Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag den 22. februar 2004

Fastelavns søndag

Jesus helbreder en blindfødt

Jesus tog de tolv til side og sagde til dem: "Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå." Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt.

Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: "Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi." Da råbte han: "Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!" De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: “Davids søn, forbarm dig over mig!" Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: "Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?" Han svarede: "Herre, at jeg må kunne se." Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende, din tro har frelst dig." Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud.

Luk 18,31-43


"Det sete afhænger af øjnene, der ser".

Det tror jeg alle kan være enige om.

Og det er vel også derfor der tit er behov for mange vidner i en retssal fx, for at få så nuanceret et billede af hvad der skete; fordi ingen så sandheden, men alle så hvert sit.

Faktisk pågår der til stadighed en samltale om hvad virkeligheden i grunden er. Det ved man, hvis man har prøvet at "ordne minder" sammen med sin mand eller kone.

For hvordan var det nu dengang vi mødtes; eller dengang vores børn blev født.

Var der noget allerede ved den dér nytårsfest, eller var det før eller efter navlestrengen blev klippet at jordemoderen sagde tillykke, det blev en dreng?

Det viser sig med garanti hurtigt at det er man overhovedet ikke enige om.

Virkeligheden er ikke bare én ting; Den afhænger af øjnene, der ser.

I en af sine romaner fortæller den svenske forfatter Göran Tunström om drengen Johan og hans kummerlige tilværelse.

Det er historien om at være barn i en alt for stor børneflok med en ugidelig og drikfældig far, og en forslidt mor. I familiens faldefærdige rønne af et hus er alskens elendighed samlet: vold, druk og sindsforvirring.

Men der er også lyspunkter; og et af dem er Johans højdedragsoplevelse.

På sine ture rundt i omegnen er han en dag kommet op på højdedraget uden for byen, og landskabet ligger udbredt foran ham.

"Johan så verden og et landskab træde frem, og han oplevede, at han var en del af en større sammenhæng end den, der blev ham budt på Torvnäs.

Oh, dale og højdedrag. Oh, udsigter som øjet drak. Verden var større end ham. Det højeste er at skue Gud. Det næsthøjeste at stå på Tossebergshøjden og se ud over denne verden.

Før havde Johan troet at verden var lav, men her hvor landskabet træder frem for hans øjne, spørger han overvældet sig selv: "levede han virkelig midt i alt dette? Var han en del af alt dette?"

Han beslutter på stedet at tage sin stedfar og sine forhutlede søskende med derop og vise dem "hvordan verden virkelig ser ud".

Så er han nemlig sikker på at meget vil forandre sig. Selv den bøvede og aggressive stedfar vil ændre sig. Johan kan tydeligt se ham for sig, hvordan han vil vende sig først ud mod landskabet, så mod ham selv og sige: "er det virkelig sådan det ser ud? Havde man bare vidst det!" Underforstået at så skulle alt have været anderledes.

Det er nu ikke det der sker; stedfaderen er ikke sådan lige at ændre på.

Men Johan blev ændret. Han så den virkelige virkelighed. Den virkelighed, der gemmer sig bag vores overfladiske betragtning af det, vi normalt regner for virkeligheden.

Han fik givet øjne at se med.

Så han - i et øjeblik af tro - kunne se at Gud er verdens inderste virkelighed. At vores liv er størrer end det vi kan sige os selv og selv regne ud. Der er noget udenom os også, noget at leve vores liv ud imod.

Der er mening til - også selvom vi ikke altid kan se den, og sjældent fatter den.

Johan SÅ pludseligt - ikke kun med øjnene, men også med hjertet.

Og når man ser med hjertet så ser man Guds virkelighed i verden.

Kærlighed gør ikke blind - kærlighed gør tværtimod seende.

Den blinde tigger ved vejen mod Jeriko; - han kunne også se.

Se med hjertet, så han i Jesus så Guds og Davids søn.

Han så i Jesus "som i et spejl, i en gåde" - den kærlighed, der ikke søger sit eget. Den kærlighed, der tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Den kærlighed, der aldrig hører op. Guds kærlighed til os.

Vores blindhed til trods.

Den blinde tigger så med tro. Og dermed så han mere end de fleste.

Sikkert også mere end mange af disciplene kunne se. De troede stadig på at nu var tiden inde til at ride mod Jerusalem og indtage byen, som sejrsherrer.

De troede på at Jesus ville overtage magten, og endelig vise alverden at hans virkelighed også var den sande virkelighed.

Sådan som de fik en forsmag på det palmesøndag.

Men tiggeren - tror jeg - så i Jesus at Guds virkelighed allerede var tilstede i det skjulte.

At det nok var en triumferende Jesus palmesøndag, men at han i virkeligheden red sin egen død i møde.

At det nok var en ydmyged Jesus på korset, men at han i virkeligheden var den ophøjede.

At dødens triumf langfredag i virkeligheden var dødens fallit.

Alt det så den blinde tigger.

For hans tro var tro på at Jesus - alle påskebegivenhederne til trods - alligevel var den forjættede Messias, Guds søn.

Derfor råbte han så højt, da han hørte følget gå forbi.

Fordi han i et glimt havde set at Jesus ikke kunne gå forbi ham uden at gøre kærlighedens gerninger.

For gjorde han alt muligt andet: indtog Jerusalem og smed romerne på porten, opildnede skarerne; om han end talte med menneksers og engles tunger, men ikke havde kærlighed - ja, så kunne det hele også være ligegyldigt.

"Din tro har frelst dig", sagde Jesus til tiggeren.

For tror du virkelig at jeg kan gøre dig seende, så kan jeg ikke gøre andet.

Vi skal synge det i den næste salme:

"Det er den sande kærlighed,
der målet vil og vejen véd,
og dog MÅ standes ved at se
sin næstes nød, sin broders vé."

Og deri ligger alt vores håb gemt.

Amen

Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk