Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Mandag den 12. april 2004

2. påskedag

Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. Så løber hun hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem: "De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham." Så kom Peter og den anden discipel og ville ud til graven. De løb begge to, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og nåede først til graven; han bøjede sig ind og så linnedklæderne ligge der, men han gik ikke ind. Simon Peter, som fulgte efter ham, nåede nu også frem; han går lige ind i graven og ser linnedklæderne ligge der og klædet, som Jesus havde haft over hovedet; det lå ikke sammen med linnedklæderne, men rullet sammen på et sted for sig selv. Da gik også den anden discipel derind, han som var kommet først til graven, og han så og troede. Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han skulle opstå fra de døde. Disciplene gik så hjem igen.

Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. De sagde til hende: "Kvinde, hvorfor græder du?" Hun svarede: "De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham." Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. Jesus sagde til hende: "Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?" Hun mente, det var havemanden, og sagde til ham: "Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham." Jesus sagde til hende: "Maria!" Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: "Rabbuni!" - det betyder Mester. Jesus sagde til hende: "Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud." Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: "Jeg har set Herren," og at han havde sagt dette til hende.

Joh 20,1-18


Hvad stiller vi egentlig op med påsken og dens glædelige budskab om Kristi opstandelse fra de døde?

Siger det os noget?, Eller er vi fyldt med tvivl og skepsis, og tænker måske højst at det dog var godt for Ham, at blive levende igen, men at det i øvrigt er en aldeles fantastisk historie.

Har det egentlig noget med os at gøre? Os, der da mig bekendt stadig må begrave vores døde, og ikke skal regne med at se dem gå rundt tre dage efter i levende live.

Jeg tænker på Paulus’ episteltekst om opstandelse.

Det lyder somom der ligger en diskussion bag, der handler om det rimelige i at tro på Kristi opstandelse fra de døde, når opstandelse, sådan generelt forstået tilsyneladende ikke finder sted.

Men det er Paulus fuldstændig ligeglad med. Det afgørende argument for ham er ikke om der i sig selv finder opstandelse sted, men dette at Kristus er opstået.

For nu er Kristus opstået fra de døde, og derfor er vejen banet for alle os, der skal følge efter ham ad livets vej.

Det er hans opstandelse, der begrunder vores. Ikke omvendt: alles opstandelse, der gør det rimeligt at antage at også Han er opstået fra de døde.

Men hvordan skal da hans opstandelse blive vores? Hvordan skal vi få den ind under huden?

I dag står Maria Magdalene dér - så at sige på 1. parket - og så fatter hun tilsyneladende ikke særligt meget alligevel.

Hun ser, stenen er flyttet fra graven - og skynder sig hen til Simon Peter - og hendes budskab vækker nok vild opstandelse, de styrter ud til graven, men budskabet handler ikke om nogen opstandelse, for ifølge Maria Magdalene er Jesus nok forsvundet, men han er stadig så død, som da hun selv så ham blive taget ned af korset:

'De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham,' siger hun fortvivlet.

Og stort bedre bliver det ikke, da hun vender tilbage og står ved graven og græder, og med ét ser to engle i hvide klæder sidde der, hvor Jesus havde ligget.

'Kvinde, hvorfor græder du,' spørger de.

Men hun ænser ikke at svare, gentager blot sit fortvivlede: 'De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.'

Straks vender hun sig og ser Jesus, som, hun tror, er havemanden.

Også han spørger: 'Kvinde, hvorfor græder du. Hvem leder du efter'

Men Maria Magdalene har bogstavelig talt stirret sig blind på det forsvundne lig, og gentager for tredje gang sit spørgsmål: 'Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham.'

Og hvis vi nu i al vor bedrevidenhed synes, hun er lidt tungnem, så ta'r vi nu fejl; for hun er præcis så logisk tænkende, som enhver med en smule sund fornuft i hovedet må være det, hvis de står ved en tom grav, og den døde er forsvundet.

At tale om tvivl eller tro på opstandelsen giver slet ikke mening, for hos Maria Magdalene handler det ikke om hverken tro eller tvivl - det handler helt simpelt om fortvivlelse over ikke engang at have et sted at gå hen med sin sorg.

I den forstand er Maria Magdalene et lærestykke i, at der findes to slags opstandelse - Jesu opstandelse fra de døde og troens opstandelse fra de døde i det enkelte menneske.

'Maria', siger Jesus - hun kaldes ved navn, han vil kendes ved hende,

'Maria', siger Jesus, og i samme nu, ved selv at blive genkendt, genkender hun den opstandne.

Troen genopstår fra de døde.

I samme nu Jesu opstandelse bliver til levende troet virkelighed i hendes liv - bliver den til hendes egen opstandelse.

Det er Hans opstandelse, der begrunder vores.

For sådan er det - vi kan høre om Jesu opstandelse fra nu og til dommedag, vi kan læse tykke bøger om påskens mysterium, men først i det nu, hvor vi hører, at vores navne af Gud er sat på opstandelsen - først i det nu, hvor vi hører Gud kalde os ud af dødens intethed og ind i den genåbnede paradishave - først da får påskens budskab for alvor betydning for os i vores liv.

Luther han siger: "Hvad nytter det, at jeg tusindvis af gange har hørt, at Jesus er opstået fra de døde, hvis jeg ikke samtidig får at vide, at det også gælder min opstandelse?"

Og det er sandt. Hvad hjælper det, at Guds søn har overvundet døden, hvis min angst for mit liv og min død stadig består?

Vi skal - ligesom Maria Magdalene - dvæle så længe ved påskebegivenhederne og give os tid til at lytte efter, så også vi kan høre hans Ord til os.

Det afgørende, - det så vi, - det er ikke at stå i første parket med frit udsyn til bortvæltede sten og snehvide engle - det afgørende er at se og høre med hjertet - se og høre, at vi også er kaldt ved navn - af den opstandne kaldt ud af død og intethed.

Så kan opstandelsen være slutningen, der blev altings begyndelse.

For det er en tro på at der er håb for fremtiden. At alt er muligt for Gud, og for den, der tror på ham.

En tro på at ligegyldigt hvor meget vi har viklet os selv ind i problemer og fustrationer og ulykkelige forhold i vores liv, så er i morgen en ny dag, hvor Gud kan gøre alting godt, hvis han vil.

Som salmisten sagde: Gud har altid herlige ting i sin højre hånd.

Gud har altid noget i baghånden til os.

Vi er med Kristus tilsagt håbet om en glædelig opstandelse. Om et nyt liv, hvor alt det brudte er helet, hvor alle vores livs løse ender er samlet og bundet til en smuk sløjfe for os.

Det er hvad vi har fået at "leve hen imod" - skal vi tro opstandelsesbudskabet.

Jesus har selv sagt, at "hvor han er, vil han at vi skal være". Og han blev ikke i graven. Han blev ikke hængende i smerte og gudsforladthed, men han blev tværtimod vores vej gennem alt det til forløsning, til opstandelse, også for os.

Amen

Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk