Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 18. april 2004

1. søndag efter påske

Konfirmation Melby Kirke

Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: "Simon, Johannes' søn, elsker du mig mere end de andre?" Han svarede: "Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær." Jesus sagde til ham: "Vogt mine lam!" Igen, for anden gang, sagde han til ham: "Simon, Johannes' søn, elsker du mig?" Han svarede: "Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær." Jesus sagde til ham: "Vær hyrde for mine får!" Jesus sagde til ham for tredje gang: "Simon, Johannes' søn, har du mig kær?" Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: "Har du mig kær?" og han svarede ham: "Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær." Jesus sagde til ham: "Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil." Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: "Følg mig!"

Joh 21,15-19


"Jeg vælger mig april!
I den det gamle falder,
I den det ny får fæste;
Det volder lidt rabalder, -
Dog fred er ej det bedste,
Men at man noget vil!"

Det digt er skrevet af en nordmand, der hedder Bjørnstjerne Bjørnson, og engang var der også én, der skrev det til mig i min poesibog.

Jeg tror nok mest af alt vedkommende skrev det til mig, fordi jeg har fødselsdag i april, men måske var der indimellem også lidt rigeligt med "rabalder" hvor jeg var.

"Jeg vælger mig april,
i den det gamle falder,
i den det ny får fæste..."

Det er et ungdommens digt, der passer lige til den aprilmåned vi er i nu, og passer til Jer, der står midt i at jeres gamle barndom er ved at falde, og det nye - teenageårene og livet som voksen - er ved at få fæste.

Dét volder lidt rabalder!

Det tror jeg jeres forældre og lærerne i skolen kun kan skrive under på -

At I indimellem går rundt med hovedet under armen, uden at opdage hvem eller hvad I træder på.

Dog, fred er ej det bedste, men at man noget vil!

Og det vil I, og det skal I også. I skal videre, frem og op og ud i livet, og det har I også masser af mod på og energi til.

Når det gamle falder og noget nyt kommer til - ja, så koster det altså rabalder.

Det er som en slags grundlov for livet - skal der nyt til, må det gamle forsvinde.

--

Og den grundlov har vi lige set udfoldet her i kirken, fordi vi i sidste weekend fejrede påske.

Der var vi - skærtorsdag, langfredag og påskedag - igennem det hele; vi gjorde bevægelsen fra det gamle til det nye.

For for at der kan være liv og opstandelse påskedag, så er langfredags "rabalder" desværre en nødvendighed.

Vil man glæden over opstandelsen fra de døde, så er der ingen vej udenom død og undergang. Man må midt igennem det.

Og det går stærkt her i kirken - for det var bare sidste weekend, og i dag er vi så allerede nået ud på den anden side.

Den opstandne Jesus har vist sig for sine disciple i Jerusalem og nu også senest ved Tiberias søen, hvor disciplene havde været ude at fiske.

De havde fisket en hel nat, uden at fange noget, og da de trætte og skuffede - ved daggry - var vendt tilbage til land, havde de mødt Jesus ved søens bred, og han havde sagt til dem, at de skulle sejle ud én gang til og kaste nettet over bord fra bådens højre side.

Og så havde de ellers fanget fisk. Så mange at nettet var ved at briste, og båden ved at synke.

Da de kom i land lavede de bål og spiste morgenmad sammen med Jesus.

Og så er det at denne her underlige samtale mellem Jesus og Simon Peter finder sted.

Elsker du mig? Bliver han ved med at spørge.

Og vi spørger måske os selv: hvor stærkt går det egentlig i kirken?

For lyder det ikke somom evangeliet stadig hænger fast i påskebegivenhederne? Hænger fast især i den forfærdentlige nat mellem skærtorsdag og langfredag?

Siden den nat havde Peter ikke turdet snakke ordentligt med de andre disciple. Ikke turdet være rigtig glad for at Jesus var opstået fra de døde.

For Peter vidste, at Jesus og de andre disciple til fulde vidste hvad han havde gjort den nat i ypperstepræstens gård.

Hvordan han havde bandet og svoret på at han ikke kendte det mindste til ham Jesus fra Nazareth, som var til forhør.

Hvordan han havde fornægtet Jesus 3 gange før hanen galede.

Og nu sad de her ved bredden af Tiberias søen og Peter syntes at han burde være glad.

Men det var han ikke, for lige siden langfredag havde Peter ventet på og gruet for, hvornår Jesus ville vende sig mod ham og sige: " Åh, forresten, Peter, du, der havde lovet at stå fast som en klippe hvor blev du i grunden af Skærtorsdag? "

Og når det skete ville han intet have at sige til sit forsvar. Ingen ord, ville kunne rumme hans frygt og usselhed den forbandede nat.

Midt mellem Peter og Jesus står altså Skærtorsdag nat med Peters store ord og med hans afgrundsdybe svigt.

Men da Jesus endelig vender sig mod ham, er det ikke anklagende, men med spørgsmålet: "Elsker du mig?"

Tre gange spørger Jesus om det samme, for at Peter tre gange skal få lov til at erklære ham sin kærlighed.

For at opveje præcis de tre gange han fornægtede ham skærtorsdag nat.

Det er som et eventyr hvor forbandelsen bliver ophævet. Dog ikke her ved store og modige gerninger, men helt simpelt fordi Jesus tror på Peter og gerne vil blive ved med at have med ham at gøre.

Og det er i al sin enkelthed hvad dagen i dag handler om:

Guds tillidserklæring til Jer og til alle mennesker:

I er - trods jeres rabalder og skrøbelighed og vaklende tro - så er I brugbare! Ja, mere end det: I er uundværlige.

Og Gud giver os sin velsignelse til at være kirke, til at passe på hinanden, være "hyrder" for hinanden og være hinandens lys og salt her i livet.

Nu skal I konfirmeres om lidt; - I skal have lov til at sige Ja til, at I tror på Gud, og det spørgsmål er også vigtigt at få lov til at svare på selv.

Men I skal også huske at ligegyldigt hvor dybtfølt eller hvor overfladisk det Ja er, så rokker det intet ved Guds Ja til Jer.

For Han tror på Jer, og det er i grunden det vigtigste.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring