Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag den 28. marts 2004

Mariæ Bebudelse

 

Da sagde Maria:
"Min sjæl ophøjer Herren,
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde.
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen,
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver,
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel
og husker på sin barmhjertighed
som han tilsagde vore fædre -
mod Abraham og hans slægt til evig tid."

Luk 1,46-55


I dag er det Mariæ Bebudelsesdag.

Det er 9 måneder før juleaften - den dag, hvor Englen Gabriel kommer til Maria og fortæller hende at hun skal blive med barn og føde Guds egen søn.

At den unge pige skal blive med barn og føde en søn hørte vi allerede hos profeten Esajas.

Vi hørte også, at han skulle have navnet Immanuel, der betyder "Gud med os".

Det blev nu ikke det navn Jesus fik, men ikke desto mindre blev det faktisk den opgave han tog på sig, netop at være med os. Han blev "Gud med os".

Hans navn: Jesus, derimod, betyder "Gud frelser", og det siger noget om måden Gud er med os på.

Ikke som dommeren, eller linievogteren, der nidkært holder øje med alle vores skridt, og lader straffen falde, hvis vi træder ved siden af - men Gud er tværtimod med os netop som den, der frelser.

Vi hører i dag, at idet den almægtige Gud vil føre sin plan ud i livet om at være med sit menneske, så bruger Han tilsyneladende de underligste metoder og de særeste redskaber.

Det er ikke en velbjærget kvinde fra Jerusalem Gud har udset sig til at tage vare på sin Søn; - det havde dog vel ellers kunnet borge for en ordentlig opvækst i trygge rammer og en størrer sikkerhed for overlevelse end en kold og klam fødsel i en stald, og umiddelbart derefter flugt over hals og hoved til Ægypten.

Men sådan skulle det åbenbart ikke være; tværimod var det Maria, der fandt nåde for Herrens øjne - en helt ung kvinde fra Nazareth.

Og der er flere ting ved Marias historie, der har slået mig.

For det første at hun; - som i øvrigt også mange andre af personerne i bibelen - ikke sådan går og "snakker med Gud til hverdag".

Det er noget meget specielt, når det sker.

Guds øjne er faldet på Maria, og han henvender sig til hende gennem sin engel Gabriel, der meddeler hende at hun var udset til at føde Guds egen søn.

For Maria må den oplysning være kommet som ud af den blå luft.

Det er klart at det første englen siger til hende er : frygt ikke!, for når man møder noget så forunderligt og usandsynligt og absolut ikke -heller ikke for Maria - dagligdags som en engel, ja, så er frygt da den mest nærliggende følelse.

Fuldstændig som havde Gud fundet på at meddele sig til én af os i dag.

Maria var ikke anderledes end et hvilkent som helst andet menneske. Hun havde ikke mere tro end andre, sikkert heller ikke mere tro end de fleste af os i dag har.

Det er først den kirkelige traditionen, der langt senere gør hende til noget specielt. Især den katholske tradition, indenfor hvilken man næsten kan få den fornemmelse at hun fylder mere end den søn hun gav liv til.

Men altså, holder man sig til bibelens ord, og ser bort fra kirkens tradition, så er Maria i sandhed et helt almindelig menneske.

En ung pige, der, ligesom alle de andre unge piger, sikkert gik og drømte om mand og børn, et lille hus og et liv som håndværkerkone i sin lille landsby.

"Jeg er Guds ringe tjenerinde", siger Maria om sig selv. Og så lovpriser hun Gud, for at have ophøjet det ringe, for at have set til det gennemsnitlige.

Og den lovprisning fortæller os en stor del om hvem Gud er og hvad tro i grunden er.

Først og fremmest vil Gud tilsyneladende godt have med kedelige, gennemsnitlige leverpostejs-spisende danskere at gøre. Noget så ordinært som helt almindelige mennesker kan Han ligefrem finde på at bruge som redskaber for at få sin vilje ført ud i livet.

Så Han ville også kunne finde på at henvende sig til én af os.

Og hvis Han gør det, er jeg sikker på at det menneske vil opleve det som Maria gjorde det.

Som et Guds ord, der samtidigt med at det siges, også skaber, hvad det nævner.

Når Gud siger til Maria at hun skal blive gravid; - ja, så bliver hun det i samme sekund. Sådan er Guds ord forskellige fra alle vores ord, der bare omtaler virkeligheden.

Guds ord skaber virkeligheden.

Og det gør Guds ord netop også for Maria.

For ikke et øjeblik havde hun gjort sig fortjænt til Guds udvælgelse. Der var intet i hendel liv indtil da, der kunne have overbevist Gud om, at "her er hun. Her er hende, der er egnet til at føde min søn."

Det forholder sig nemlig omvendt. Det er da Gud vælger hende - da bliver hun egnet. Da Gud vælger hende, skaber Han samtidig Jomfru Maria, den helgen der har fået æren af at blive nævnt i vores trosbekendelse; - hende, der bliver dyrket verden over.

Men netop ikke dyrket for hvad hun var i sig selv, men for hvad Gud skabte ved hende.

Og det fortæller os så noget om tro. For Marias store bedrift var egentlig bare "at give plads".

At være så almindelig og ordinær - og ikke tænke andet om sig selv, end at det var det, hun var - så der ikke var noget, der stod i vejen for at Gud kunne fylde, og Guds herlighed kunne vises ved hende.

Maria kan lære os om tro. Hun kan lære os at tro ikke er en åndelig kraftpræstation, som vi skal kunne levere for at Gud gider have noget med os at gøre.

Tro er ikke at bilde os noget ind om virkeligheden, dér hvor vi enten ikke forstår den, eller ikke kan forlige os med den.

Tro er tværtimod at give afkald på at overskue eller begribe det, der alligevel bliver ved med at være uoverskueligt og ubegribeligt.

Tro er at se virkeligheden, som den er, tage den til efterretning; - og samtidigt kunne holde det ud man ser!

For én selv og ens egen virkelighed er kun til at holde ud at se i øjnene for den, der samtidig hører, at Gud har set i nåde til sin skabning og husker sin barmhjertighed til evig tid.

Tro er at lægge sit liv i Guds hænder, som Maria gjorde det, og gøre sig selv lille og ringe for at Gud kan blive stor.

Gør man ærligt dét, så vedkender Gud sig gerne sit slægtskab med det almindelige og ordinære.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk