Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 21. december 2003

4. søndag i advent

Johannes Døbers vidnesbyrd

Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en jøde om renselse, og de gik hen til Johannes og sagde: "Rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv, og alle kommer til ham." Johannes svarede: "Et menneske kan ikke tage noget som helst uden at have fået det givet fra himlen. I kan selv bevidne, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt forud for ham. Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Det er min glæde, og den er nu fuldkommen. Han skal blive større, jeg skal blive mindre.

Den, der kommer ovenfra, er over alle; den, der er af jorden, er jordisk og taler jordisk. Den, der kommer fra himlen, er over alle; hvad han har set og hørt, det vidner han om, og ingen tager imod hans vidnesbyrd. Den, der har taget imod hans vidnesbyrd, har dermed bekræftet, at Gud er sanddru; for han, som Gud har udsendt, taler Guds ord; Gud giver jo ikke Ånden efter mål. Faderen elsker Sønnen, og alt har han lagt i hans hånd. Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham."

Joh 3,25-36


Mon der ikke dybt inde i alle os mennesker, findes en helt grundlæggende angst for at være tilovers?

For at der ikke er nogle, der har brug for én, for være blevet glemt, fortrængt, skubbet ud i mørket?

Hvis vi skulle se tilbage på de virkeligt hårde slag i vores barndom, mon så ikke mange af dem netop har at gøre med følelsen af at blive til overs: dengang da der pludselig stod en vugge i forældrenes soveværelse, som nok rummede en længe ventet, men sandelig også en chokerende opmærksomhedskrævende lillebror eller -søster.

Eller de gange hvor udvælgelsen til rundboldholdene i skolegården fandt sted uden de voksnes indblanding, så man stod som én af de sidste, som hverken 1. eller 2. vælgeren overhovedet ville have på deres hold.

Eller da man på danseskolen stod tilbage med klamme hænder og spejdede efter de drenge, der ikke havde inklineret for én, så man endnu engang var henvist til at danse med dén anden pige, som også altid var til overs.

Hører man til de mennesker, der ikke har erindringer om sådan nogle situationer, så har man garanteret erindringer om mareridtene om, at de skulle opstå.

Og faktisk hører angsten for at være til overs jo ikke kun barndommen til.

Den truer også voksne, især i vores tid, hvor intet er givet på forhånd, hvor intet så at sige bare bliver ved af sig selv.

Derfor er voksne også altid truet af at blive til overs.

På arbejdsmarkedet, hvor de ældre hurtigt kan se sig overhalet og overflødiggjort af de unge, eller i ægteskabet, hvor vi med tidens skilsmissetal i baghovedet må regne med en - i al fald statistisk - risiko for at blive skiftet ud.

At være voksen er sandelig ingen garanti mod angsten for at blive til overs.

Og når det nu er sådan, hvordan i alverden skal vi så kunne forstå en mand som Johannes Døberen?

En mand, der næsten gør en dyd ud af at være tilovers; en mand der sammneligner sig med brudgommens ven, der længselsfuldt lytter efter brudgommen, så han kan overlade ham og bruden scenen, når de kommer.

En mand, hvis glæde er at blive mindre, så en anden kan blive størrer?

Det er svært at forstå hvordan man kan være glad for at være tilovers.

Og dog så findes der steder også i vores liv, hvor vi med Johannes ved, at vi er et redskab og at vores forehavende først er lykkedes, når vi er blevet overflødige og til overs.

Det bedste eksempel findes nok i vores forhold til vores børn.

For dér er vores fornemste opgave vel for så vidt at sørge for at de engang kan klare sig uden os, al den stund vi ved, at fremtiden er deres og ikke vores.

Og jeg tror også mange undervisere kender til det. Glæden over at være til overs, i de øjeblikke hvor undervisningen virkelig lykkes, og læreren ikke længere står imellem den, der skal undervises og det stof, der undervises i.

Det er glæden ved at se eleverne selv gå ombord i det, man har åbnet deres øjne for.

Så kan man trække sig tilbage, ud i periferien, for så skal eleverne nok klare sig selv.

Sådan en god følelse af at være til overs, kan man også kalde at være "mæt af dage".

Denne stille og rolige tro på at verden nok skal kunne klare sig uden mig;

Den skal nok gå videre, og mine kære skal nok klare, hvad de nu skal klare - også uden at jeg er der.

Så kan man mæt af dage lukke sine øjne og udånde en sidste gang.

Begrebet "mæt af dage" er som regel noget vi forbinder med begravelser, men den tilstand kan nu også indtræffe før døden.

Jan Lindhardt - biskop over Roskilde Stift - har for nyligt skrevet en bog, om at være en bi-person i sit eget liv.

Og det er egentligt hans pointe: At når vores liv lykkes, så er det fordi vi opfatter osselv som bipersoner. Kristus, der lever i os, og vores næste, er altid to vigtigere personer i vores liv end vi selv er det.

Jan Lindhardt går så vidt som til at sige, at skolen ikke skal respektere sine elever, men føre dem derhen, hvor de ikke havde tænkt sig at gå selv.

For hvis man kun gør det, man har lyst til, så bliver ens verden lille.

Opdragelse har at gøre med at drage børnene op på et niveau, hvor de ikke ville være kommet af sig selv.

For det er aldrig dét, vi selv vælger, der har den største værdi.

Det, vi selv vælger, kan jo vælges fra igen, og derfor bliver det, det mest ligegyldige i vores liv. Man er ikke bundet af det.

Nej, det er det, vi får givet, der er af virkelig betydning for os.

Som Johannes Døberen siger: "Et menneske kan ikke tage noget som helst uden at have fået det givet fra himlen."

Et barn f.eks. Vores eget liv, kærlighed, tilgivelse.

Det er alt sammen noget, vi får, og ikke noget vi selv vælger eller selv tager.

Altså kan man ikke være hovedperson i sit eget liv. Det bliver i hvert fald derefter, hvis man bilder sig det ind.

Når Johannes døberen taler om den fuldkomne glæde ved at Kristus bliver størrer og han selv mindre, så er dét at blive lille, ikke at forveksle med selvudslettelse.

Det er ikke sådan en mere eller mindre påtaget ydmyghed, men derimod er der tale om at se sig selv som et lille fnug i en meget, meget større sammenhæng.

I kristen sammenhæng som et uvurderligt og uerstatteligt fnug, men også blot et fnug blandt mange.

Et fnug, der ikke skal bære ansvaret for meningen med sit eget liv; et fnug, der ikke er sit eget livs begyndelse og slutpunkt og eneste mål.

Men som én, der har lov til at kredse om centrum og undrer sig og være taknemmelig.

Taknemmeligheden og glæden opstår faktisk når man i dybeste forstand oplever og opdager, at ens liv lykkes ved, at blive til overs.

Når man opdager alt det, der kommer til én udefra og ovenfra igen og igen. Fra den, der kommer ovenfra - nemlig Kristus!

Han kommer ovenfra og er over alle, siger Johannes.

Han kommer - ikke fordi vi vil det, vi vælger det, eller vi får det til at ske.

Nej - det skete i de dage - julens budskab; og det skete faktisk ganske uden vores medvirken.

Vi var vel nærmest mest tilovers. Og heldigvis, for det er vores største glæde.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring