Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 30. november 2003

Første søndag i advent

Jesus prædiker i synagogen i Nazareth

Jesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:

"Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger
og syn til blinde,
for at sætte undertrykte i frihed,
for at udråbe et nådeår fra Herren."

Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: "I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse." Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: "Er det ikke Josefs søn?" Han svarede dem: "I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!" Men han sagde: "Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias' tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na'aman."

Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik.

Luk 4,16-30


Så er det endnu engang blevet advent.

Vi tænder lys - det første af fire - og atter lader vi det lyse i mørket, i forventning om Ham der kommer!

Det første adventlys er et "Forventningens-lys"!

Og så er det et "Beredelseslys"!

Et lys der vil, at vi skal åbne vores hjerter - gøre døren høj og porten vid - et lys der vil, at vi skal byde Velkommen til det nye kirkeår, og til den frelser vi venter, der kommer.

"Vær velkommen", kunne godt være 1. s. i advents overskrift. - et råb til vores hjerters døre og porte.

Og Velkommen var vel også hvad Jesus følte sig i synagogen i Nazareth. I al fald til at begynde med.

Bysbarnet, der var kommet hjem igen, efter lang tid i det fremmede.

Det var med mange par øjne spændt rettet mod ham, da han tog bogrullen og begyndte at læse.

Og jublen var også stor da de hørte Esajas’profeti.

Det var godt budskab til fattige, frigivelse for fanger, syn til blinde; og det var jo netop hvad rygtet fortalte, at Jesus gik og sagde og gjorde dér i det fremmede; - så hvor meget mere ikke her i sin hjemby?

Luften har sikkert været tyk af forventning om hvad Jesus så havde med til DEM.

Og han havde præcis det samme som han havde til alle mennesker han mødte på sin vej. At tiden var inde! At skriftordet, der lød i deres ører, i dag var gået i opfyldelse.

For mændene i synagogen i Nazareth var det lidt af en fornærmelse. Ikke så meget det han havde med, men at han ikke havde MERE til DEM, - hans barndomsvenner.

De var dog vel ikke hvem som helst. Jesus var jo Josefs søn - en af vor egne.

Og tænk, så siger han, at alle andre, en hedensk enke såvel som syreren Na’aman skulle have lige så meget adgang til Guds Rige som dem, Guds eget folk, der endda havde huset Guds egen søn, da han var lille - det var en fornærmelse.

En fornærmelse vi måske godt kan forstå. Og så alligevel ikke helt. Det er jo ikke os, der - i et lille hedensk land langt mod nord - sådan har følt os mere førstefødte end alle andre.

Men fornærmelsen over ikke at få bare lidt mere end alle andre, den kender vi godt.

Nogle gange er det til at græmme sig over at alle mennesker bare er lige.

---

Noget, der så måske støder os mere i dag, det tror jeg kan være talen om "at tiden er inde"!

For hvad vil det nu sige?

Jo, er tiden inde, er det "nu, det er nu", så er det jo slut med alle vores drømme om hvordan livet engang skal folde sig ud og vise sig at blive "rigtigt".

ER tiden inde nu - med lige præcis det liv vi hver især går rundt og lever, fyldt af vintertræthed og løse ender der ikke når ordentligt sammen, dårlig samvittighed over alt det gode som jeg vil, men som jeg ikke gør - ER tiden inde nu, ja, så er det vel fordi vores liv i bund og grund er gode nok som de er.

Vi skal ikke ønske os det anderledes.

Livet bliver aldrig mere rigtigt end det er lige i dag, Gud kommer os aldrig nærmere, end Han er det i dag.

Det tror jeg er mere provokerende for os.

At livet faktisk er lige præcis som livet skal være; vi har ingen grund til at udsætte lykken.

I sidste uge læste jeg i JP et interview med en dansk sociolog, Emilia Van Hauen.

Hun sagde bla. om os og den tid vi lever i:

"Vi lever forskudt. Vi har så travlt med at få ordnet en masse projekter, for vi har en forestilling om, at først når de er overstået, skal vi til at leve, sådan rigtigt.

Vi skal lige have købt ind, så vi kan skynde os hjem og lave mad, så vi kan skynde os at spise, så vi kan skynde os at læse for børnene, så vi kan skynde os at få dem puttet.

Men det kan også handle om, at når blot man bliver færdiguddannet, så bliver livet atter værd at leve. Eller når først man skifter job, finder en kæreste eller går på pension, ja,…..så bliver man lykkelig.

I tankerne er vi hele tiden på vej videre. Vi er ikke nærværende. Vi forskyder vores eget liv."

Og sådan at forskyde vores liv, det gør os både stressede, triste og ulykkelige. Det gør at vi lever "u-egentligt".

Det tror jeg rammer mange af os i dag.

Mangel på nærvær i det vi foretager os. Mangel på ro og hvile og helt grunlæggende mangel på tro på at vi selv og livet er godt nok som det er.

Uden at være perfekt, så bare godt nok, som det er.

Sådan et budskab er sandelig både provokerende og befriende at høre.

Provokerende fordi vi tvinges til at slippe alle vores drømme og al vores trang til at være perfekte, men så sandelig også befriende, for er livet godt nok som det er, så kommer Gud aldrig tættere på os, end Han er det lige nu.

Og evangeliet er jo at Gud blev menneske, for at være med os, dér hvor vi er. For at hjælpe os med at bære, så det ubærlige bliver bærbar.

For at være sammen med os i sorgen og i tvivlen, for at vi ikke skal fortvivle.

Gud har accepteret vores liv og os, som vi er - og så er tiden vel inde til, at vi accepterer dét?

Amen

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring