Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag den 29. februar 2004

1. søndag i fasten

Om misundelse

Apostlene kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største. Da sagde han til dem: "Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.

Jer er det, der er blevet hos mig under mine prøvelser, og ligesom min fader har overdraget mig Riget, overdrager jeg det til jer, for at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige, og I skal sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.

Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre."

Luk 22,24-32


I dag skal vi høre om misundelse. Misundelse som vi udmærket kender fra vores eget liv, og som disciplene tilsyneladende også kendte til, med al deres indbyrdes kappestrid om hvem der er størst;

I det gamle testamente hører vi også om misundelse: Kains misundelse på Abel, og selv den første menighed må have kendt til den, eftersom Jakobbrevets bliver nødt til at formane om at alle altså er lige, så vi faktisk slet ikke har nogen grund til at misunde hinanden.

Bibelen er spækket med historier om misundelse; kampen om forældrenes eller Guds gunst.

Tænk bare på Isak og Ismael - Abrahams to sønner, den ene med trælkvinden Hagar og den anden med hustuen Sara.

Eller et slægtled senere: Esau og Jakob, hvor den sidste jo som bekendt på det nederdrægtigste snød sin storebror for førstefødselsretten og faderens velsignelse.

Jakobs 12 sønner sælger den næst-yngste Josef til en egyptisk karavane, for at slippe af med ham, fordi han var faderens øjesten.

Og så videre....

Jesus spiller selv på temaet i sine lignelser, som fx om den fortabte søn, hvor storebroderen bliver så forfærdentlig sur, da den fortabte lillebroder kommer hjem til forældrene og fedekalven og han selv ikke synes der var nogen, der havde lagt mærke til ham.

Misundelse er én af de 7 dødssynder. Og misundelse hænger sammen med synd;

Det er ikke noget tilfælde at første gang vi i bibelen støder på misundelsen og ser dens virkning, er hos Kain og Abel, lige efter menneskets fald og fordrivelse fra paradis.

Mennesket lukkede synden ind i sit liv, og en af frugterne af det, er misundelsen.

Derfor er misundelse heller ikke noget vi "selv kan gøre for". Misundelse er en følelse, og dem, er vi som bekendt ikke herrer over. Følelser er der, når de vil, ikke når vi vil.

Som nu Kain; Han havde ladet sig friste til at høre på den stemme der hviskede til ham at han ikke var lige så god som sin bror, at han var mindre værd - og, stemmen har sikkert hvisket videre, at for at blive lige så god, for at Gud Herren skal få øje på dig igen og elske dig igen, så må du få din broder til at forsvinde.

Den onde frister os til at se en forvrænget virkelighed. En virkelighed der vender på hovedet.

En virkelighed, der siger, at elsker Gud min nabo, så er der mindre kærlighed til mig. Går det godt for min nabo, så forbruger han af lykken, så der ikke er noget tilbage til mig.

Som om kærlighed og velsignelse og lykke var afgrænsede størrelser, der kunne bruges op og forsvinde.

Men tror man det, er det logisk nok at strides om det.

Falder man i, og giver sig hen til den lokkende stemme, der fortæller én, at sådan hænger livet sammen, ja så man jo kaste sig ud i det helt store slagsmål, hvor det gælder om at rage til sig, før det er for sent, og andre har taget det man vil have, lige for næsen af én.

Også disciplene falder i en gang i mellem.

Hvem af os er mon den største? Hvem af os er tættest på Jesus? Hvem bliver foretrukket af Gud? Hvem får mon lov til at sidde på tronerne på den højre og venstre side når engang Guds Rige endegyldigt kommer?

Og lige i dag endda så meget desto værre som at det sker umiddelbart efter at Jesus har indstiftet nadveren.

Det ritual, der om noget er fællesskabsstiftende og ment til at få os til at indse at i Guds perspektiv er de forskelle, der er mellem os, intet andet end ubetydelige krusninger på overfladen. I nadveren er der en "enshed", der gælder for os alle. For Gud er vi alle lige meget værd.

Men disciplene strides alligevel denne skærtorsdag, og selvom de har gjort det mange gange før, og mange gange før blevet irettesat, så bliver Jesus faktisk ikke så vred, som situationen ellers kunne retfærdiggøre.

For han kender os.

Han ved at vi er så bestemte af synd i vores liv, at vi slet ikke kan lade være. Han ved at det er synden der virker misundelsen - og godt nok er det os, der formidler og bærer synden frem fordi vi ikke er stærke nok til at bekæmpe den, men han ved også at i sidste ende er synd allermest synd for mennesker selv.

Det fordrejer vores liv og vores blik for hinanden

Og når det sker - når vi fordrejer vores liv med hinanden - og ser på hinanden med ondskabsfulde øjne og leder efter hinandens fejl for at kunne bruge hinanden som skamler til at kravle op på, ja, så er det i virkeligheden mest synd for os selv.

For gør vi det, har vi solgt vores sjæl til fanden - vi har bøjet knæ for synden der lurer ved døren og frister os til - udfra trusler om vores eget mindreværd - at prøve på at pille vores medmennesker ned.

Men Jesus ved at vi er sådan. Han ved at vi er skrøbelige, at vi kommer til at høre efter den fristende stemme, fordi vi ikke har tro nok til at modstå, og tro nok til at holde fast i, at der er kærlighed og velsignelse nok til os alle sammen.

Jesus ved at selvom vi i virkeligheden er lige overfor Gud så prøver vi hele tiden på at få det til at se anderledes ud.

Fordi Jesus ved at vi er sådan, ved han også at han må gå den sidste del af vejen fra skærtorsdag til påskedag alene.

For vi falder i søvn, sakker agterud, forråder og fornægter, og stikker helt af til sidst, men alligevel fortsætter Jesus med at vise os at det største er at tjene. Sådan som han tjener os ved at indtage disciplenes og vores plads på korset i stedet for os.

--

Ensheden - at vi altså er lige overfor Gud, og ingen er mere velsignelse end andre - oplever vi hver gang vi går til alters.

For her sidder vi til bords på kanten af Guds Rige. Her husker vi at Kristus til stadighed tjener os, og når vi rejser os og går væk fra alterbordet, så siger han til os, at Han har styrket os og opholdt os, i en sand tro til det evige liv.

Og sådan svarer han faktisk på Kains spørgsmål: "skal jeg virkelig vogte min bror?"

"ja, du skal", siger Jesus, "Du skal ikke alene vogte ham, du skal også styrke ham."

For det har du fået kræfterne til nu.

Med Guds velsignelse er vi set på og fyldt op af Guds kærlighed, så vi kan gå herfra som frie mennesker - frie til at tjene vores brødre og søstre, i vished om at vi altså er mindst ligeså meget værd som dem.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk