Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 11. april 2004

Påskedag

Efter Sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel sted ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne: "Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå¨. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det."

Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det.

Matt. 28,1-8


I dag er vi lige midt i orkanens øje. Den dag, hvorom alting drejer sig.

Den dag, som hele resten af kirkeåret er indrettet efter, den dag, uden hvilken der slet ikke ville være nogen kristentro, den dag mange mange mennesker verden over lever deres liv på.

Det er i dag det sker. Og som en orkan vælter op og ned på naturen og sætter sine spor, sådan går dagens evangelium heller stille for sig.

Der er både jordskælv og vælten med store sten.

For intet mindre kan gøre det.

I dag skaber Gud, - som på den første skabelsesmorgen - ud af intet.

Han kalder liv ud af døden. Det er en helt ny begyndelse, en nyskabelse.

Jesus, der på alle menneskers vegne led døden i fredags. Blev begravet sammen med al vores synd og skyld, er nu - også på alle menneskers vegne - oprejst fra de døde.

Gud har skabt mennesket på ny. Den gamle Adam er død, Kristus er den nye Adam, som Paulus siger det.

Menneskehedens ældgamle historie om oprør mod Gud og syndefald, fordrivelsen fra paradiset, fra Guds åsyn - den er der nu slået en streg over.

Gud har i Kristus skabt mennesket på ny. Han har ladet alt det gamle begrave sammen med Jesus og har ladet det nye forhold, Gud og menneske imellem, opstå sammen med Kristus.

Man aner en flig af hvad Jesus sagde om sig selv: at Han var vejen, sandheden og livet.

Og tænk hvis kvinderne der kom ud til graven tidligt i morges, slet ikke havde haft mod til at fortælle om det. Tænk hvis de - som der står i Markusevangeliet - flygtede fra graven og ikke sagde noget til nogen, for de var meget bange?

Det ville have været lige så slemt, som hvis Kristus slet ikke var opstået fra de døde.

Uden Ordet om det, der var sket, intet liv, ingen opstandelse.

Uden Ordet ingen nyskabelse. Opstandelsens virkelighed lever af at blive forkyndt, udråbt fra tagene, fortalt til alverden; den lever af at vi samles om søndagen og til påskegudstjenester og synger vidunderlige salmer om Frelseren, der stod op af døde. "Hører du helvede, vor morgensang, Kristus opstod fra de døde!"

Ta' den!

Det er virkelig livets triumferende sejr over døden. Og vi bliver ved med at fortælle om det, for at det aldrig skal glemmes at Gud har magten over både liv og død.

Det levende Ord, der åbner verden og kalder nyt liv frem, der hvor der ellers kun var tomhed og øde,

det Ord, der kan få livet til at blomstre mellem mennesker, det skal der altid fortælles om.

For det Ord skulle gerne gå i kødet også på os.

Så vi, når vi som en anden langfredag har lukket os inde og rullet stenen for, så alt er blevet mørkt og udsigtsløst, at også vi så kan opleve at stenen rulles fra og lyset vælder ind og vi kaldes ud til liv og sammenhænge med andre mennesker, der stadig vil os.

Dét vi i kirken kalder for "syndernes forladelse og kødets opstandelse"

Men måske skal der et helt jordskælv til for at vælte stenen fra vores hjerter?

Måske nager tvivlen stadig.

Jammen, er det sandt? Spørger vi, stadig fulde af skepsis. Er det sandt: Har vi noget at betyde?... Stod han op, som ordet går? Mon hans ord igen opstår?

JA! Ja, - du påskeblomst med dit evangelium om nyt liv - ja, jeg ved du siger sandt, frelseren stod op af døde, det er hver langfredagspant på en påske morgenrøde.

Og hvad er da "gravsegl, sværd og skjold"? Hvad er da håbløshed og død, og alt det, der vil lukke inde og lukke ude?

Det er ingenting! Overfor den levende Kristus er håbløsheden og døden virkelig ingenting.

"Avner kun, når han vil ånde" - som man i høsten kastede kornet op i luften for at lade avnerne flyve bort med vinden, sådan blæses død og håbløshed og mismod og angst langt væk med Herrens varme åndedrag.

Når Ordet bliver levende og får store tunge sten til at falde fra vores hjerter og rulle bort, så åbnes udsigten fra det lave; fra dødningehjem til de levendes land.

Så kan vores sind fyldes af så megen glæde at det flyder over, og man bare i forundring må udbryde: Kristus er opstanden, han er virkelig opstanden!

--

Sognepræst Ingrid Schrøder-Hansen fortæller til sidst i sin fremragende genfortælling af Det Ny Testamente om apostlen Johannes, der nu er blevet gammel og er taget til fange, og har siddet natten igennem sammen med trællene i stenbruddet på Patmos og fortalt dem om sine store syner.

Om Kristus den Opstandne, som nu sidder på sin trone og siger: "Se jeg har åbnet en dør for jer, som ingen kan lukke."

De havde lyttet. De havde sunget: "Herre Jesus kom til os med livets lys." Den ene sang havde afløst den anden. De havde talt om Det store Håb, der var tændt. Om Kristus og alt hans, natten igennem.

Ingen havde haft lyst til at sove.

"Lavt mod øst begyndte himlen at gløde. De gik udenfor og så lyset stige og brede sig som vinger i violette, røde, gyldne, ja, i himmelske farver."

"Da den rungende jernplade kort efter flængede gennem det skønne syn og kaldte dem ned til arbejdet i stenbruddet, vendte de sig og gik ned mod endnu en dags lidelser.

"Men" - som Ingrid Schrøder-Hansen skriver det "deres øjne lignede ikke længere trælles. De gemte på en stor ro. Som mennesker, der véd, at de er med i en historie, som ender godt."

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring