Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag den 8. februar 2004

Søndag septuagesima

Lignelsen om de betroede talenter

Jesus sagde: "Det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren."

Matt 25,14-30


Hvem kan stå som retfærdig for Gud? Spurgte Job fra det gamle testemente.

Job, der sad midt i askedyngen og skrabede sig i sårene med et potteskår; han, der havde fået frataget ALT hvad han havde, selvom han dog egentlig i egne og andres øjne netop var en retfærdig mand.

Hvis ikke han kunne, hvem kan så stå som retfærdig for den dømmende og straffende Gud, Job rasede imod midt i sin elendighed.

For Jobs gud var en hård mand, der høster hvor han ikke har sået og samler hvor han ikke har spredt.

Så hvem er dog retfærdig for Gud?

Kan vi leve vores liv, så vi til slut kan stå som retfærdige, uden der kan sættes en finger på vores livsførelse, eller er vi ikke tværtimod alle syndere for Vorherre?

Det spørgsmål tager dagens lignelse, lignelsen om de betroede talenter op.

Det er en lignelse der handler om synd og retfærdighed, om frimodighed over for Gud og livet.

For frimodigt, det er lige sådan de to første tjenere, kastede sig ud i livet og handlede med deres Herres penge. De fik ros på dommens dag og gik ind til deres herres glæde.

Hvorimod den sidste tjener; han, der vrangvilligt havde gravet sin ene talent ned i jorden, dømmes hårdt; ikke fordi han ikke havde tjent så mange penge som de to andre, men fordi han slet ikke havde villet give livet og muligheden en chance.

Den sidste tjener er billedet på det menneske, der er aldeles uden frimodighed; én, der krampagtigt forsøger at stå som retfærdig overfor Gud, og vil kunne svare Ham hvad Hans er.

For lignelsen fortæller os at det aldrig kan lade sig gøre.

Vi kommer aldrig til at stå som retfærdig; At have skyldfrihed overfor Gud som sit mål, er og bliver en vanvittig og livsødelæggende tanke.

Det er langt mere interessant at se på hvor den frimodighed de to første tjenere lægger for dagen mon kommer fra.

For også de skal jo stå til regnskab; og de har endda fået langt mere betroet, og dermed også langt mere at gøre regnskab for.

Mon ikke også de kendte deres Herre som en hård mand, der høster hvor han ikke har sået og samler hvor han ikke har spredt? Mon ikke også de ser deres herre som den Gud Job beskriver?

Nej, det gør de åbenbart ikke!

De forholder sig tværtimod til deres Herre i tillid, og derfor tør de forvalte det, han har betroet dem til liv og glæde og gavn.

Og de to tjenere viser os at deres billede af Gud, er det rigtige billede.

Nok er der dom - nok skal der gøres regnskab; men vi skal ikke frygte dommens dag og krampagtigt forsøge at holde fast i en retfærdighed, som vi slet ikke har, for dermed blot at tabe hele vores liv på gulvet - grave vores talenter ned.

Lignelsen om de betroede talenter minder mig altid om Aastrups salme: du gav mig O herre en lod af din jord.

I det sidste vers skriver han:

Så lær mig da Herre at dig til behag,
jeg bruger det pund, mig blev givet.
At fylde med hæderlig virke min dag,
At hjælpe og værne om den, der er svag
At elske, thi deri er livet.

For vi har også fået noget betroet. Vores pund, vores liv, og det "virkefelt", der nu blev vores. Om vi er landmænd, så fik vi en lod af Guds jord, om vi er alt muligt andet, så fik vi også dét med Guds vilje og velsignelse, til at fylde vores plads ud, så godt som vi nu kan det.

Vi har fået vores liv af Gud. Måske er det bare at sammenligne med den ene talent, måske er det hverken glamourøst eller succesfuldt, men det er dog et liv, betroet os af Gud, og til for at leves og ikke blive gravet ned.

At bruge vores talenter, der gør vi en gang bedst ved at være lige præcis dem vi er.

For der er ingen, der er bedre til at være mig, end lige netop jeg er, og derfor bruger man sine talenter bedst ved at være sig selv.

Karen Blixen har skrevet et eventyr, der hedder "Peter og Rosa".

Det handler om drengen Peter, der vokser op hos sin onkel, præsten i Søllerød, og om præstens datter Rosa. Peter er skabt til at blive sømand, hele hans længsel gælder søen; hans hjerte er fyldt med skibe: skonnerter og fuldriggere.

Men i præstegården bliver Peter holdt til bogen, og i præstens hus er døden til stadighed nærværende; den bliver nidkært holdt beboerne for øje.

At vokse op dér er for de to unge en kamp imod kræfter, der vil mane dem til at opgive det farefulde liv. - Peter kan ikke udfolde sig efter sin bestemmelse. Han siger i en samtale med Rosa:

"Jeg har set på stjernerne", blev han ved, "på havet og træerne, og på dyrene og fuglene også - og jeg har set, hvor godt de alle falder ind med Guds plan med dem og bliver netop, hvad Han har villet, at de skulle være.

Synet af dem må være glædeligt og opmuntrende for Gud....jeg har følt, når jeg har tænkt på det, at synet at mig må gøre Gud tung om hjertet"..."jeg så en ræv forleden dag...jeg tænkte, mens jeg så tilbage på den, at den forstod sig på at være ræv, sådan som Guds mening med den har været. Alt hvad den gør eller tænker er just helt og holdent ræveagtigt, der er ingenting ved den, fra dens øre til dens hale, som Gud ikke har villet have der, og den blander sig ikke i, den krydser aldrig Guds plan med den"......"det er Gud, vi har at tjene og glæde, Rosa. Ja, selv om vi kun kunne glæde og more Gud et eneste øjeblik, så ville det dog være noget stort".

Og så vil Peter leve i frihed, og han løber hjemmefra. Rosa følger med ham, for hun elsker ham.

Det er Gud vi har at tjene og glæde; og det gør vi allerbedst ved at være dem, vi er. Ved at bruge det liv vi har fået, udfolde vores talenter og ikke grave dem ned.

Men det kræver mod at være den, man er. Det kræver mod at udfylde det liv man har fået betroet. Det kræver mod at være en synder.

Peter måtte løbe hjemmefra, og det blev dyrt for ham at følge sin bestemmelse.

Vi kan trøste os med at vi gør det på Guds befaling, og under Hans nåde.

At livet i grunden er Hans; at vi skal leve det med regnskabsdagen for øje, - men ikke i frygt. For når regnskabsdagen kommer så er vi allerede købte og ikke solgte. Vi er vejede og fundet gode nok, for Kristus selv står på vægtskålen sammen med os.

I tillid til den nåde, kan vi driste os til at være os selv.

For skulle vi fristes til at spørge "har jeg mon gjort nok overfor Gud til at stå som retfærdig" er den hårde mand, der høster hvor han ikke har sået, mon tilfreds med hvad jeg kan og hvad jeg har gjort?

Så er svaret jo hver gang: "Nej, Gud er ikke tilfreds med hvad du kan og hvad du har gjort"

Men Gud er altid tilfreds med den du er.

Amen

Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk