Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag den 18. januar 2004

2. søndag efter helligtrekonger

Livets vand

Jesus kom da til en by i Samaria, der hed Sykar, i nærheden af det stykke jord, Jakob gav sin søn Josef. Dér var Jakobskilden. Træt af vandringen satte Jesus sig så ved kilden; det var ved den sjette time.

En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: "Giv mig noget at drikke." Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad. Den samaritanske kvinde sagde til ham: "Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?" - jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre. Jesus svarede hende: "Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand." Kvinden sagde til ham: "Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?" Jesus svarede hende: "Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv." Kvinden sagde til ham: "Herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste og gå herud og hente vand."

Han sagde til hende: "Gå hen og kald på din mand, og kom herud!" Kvinden svarede: "Jeg har ingen mand." Jesus sagde til hende: "Du har ret, når du siger: Jeg har ingen mand; for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt."

Kvinden sagde til ham: "Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem." Jesus sagde til hende: "Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed." Kvinden sagde til ham: "Jeg ved, at Messias skal komme" - det vil sige Kristus; "når han kommer, vil han fortælle os alt." Jesus sagde til hende: "Det er mig, den der taler til dig."

Joh 4,5-26


Det var ved den sjette time. Altså midt i middagsheden at dette underlige møde mellem Jesus og den samaritanske kvinde fandt sted.

Jesus sad alene ved brønden, og kvinden kom alene derud for at hente vand.

Én ting er at hun er samaritansk. Noget andet er det, vi senere får at vide om hende; hun har haft 5 mænd og ham hun har nu, er hun ikke gift med.

Måske var det derfor hun søgte ud til brønden på det tidspunkt, hvor alle andre foretog sig så lidt som muligt, og helst i skyggen.

For at undgå spydige kommentarer og nedladende blikke.

Og der mødtes de så - jøden og samaritaneren, manden og kvinden - et møde der for den almindelige moral var ganske utilstedeligt.

Og det viser sig hurtigt at det er den underlige samtale de fører så sandelig også.

Jesus spilder ikke tiden med small-talk, men siger til kvinden at hvis hun vidste hvem han var, ville hun straks bede ham om levende vand.

Måske forstår hun ikke rigtigt hvad han siger, måske vil hun bare gerne blive lidt længere i den velkendte konkrete verden, der handler om spande og brøndvand, fordi hun bliver utryg ved de perspektiver Jesus pludselig åbner op for.

Hun svarer i hvert fald i øst, hvor der bliver spurgt i vest.

Det siges ellers at samtale fremmer forståelsen; men lige her synes det ikke at være tilfældet.

Men hvem har ikke også oplevet samtaler hvor der overhovedet ikke opstod nogen form for forståelse?

Ikke nødvendigvis fordi man ikke kunne forstå hinanden, men fordi man et eller andet sted ikke ville. Et forsøg på at holde sig den anden, eller den andens budskab fra livet.

Fordi man måske fornemmede at budskabet stak dybere end man synes man var parat til.

Det kan være angst for at blive afsløret som uvidende eller uværdig. Angst for forpligtelse og ansvar. Angst for at den anden skal opdage noget om én selv, man ikke vil have frem i lyset.

At man er en anden, end den man udgiver sig for at være. Eller angst for at man selv tvinges til at se det i øjnene.

Der kan være grunde nok til at holde sig andre folk fra livet.

Men man kan ikke gøre det i en uendelighed.

For det flygtige kan vi bare ikke leve af.

De flygtige bekendtskaber er os ikke nok, for de er ikke forpligtende og de kommer aldrig til at lære os noget om os selv.

Kvinden her slipper heller ikke.

Hvor hun prøver at blafre bort holder Jesus hende fast, fordi han ved at hun - og alle mennesker - har brug for at kunne stikke rødderne ned i noget mere bestandigt.

At kunne øse af en rolig kilde, som kan læske det udtørrede livsmod.

Og Jesus siger at det er lige præcis hvad han kan give os.

"Enhver der drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv."

Og så er vi faktisk ved én af pointerne for, hvorfor dét lige netop skulle siges til en samaritansk kvinde.

Striden mellem jøderne og samaritanerne stod nemlig om hvor Gud rettelig skulle tilbedes.

Var det i templet i Jerusalem eller var det på et bjerget Garizim i Samaria?

For Jesus var det ligegyldigt.

"Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv."

Hvor du end er, er Gud der også.

For Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.

Gud er uden begrænsninger - og Han sprænger menneskelige grænser.

Vi kan ikke spærre Ham inde i templet i Jerusalem, eller i Den danske Folkekirke, eller hvor vi nu synes Han mest af alt burde være.

Astrofysikeren Jens Martin Knudsen har sagt i et interview, at måske ses Gud bedst gennem tårer - gennem sorg og lidelse.

Han mener i hvert fald ikke, man møder Ham på vej mod Mars i sit rumskib; - om det så vil lykkes os at komme aldrig så langt på det felt.

Hverken himlenes himle eller templet i Jerusalem kan rumme Gud.

Derfor kan også denne samtale finde sted mellem Jøden Jesus og den samaritanske kvinde.

Der er i øvrigt intet i fortællingen, der tyder på at kvinden ved brønden var hvad man i dag ville kalde "et søgende menneske".

Det eneste hun søgte, dér ved den sjette time ved brønden, det var måske at få fred fra andres domme over hende og hendes liv.

Hun søgte ikke Gud - men hun blev nu fundet alligevel.

Og på den måde undslap hun nok andres dom og blikke, men hun undslap ikke Guds dom; for da Jesus fortalte den samaritanske kvinde at han godt vidste, hvem hun var, og hvordan hendes liv så ud, så sagde han også at han godt vidste at hun var skyldig.

Skyldig i ikke at leve op til datidens ideal om en retfærdig livsførelse.

Men så tilgiver han hende hendes synder.

Og han gør det ved noget så dagligdags, som at bede om vand.

Der er nemlig oprejsning i at blive bedt om noget.

Der er tillid i det. Hun er pludselig én, som en anden mener at kunne forvente sig noget af. Hun er én, som har noget godt at give.

Kvinden går ikke nedbøjet og angrende fra at have mødt sin dommer, nej, faktisk fortæller Johannesevangeliet at hun går glad tilbage til landsbyen og siger til de andre: "kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort."

Ja, hun bliver endda så glad at hun lader fortid være fortid og glemmer sin vandkrukke ved brønden.

For hun blev sat fri til at stå ved sit liv.

Hun blev set, som den hun var, og fundet god nok alligevel.

Og den tilgivelse er vel i bund og grund det levende vand, som kvinden ikke selv kan hente op fra brønden, men som skal gives hende af Jesus.

Det levende vand, syndernes forladelse, som er kilden i hende og os, til at vi overhovedet kan holde ud at leve.

Amen

Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk