det til Guds ære.

Det er hver dag vi står midt i valget mellem himmel eller helvede.

Og hver dag - vil jeg så påstå - er det faktisk vores erfaring at dommen ikke er en fordømmelse, men en frikendelse.

For alle de gange vi ikke gjorde det godt nok, alle de dage vi forspildte, de fremmede vi overså - alle de dage til trods, så bliver vi alligevel givet en ny dag, en ny chance.

Det er fordi Gud i bund og grund er kærlighed.

Og Guds budskab til os i bund og grund er, at det går an at være den vi er.

Hans kærlighed og tilgivelse er det eneste vi kan leve vores liv på, - ønsker vi at leve det uden at gå til i gru for dommedag.

Men det kan vi til gengæld også gøre, med Grundtvigs ord:

"ej mer du gruer for dommedag,
du ved, din dommer har ført din sag,
og fra sig selv den vundet;

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring